Ny undersøgelse: Foreningslandskabet er gennemskåret af en digital kløft

En datakløft skærer sig igennem foreningslandskabet i Norden. Foreninger på den ene side af kløften anvender data aktivt og oplever vækst, mens foreninger på den anden side oplever en nedadgående spiral. Det er – en smule fortegnet – det billede, der tegnes i den årlige foreningsundersøgelse fra firmaet Groupcare, som leverer it-løsninger til foreninger og organisationer.

”Vi kan se, at de organisationer, der er digitale og innovative, også er dem, der vækster og får flere medlemmer. Og det skyldes, at det også er dem, der er lette på fødderne og omstillingsparate og har en kultur, hvor de er klar til at prøve noget nyt,” siger Lisbeth Bekker, administrerende direktør i Groupcare.

Undersøgelsen, der præsenteres ved Foreningskonferencen først i oktober, er foretaget blandt 143 små og store professionelle medlemsorganisationer og foreninger i Danmark, Norge og Sverige.

Med få undtagelser vurderer de adspurgte organisationer, at de har brug for at få it arbejdet mere ind i deres organisation og processer. Kun seks procent af respondenterne svarer nej til, at deres organisation har brug for yderligere digitalisering.

At være relevant for medlemmerne
Lisbeth Bekker forklarer, at det lidt abstrakte begreb digitalisering i virkeligheden handler om noget meget konkret – nemlig at være relevant for sine medlemmer.

”Jo mere man ved om sine medlemmer, jo bedre kan man målrette sine processer og skabe et relevant medlemskab. Det handler jo om at få optimeret sine arbejdsgange, så ressourcerne bliver brugt bedst til gavn for medlemmerne,” siger hun.

For eksempel bliver det noget lettere at udbyde relevante kurser til sine medlemmer, hvis man ved, hvad medlemmerne ønsker, forklarer hun.

”Det handler om, at foreningerne skal kunne fodre de aktive med data, der gør dem i stand til at skabe mere relevante aktiviteter,” siger Lisbeth Bekker og tilføjer:

”Man kan sige, at man giver foreningerne tilbage til medlemmerne, og det skaber en helt anden grobund for, at de kan være aktive.”

Nogle foreninger hænger i bremsen
Ifølge undersøgelsen er behovet for en digital omstilling erkendt af foreningerne. Mere end halvdelen af de adspurgte foreninger vurderer, at de selv bliver udfordret af den teknologiske udvikling.

Det er ikke så underligt, pointerer Lisbeth Bekker, for udviklingen på det digitale område foregår med lynets hast. Og mange humper bagefter.

”Mange foreninger kører mere eller mindre håndholdt. Og det er ikke kun de små. Der er også store foreninger, som har struktureret noget, men stadig ikke er i gang med målrettet brug af deres data,” siger Lisbeth Bekker. 

Det billede genkender Kristian Krogh Hansen, som er seniorkonsulent i Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

”Mange af de store organisationer – for eksempel Ældre Sagen – har gjort meget på den digitale front, og der er også mindre organisationer, som gør en stor indsats. Men for andre er det sværere at komme i gang,” siger han og tilføjer:

”Digitalisering kan også være meget ressourcekrævende – både økonomisk og tidsmæssigt. Og hvis man ikke har de ressourcer, kan det være svært.”

Svært for udfordrede foreninger
Zoomer man ind på de foreninger, som føler digitaliseringen særligt udfordrende, viser der sig et billede af den digitale kløft, vi omtalte først i artiklen.

Hele 76 procent af de foreninger, som har svaret ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” til spørgsmålet, er i tilbagegang. De har i forvejen problemer at slås med, så for dem kan bevidstheden om nye digitale krav være endnu en byrde oven i bunken.

”Nogle af dem er i forvejen udfordret på aldersprofil, økonomi og medlemsafgang, så det med at komme i gang og tro på det kan være vanskeligt,” siger Lisbeth Bekker.

Også det er genkendeligt for Kristian Krogh Hansen.

”Det kan være dyrt og omkostningskrævende at komme med på den digitale bølge. Bare det at tilkøbe it-udstyr kan være svært i organisationer, hvor økonomien er knap,” siger han.

Kristian Krogh Hansen understreger, at der er stort potentiale i at bruge ny teknologi til for eksempel rekruttering, i kommunikationen med frivillige og i sin fortalervirksomhed. Men også det stiller krav til måske i forvejen pressede organisationer.  

”Hvis du virkelig skal ind og arbejde med en frivillig målgruppe, kræver det ressourcer og knowhow, og at du afsætter tiden til det. Og det kan være svært at finde for nogle organisationer,” siger han.

Digitalisering er en rejse
Spillet er imidlertid ikke ude, selv om det kan virke uoverskueligt at kaste sig ombord på et digitalt højhastighedstog – uden at vide præcis, hvor det kører hen. Men netop derfor er det vigtigt at komme i gang med omstillingen, mener Lisbeth Bekker.

”Nogle gange er det vigtigt bare at komme i bevægelse. Og så kan man lægge en strategi undervejs. For nogle er det nødvendigt først at få noget viden om medlemmerne, før det er muligt at lægge en relevant digital strategi,” siger Lisbeth Bekker. 

Hun påpeger, at digitalisering ikke er en engangsforeteelse.                         

”Det at digitalisere er ikke noget, man bare gør én gang. Det er en rejse, hvor man bliver klogere og bliver ved med at forfine, får nye findings, der gør, at man kan stille nye spørgsmål til måden at drive sin organisation,” siger Lisbeth Bekker og fortsætter:

”Det er en ongoing proces, hvor man tager gevinsterne og organiserer sig derefter, samtidig med at man er opmærksom på, at det måske ikke er sådan, man skal organisere sig i morgen. Det kan være stort. Og derfor er det vigtigste bare, at man kommer i gang.”