Metropols studerende skal støtte børn i sorg

HJÆLP: 50 studerende på en professionshøjskole skal være frivillige for kriseramte børn. Ekspert kalder projektet sympatisk, men er skeptisk ved konstruktionen.

Foto: Colourbox
Rasmus Dahl Løppenthin

Det er frivillighed på en helt ny måde, som vi ikke havde set før.

Jakob Roepstorff
Programchef, Egmontfondens støtte- og bevillingsadministration

Professionshøjskolen Metropol stiller sig nu i spidsen for et frivillig-projekt, som skal hjælpe børn, der har mistet en forælder - eller oplever livstruende sygdom i næstemeste familie.

Finansieret af 3,5 millioner kroner fra Egmont Fonden skal 50 studerende være frivillige BørneBuddies og give støtte til sorgramte børn med en tur i svømmehallen, lektiehjælp eller et spil.

Tanken er, at man vil forsøge at genetablere hverdagen for børn, der alt for tidligt har slået sig på livet. Og på Metropol har man store forventninger til, at socialrådgiver-og sygeplejestuderende kan gøre en forskel.

Dokumentation

Om projektet

Egmont Fonden har bevilget 3.5 millioner kroner til projektet.

Pengene går til et sekretariat med blandt ander lærere og socialrådgivere. Her kan familiemedlemmer til børn med sorg henvende sig for at få tilknyttet en BørneBuddy i en periode på fire måneder. 

Projektet henvender sig til børn i skolealderen og løber frem til 2018 og herefter vil projektet blive evalueret.

Har det været en succes, vil man forsøge at eksportere konceptet til andre uddannelsesinstitutioner.


0:000:00