Ny undersøgelse: Tre ud af fire demokratiske virksomheder vil tage medlemmerne med på råd

ENGAGEMENT: Store virksomheder som Coop, Arla og GF Forsikring arbejder aktivt med at forbedre deres medlemsdemokrati, viser ny undersøgelse. Professor indskærper, at der vanker øretæver, hvis de ikke giver medlemmerne reel indflydelse. 

Mejerikoncernen Arla er et af de helt store selskaber, der er begyndt at arbejde med at give medlemmerne mere indflydelse. 
Mejerikoncernen Arla er et af de helt store selskaber, der er begyndt at arbejde med at give medlemmerne mere indflydelse. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Man kan ikke være en lille smule gravid, og man kan ikke åbne en lille smule for medlemsdemokratiet.

Anker Brink Lund
Professor, CBS

Demokratiet har altid ligget i de her virksomheders dna, men indtil for bare få år siden var det ikke noget, de talte højt om.

Andreas Pinstrup Jørgensen
Direktør, Demokratisk Erhverv

Tre ud af fire demokratiske virksomheder arbejder aktivt med at få deres medlemmer mere på banen. Det viser en ny undersøgelse, Tænketanken Demokratisk Erhverv har fået foretaget blandt 142 af Danmarks demokratiske selskaber.

Fortroppen i den erhvervsdemokratiske bevægelse udgøres af store selskaber som Arla, Coop, Tryghedsgruppen og GF Forsikring, som i de senere år har investeret betydelige ressourcer i at engagere deres medlemmer. Og det er et ret markant skifte i forhold til for bare få år siden, vurderer Andreas Pinstrup Jørgensen, direktør for organisation og medlemmer i Demokratisk Erhverv.

”Demokratiet har altid ligget i de her virksomheders dna, men indtil for bare få år siden var det ikke noget, de talte højt om. Havde vi foretaget denne undersøgelse inden finanskrisen, ville virksomhederne slet ikke have interesseret sig så meget for det, som vi ser i dag,” siger han. 

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00