Debat

Ny debat: Frivilligrådets vigtigste opgaver

PRÆSENTATION: Altinget: civilsamfund vil i den kommende tid danne rammen om en debat, hvor forskellige organisationer vil skrive om de ting, som de synes, det kommende Frivilligråd bør kaste sig over, når det nedsættes i starten af februar. Mød panelet og læs mere.

Mads Roke Clausen (billede) skal være formand for Frivilligrådet, men hvad bliver rådets vigtigste opgaver? Det sætter Altinget: Civilsamfund fokus på med vores nye debat.
Mads Roke Clausen (billede) skal være formand for Frivilligrådet, men hvad bliver rådets vigtigste opgaver? Det sætter Altinget: Civilsamfund fokus på med vores nye debat.
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I midten af december blev Mads Roke Clausen udpeget som ny formand for Frivilligrådet. Rådet rådgiver børne- og socialministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Det nye råd har første arbejdsdag i starten af februar, men indtil videre er der kun blevet sat navn på en af de 12 medlemmer, nemlig Mads Roke Clausen.

Udover formanden udpeger Mai Mercardo endnu et medlem, KL vælger et og FriSe (FrivilligCentre og Selvhjælp Danmark) et. De resterende 8 medlemmer vælges af den frivillige sociale sektor ved en direkte valghandling blandt foreninger og organisationer. Mens resten af januar for nogens vedkommende går med at få valgt netop deres kandidat, vil vi her på Altinget i stedet kigge mod, hvilke opgaver rådet bør kaste sig over i de kommende tre til fire år, hvor det sidder.

Til at stille skarpt på dette har Altinget: civilsamfund bedt følgende debattører om at give deres besyv med:

 Knud Kristensen
Knud Kristensen, landsformand, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Igennem de sidste ni år har Knud Kristensen stået i spidsen for SIND, og landsformanden er ofte at finde i både tv, radio og de skrevne medier. Ved siden af de ulønnede opgaver i SIND er han medejer af kommunikationsvirkomsheden ESN i Bruxelles med 130 medarbejdere og har siden 1993 været Sloveniens konsul i Aarhus.

Anders Ladekarl
Anders Ladekarl, generalsekretær, Dansk Røde Kors
Anders Ladekarl har igennem de sidste ti år været generalsekretær i Dansk Røde Kors, og han er en af de i alt 37 kandidater, der stiller til valg for at opnå en plads i Frivilligrådet. Som nævnt i starten af præsentationen skal i alt otte af Frivilligrådets medlemmer vælges af den frivillige sociale sektor ved en direkte valghandling blandt foreninger og organisationer.

Torben Møller-Hansen
Torben Møller-Hansen, direktør, Foreningen Nydansker
Anders Ladekarl kan se frem til at få konkurrence fra Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, der også stiller op til valg. Torben Møller-Hansen har siden 1999 været direktør for Foreningen Nydansker og har tidligere været projektmanager på Niels Brock. Han er uddannet cand.merc i HR fra CBS.

Thomas Bjerg Mikkelsen
Thomas Bjerg Mikkelsen, bestyrelsesformand Kristelig Handicapforening
Thomas Bjerg Mikkelsen er både bestyrelsesformand for Kristelig Handicapforening og fakultetsleder af Menighedsfakultetet i Aarhus. Han var fra 2009 til 2015 generalsekretær i Indre mission og er uddannet cand.mag. i dansk sprog og litteratur fra Syddansk Universitet.

Ask Svejstrup
Ask Svejstrup, sekretariatsleder, SAND - De Hjemløses Landsorganisation
Ask Svejstrup er sekretariatsleder i SAND - De Hjemløses Landsorganisation, og bruges ofte som kilde i medierne, når emnet er hjemløshed. Han har bidraget med en række debatindlæg på Altinget: social, men får nu debut på civilsamfund. Han er uddannet cand.scient.soc fra Aalborg Universitet og er medforfatter til bogen "Perspektiver på udsathed"

Lars Linderholm
Lars Linderholm, afdelingschef for frivilligafdelingen, Ældre Sagen
Ældre Sagens kandidat til Frivilligrådet er Lars Linderholm, der til daglig er afdelingschef for Ældre Sagens frivilligafdeling. Han har været afdelingschef igennem de sidste syv år og har før det været ansat hos Dansk Røde Kors, Odense Kommune og Diakonissestiftelsen. 

Sif Holst
Sif Holst, næstformand, Danske Handicaporganisationer
Sif Holst har igennem de sidste to år været næstformand i Danske Handicaporganisationer, og hendes navn er også at finde på listen over kandidater, der stiller op til valget for at få en plads i Frivilligrådet. Hun har erfaring fra valgkamp, da hun i 2013 var opstillet til kommunalvalget i København for Enhedslisten.

Sandy Madar
Sandy Madar, direktør og stifter, Den Sociale Retshjælps Fond
Tilbage i 2007 stiftede Sandy Madar Den Social Retshjælp, som senere overgik til en fond med støtte fra Grundfos og skiftede derfor navn til Den Sociale Retshjælps Fond. Sandy Madar er i dag direktør for organisationen, hvis formål er at yde gratis juridisk- og gældsrådgivning til socialt udsatte og øvrige borgere under indtægtsgrænsen. Sandy Madar stiller også op til Frivilligrådet.

Ole Bjerre Jakobsen 
Ole Bjerre Jakobsen, generalsekretær i Jysk børneforsorg/Fredehjem 
For et år siden skiftede Ole BJerre Jakobsen stillingen som socialchef i Region Nordjylland ud med posten som generalsekretær i foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem. Oprindeligt er Ole Bjerre Jakobsen uddannet pædagog, men han har senere ledelsesuddannelse ved Metropol.

Rachel Rost 
Rachel Röst, stifter og leder af Læs for Livet
Rachet Röst stiftede i 2012 nonprofit-organisationen Læs for Livet, der bruger bøger til at skabe social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for bedre liv. Læs for Livet fik blandt andet Fællesskabsprisen i 2015 og har senest modtaget 6 millioner af Egmont Fonden i 2016. Rachel Röst er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab.

Dokumentation

Frivilligrådet er et statsligt råd, der rådgiver børne- og socialministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Rådet består af 12 medlemmer, hvoraf to, heriblandt formanden, er udnævnt af børne- og socialministeren, et udpeges af KL, et udpeges af FriSe, og de resterende otte vælges af den frivillige sociale sektor.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Dansk Røde Kors
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ba.mag. i historie (Aarhus Uni. 1984)

Knud Kristensen

Medlem af Det Etiske Råd og Rådet for Socialt Udsatte, formand for Udsatterådet i Aarhus Kommune
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

Torben Møller-Hansen

Virksomhedsleder, Idræt Gentofte Kommune
cand.merc. i HR og strategisk ledelse (CBS 1995)









0:000:00