Ny VIVE-rapport om samskabelse: Godt for borgerne, men medarbejderne frygter at blive erstattet

FRIVILLIGHED: Øget samarbejde mellem kommunalt ansatte og frivillige øger udsatte borgeres livskvalitet. Men samarbejdet betyder også, at de kommunalt ansatte frygter at blive erstattet af de frivillige, viser ny VIVE-rapport.

Vi har en god nyhed og en dårlig nyhed.

Sådan kunne indledningen på en ny VIVE-rapport, der har undersøgt to partnerskabsprojekter mellem civilsamfundet og kommunale aktører i henholdsvis København og Fredericia, lige så godt have lydt.

Forskerne fra VIVE har i rapporten undersøgt to konkrete samarbejdsprojekter i henholdsvis København og Fredericia, hvor frivillige borgere har været inddraget i forsøget på at skabe tilbud, der styrker civilsamfundsdeltagelsen i kommunale tilbud til borgere med handicap. Begge projekter har fået støtte fra det satspuljeinitiativ, der har til formål at støtte samarbejder mellem kommuner, frivillige organisationer og virksomheder.

Den gode nyhed er, at borgernes netværk og livskvalitet styrkes af det øgede samarbejde mellem kommunerne og de frivillige borgere. Og at der er masser af potentiale for at udvikle den slags samarbejder yderligere, lyder det fra folkene bag rapporten.

Den dårlige nyhed er, at de kommunale medarbejdere synes, det er vanskeligt at samarbejde med de frivillige. Samarbejdsvanskelighederne skyldes ifølge medarbejderne en bekymring for, at de frivillige vil kunne erstatte medarbejderne.

“De er bange og bekymret for, at hvis de for alvor går ind i samarbejdet med de frivillige, så kan det være, at de bliver erstattet. Det er vigtigt for de kommunalt ansatte, at der er en klar armslængde til de frivillige, og at der ikke bliver for mange frivillige i opgaveløsningen,” siger civilsamfundsforsker i VIVE og medforfatter til rapporten Helle Hygum Espersen.

Mellem frivillighed og effektivisering
Helt præcist har man i rapporten undersøgt to partnerskabsprojekter. I Fredericia skulle udviklingshæmmede borgere inkluderes i foreningslivet med hjælp fra to aftenskoler for på den måde at udvide deres netværk og forbedre deres livskvalitet.

I København har forskerne undersøgt projektet “Frivillig Kulturformidling til Borgere med Handicap”. Her har Frivilligcentret på Vesterbro, Statens Museum for Kunst og Lavuk Stjernen, der er et dagtilbud til voksne mennesker med handicap, samarbejdet om at give de handicappede borgere flere kulturelle og sociale oplevelser for at styrke deres livskvalitet.

Blandt andet ved at de frivillige har fungeret som rundvisere på Statens Museum for Kunst og lavet faglige øvelser med borgerne ud fra kunstværkerne.

Og det er især i København, at medarbejderne giver udtryk for, at samarbejdet mellem de kommunalt ansatte og de frivillige borgere ikke bliver opfattet gnidningsfrit af de kommunalt ansatte selv.

Det fungerer godt, at de frivillige bidrager med en anden faglighed i formidlingen af kulturtilbuddene, end den faglighed de daglige medarbejdere bidrager med. Men samarbejdet med de frivillige udfordres af medarbejdernes frygt for, at samarbejdet er et led i kommunale besparelser, forklarer projektkoordinator fra Venskabsforeningen Lavuk Stjernen Camilla Panting.

“Udfordringen i samarbejdet skyldes blandt andet, at det kan være svært for vores medarbejdere at skelne mellem ønsket om at inddrage civilsamfundet på den ene side og effektiviseringsdagsordenen på den anden side, der også er et grundvilkår i medarbejderens arbejde, hvor de oplever nedskæringer, og at de hele tiden skal løbe hurtigere,” siger Camilla Panting, der har været koordinator på samarbejdsprojektet sammen med en koordinator fra Frivilligcentret på Vesterbro.

Samarbejde med indbygget paradoks
Samarbejdet bliver i rapporten beskrevet som præget af bekymring og ambivalens. Men lige netop den holdning fra medarbejderne indeholder et paradoks, forklarer civilsamfundsforsker Helle Hygum Espersen.

For jo mere medarbejderne insisterer på ikke at lade de frivillige tage del i de opgaver, som de kommunalt ansatte står for, jo større er chancen for, at de frivillige netop udvikler sig til det, medarbejderne frygter: Nemlig en erstatning for de ansatte, forklarer Helle Hygum Espersen.

“Paradokset er, at når de kommunale medarbejdere bliver i tankegangen om, at de frivillige er et supplement, så kommer de frivillige til at ligne de kommunale medarbejdere. På den måde bliver de netop en faglig erstatning for dem, fordi de supplerer dem på aktiviteterne, og så er der en risiko for, at de kan ende med at blive den erstatning for medarbejderne, som medarbejderne selv frygter,” siger Helle Hygum Espersen.

Forsker: Kæmpe arbejde for kommunerne venter
Så hvad kan man fra kommunal side gøre for, at imødekomme medarbejdernes skepsis over for samarbejdet med de frivillige?

Spørger man projektkoordinatoren for det københavnske samarbejde, Camilla Panting, understreger hun med det samme, at hun ser et stort potentiale og værdi i samarbejdet og betoner, at det samarbejde mellem de kommunalt ansatte og frivillige borgere er en proces, der skal fintunes løbende.

Men et forbedret samarbejde kræver blandt andet, at kommunen bruger flere ressourcer på at forklare, hvorfor de gerne vil inddrage frivillige i det arbejde, der foregår i eksempelvis dagtilbud til handicappede.

“De skal gøre det meget klart, at samarbejdet med de frivillige er noget andet end effektiviseringer. Og så kræver det en anerkendelse af, at medarbejderne også bruger tid og energi på samarbejdet med de frivillige. Så det skal der også afsættes ressourcer til,” siger Camilla Panting.

Helle Hygum Espersen forklarer, at medarbejdernes holdning til samarbejdet med de frivillige er et udtryk for, at samskabelsestankegangen ude i kommunerne stadig er i sin vorden, når det kommer til at implementere samskabelsen i dagligdagen.

“Der ligger et kæmpe arbejde forude for kommunerne i at skabe parathed hos medarbejderne til at deltage i samskabelsesdagsordenen,” siger VIVE-forskeren og fortsætter:

“Det handler om dialog om processerne og at få udbredt kendskabet til, hvorfor det giver mening for medarbejderne at samarbejde med de frivillige,” lyder det fra Helle Hygum Espersen.

Brug for forventningsafstemning
Sidstnævnte pointe er udviklingsleder på Center for frivilligt socialt arbejde, Dorte Nørregaard, enig i. Hun arbejder til daglig med at rådgive blandt andet kommuner i, hvordan kommunerne både på leder-, politiker- og medarbejderniveau kan samarbejde med frivillige i opgaveløsningen.

Hun påpeger, at opgaven for kommunen er todelt. Dels er der en kommunikativ opgave, der går ud på at tale om, hvad de frivillige kan bidrage med, og hvordan rollefordelingen skal være i opgaveløsningen. Og dels ligger der en opgave for kommunen i at sørge for at skabe rum til en grundig forventningsafstemning af, hvem der står for hvad, forklarer hun. Dorte Nørregaard peger i samme moment på, at det i høj grad er ledelsens opgave at skabe og prioritere tiden til forventningsafstemningen.

“Det er ledelsen opgave at skabe mulighed for at have dialogen mellem civilsamfundets repræsentanter og de ansatte. Det er vigtigt at få talt om, hvordan begge parter forstår deres opgave, hvis samarbejdet skal lykkes," siger Dorte Nørregaard.

Kommunen skal være klar til de svære snakke
Ekspert i samskabelse Anne Tortzen peger ligeledes på, at hvis kommunerne vil lykkes med deres samskabelsesdagsordenen er det vigtigt, at de er parate til at tage de svære snakke med de medarbejdere, der har forbehold over for samarbejdet med de frivillige.

For den store barriere for at få samskabelsen til at lykkes er de kommunale medarbejdere, forklarer Anne Tortzen, der har skrevet ph.d. om samskabelse og til daglig er leder af Center for Borgerdialog.

For samskabelsen kiler sig ind som et nyt krav til medarbejderne, som de også skal forholde sig til, samtidig med at de skal leve op til at være effektive og dokumentere deres arbejde, forklarer forskeren.

“Den nye rolle, som medarbejderne får, når de skal samarbejde med de frivillige, skal understøttes med uddannelse, ledelse og en meget bevidst dialog om, hvad der er det vanskelige ved at samarbejde med de frivillige,” siger Anne Tortzen.

Det må ikke blive forbudt for medarbejderne at stille spørgsmålstegn ved de dilemmaer, som samskabelsen bringer med sig, forklarer hun.

“Man skal tale noget mere om de vanskelige ting ude i kommunerne. For ellers kommer man ikke ud af stedet, og så ender man med at sidde fast i de faldgruber, som der er med samskabelse. Tag snakken om udfordringerne i stedet for at lade, som om at de ikke findes,” lyder rådet fra Anne Tortzen.

Du kan dykke ned i hele VIVE-rapporten her.

Forrige artikel Israel vil have EU til at lukke kassen for kritiske ngo'er Israel vil have EU til at lukke kassen for kritiske ngo'er Næste artikel Kan en ny musiktjeneste levere beatet til en demokratisk erhvervsrevolution? Kan en ny musiktjeneste levere beatet til en demokratisk erhvervsrevolution?