Kommentar af 
Birgitte Boesen

Kommentar: Hvad du ønsker, skal du (måske) få

KOMMENTAR: Glade givere, flere bevillinger og øget konkurrence præger 2018, men er fondsuddelinger det samme som gaver, spørger Birgitte Boesen og gør status over årets donationer.

I denne søde juletid tænkes der meget på gaver. Men er konkurrencen om fondsmidlerne ved at udvikle sig til en heftig pakkeleg?
I denne søde juletid tænkes der meget på gaver. Men er konkurrencen om fondsmidlerne ved at udvikle sig til en heftig pakkeleg?Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Birgitte Boesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Boesen
Indehaver af büroCPH

Der er visse fællestræk mellem at søge om fondsdonationer og skrive ønskelister til jul: Jo mere præcist man forstår at matche sine ønsker med giverens hjerte og pengepung, jo større er sandsynligheden for, at ønskerne går i opfyldelse.

I modsætning til i familierne, hvor det sjældent er god tone at føre regnskab over sidste års julegavehøst, har det siden 2016 været anderledes blandt fondene. Danmarks Statistik kan nemlig for andet år i træk offentliggøre de nyeste tal for årets filantropiske ’gaveregn’.

Med kun to års datasæt skal man naturligvis passe på med at drage skarpe konklusioner om bevægelser og tendenser, men læsningen byder alligevel på interessante oplysninger i det store som i det små. Således er den tilstundende jul en oplagt anledning til at nævne, at der sidste år blev udstedt 21 bevillinger til projekter med et religiøst formål. Den samlede sum var på 13 millioner kroner, og hermed kommer religion ind på en absolut sidsteplads opgjort efter både antal bevillinger og beløbsstørrelse.

Af andre interessante oplysninger fra statistikken kan nævnes, at 4.500 af de mere end 10.200 private fonde i 2017 gav penge til filantropi, mens knap 5.600 slet ikke delte noget ud. Der er det seneste års kommet omkring fem hundrede nye uddelende fonde til, hvoraf de fleste er små og mellemstore. Samlet set har dette ikke påvirket uddelingsniveauet, hvilket antyder, at den enkelte bevilling er blevet mindre.

Årets bevillinger i hovedtal
Én af de centrale oplysninger i statistikken er, at fondene tilsammen bidrog med 17,1 milliarder kroner mod 16,7 milliarder i 2016. Dog dækker totalbilledet over en række ændringer. Således kom størsteparten af midlerne i 2017 fra de erhvervsdrivende fonde, der har øget deres bevillinger med næsten 1,6 milliarder, mens de almene fonde og foreninger tegner sig for knap 1,2 milliarder mindre end året før.

Af de 17,1 milliarder kroner gik 9,3 milliarder til videnskaben, der fik 1,3 milliarder mere end i 2016. Kulturlivet blev tilgodeset med 2,2 milliarder, hvilket er 300 millioner mindre end året før. Tilsvarende fik det sociale område 1 milliard kroner i 2017 mod 1,7 milliarder i 2016. Igen er dette forskydninger, som man skal være varsom med at konkludere for håndfast på. Bag 2016-tallet gemmer sig eksempelvis A.P. Møllers Støttefonds store engangsbevilling på 750 millioner kroner til sociale indsatser.

Statistikken kan også fortælle os noget om modtagerne af de mange milliarder: I 2017 modtog de offentlige institutioner 10,3 milliarder kroner, der gik 3 milliarder til non-profit organisationerne, og 3,8 milliarder endte hos alle andre ansøgergrupper, herunder enkeltpersoner og private virksomheder.

Antallet af bevillinger stiger, og konkurrencen om fondsmidlerne vokser
Antallet af fondsbevillinger er svimlende stort. Sidste år blev der i alt udstedt 87.263 bevillingsbreve, hvilket er en stigning på cirka 13.600. Et simpelt regnestykke viser, at stigningen i fondsmidler langtfra kan kompensere for væksten i antal bevillinger. Selvom opgørelsen ikke siger noget om, hvor mange ansøgninger fondene fik i 2017, så giver den markante vækst i antallet af bevillinger et vigtigt fingerpeg om, at vi kan forvente en hårdere konkurrence om fondsmidlerne i de kommende år.

Således er en gennemsnitlig bevilling faldet til knap 200.000 kroner sammenlignet med 230.000 kroner i 2016. Gennemsnitstallet dækker over store variationer – fra donationer på nogle få tusinde kroner til hundrede millioner – og for enkeltes vedkommende milliarder af kroner. Igen i år skiller Novo Nordisk Fonden sig markant ud fra alle andre fonde. Fonden bevilgede 5,8 milliarder kroner i 2017, hvoraf knap 3,6 milliarder gik til etablering af tre specialiserede diabetescentre.

Øget konkurrence presser civilsamfundet
Der er et vist sammenfald mellem Danmarks Statistiks nonprofitorganisationer og civilsamfundets mange institutioner. Så lad os derfor kort se på, hvordan fondsmidlerne fordeler sig i denne kategori: Øverst på listen står kulturprojekter, hvor nonprofitorganisationerne fik tildelt 836 millioner, mens der gik 694 millioner til sociale projekter og 665 millioner til sundheds- og motionsprojekter.

Alt i alt får nonprofitorganisationerne størsteparten af alle de fondsmidler, der er øremærket sociale formål og sundheds- og motionsformål, mens de offentlige (kultur)institutioner får forholdsmæssigt flere fondsmidler øremærket kulturelle formål.

De mange nonprofitorganisationer tegner sig for cirka 70 procent af den runde fondsmilliard, der går til sociale formål. Det er ligeledes det sociale område, der antalsmæssigt får flest fondsbevillinger: I 2017 blev der sendt lidt over 37.000 bevillingsbreve til projekter med et socialt formål. Der er mange, som får penge, men der er endnu flere, som søger uden at få.

Set i dét lys, giver det rigtig god mening, at civilsamfundets organisationer overvejer, om man ofrer sine fondsansøgninger tilstrækkelig opmærksomhed. Det kan i sig selv være et indbringende nytårsforsæt at reflektere over, om man kan gøre noget anderledes. Hvor meget tid bruger man for eksempel på ledelse og rekruttering af frivillige, målt i forhold til den tid der går til at formulere nye projekter og rejse fondspenge til dem? Står man for stejlt på sine egne projekter, eller kunne man være mere åben over for at indgå i nye alliancer? Vil der være en idé i at finde nogle andre at samarbejde med – og ville det hjælpe én med at bringe sig foran i ansøgningsfeltet?

Gaver eller bevillinger?
Til slut lidt om dét at bruge begrebet ’gave’ i forbindelse med fondsbevillinger. I min optik er det med til at reducere de filantropiske fonde til mæcener og velgørere, hvilket de ikke er. Heldigvis er billedet af fondene som ’de glade givere’ på retur i medierne. Et af de nyeste eksempler, som jeg kunne finde på nettet, er fra oktober 2013, hvor man på DR’s hjemmeside kunne læse om A.P. Møller Fondens bevillinger under overskriften: ”Se de største gaver fra Mærsk til Danmark”.

Når det så er sagt, gør det ikke noget, at nogle få fonde holder fast i idéen om, at filantropi er synonymt med at give gaver. Sådan som det for eksempel er tilfældet hos Merkur Fonden. Den almennyttige fond er grundlagt på selve tanken om, at man ved netop at give gaver til velgørende formål sætter en bevægelse i gang, som i sidste ende skaber livskvalitet og overskud for samfundet. Siden fondens grundlæggelse for 20 år siden er der uddelt gaver for 8,1 millioner kroner til 151 forskellige projekter fortrinsvis inden for den frie forskning samt projekter i Afrika og Sydamerika. På fondens hjemmeside kan man i øvrigt læse, at fonden desværre umuligt kan opfylde alles ønsker. Også på det punkt er der visse fællestræk mellem fonde og juleramte familier.

Tilbage er blot at ønske alle en glædelig jul. Må jeres højeste ønsker gå i opfyldelse.

---

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Boesen

Grundlægger og analytiker, büroCph, bestyrelsesmedlem, PlanBørnefonden, Rådet for Grøn Omstilling
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00