Debat

Ønsker man en bedre verden, må man sige fra og skifte fra Danske Bank

KOMMENTAR: Danske Banks hvidvaskningsafdelings prioriteter er ifølge Peter Christiansen helt gale. Han opfordrer til, at ngo’er gør banken opmærksom på deres utilfredshed med fødderne.

Danske Banks selektive mistanker er hykleriske. Ifølge Peter Christiansen fra Globalt Fokus må ngo'er lade banken føle utilfredsheden på pengepungen.
Danske Banks selektive mistanker er hykleriske. Ifølge Peter Christiansen fra Globalt Fokus må ngo'er lade banken føle utilfredsheden på pengepungen.Foto: Leif Blom/Ritzau Scanpix
Peter Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En af mine kolleger i Globalt Fokus støtter otte børns skolegang i Tanzania og udbetaler derfor løbende bidrag til en skole i Moshi fra sin private konto. De sidste par år har Danske Bank årligt udbedt oplysninger om, hvad pengene går til. Min kollega har således tilsendt dem oplysninger om skolen og formålet med transaktionerne.

I år stillede banken de samme standardspørgsmål, men uden varsel eller anmodning om tilladelse gik deres Anti-Money Laundering-afdeling i gang med at granske konti og udbad sig i august en lang række uddybende spørgsmål om min kollegas løn- og ansættelsesforhold, forsikring med videre. Kollegaen bad om en forklaring på denne indtrængen i sit privatliv, som hun fandt både krænkende og tidskrævende. Hertil svarede Danske Bank, at de skal kunne afklare, hvordan kunder bruger det banksystem, de stiller til rådighed, samt at “det giver værdi” at vide, hvorfor atypiske transaktioner sker – for at “sikre fælles sikkerhed blandt alle europæiske banker”.

Man kan således undre sig over, at Danske Bank på den ene side kan være så omhyggelig, når det gælder nogle tusinde kroner, men samtidig ikke har kunnet opdage hvorfor, hvordan og hvortil cirka 1.500.000.000.000 kroner er passeret igennem deres eget system.

Civilsamfundet tager ansvar
Som civilsamfund gør mange af Globalt Fokus' medlemmer sig store anstrengelser for at bekæmpe korruption, skattely, hemmelige transaktioner og generelt holde store politiske og økonomiske aktører op på deres samfundsansvar. Sagen i Danske Bank har vist os, at pengeskandaler ikke kun finder sted i Libyen og Uganda, men at de stortrives i Danmark. Ja faktisk skriver Financial Times, at Danske Bank-sagen kan være en af verdens største hvidvaskningsskandaler.

At Danske Bank har overtrådt alle moralske standarder, det står formodentligt klart for enhver. De har systematisk tilbageholdt information, forsøgt at lukke sagen ned, bevidst forsøgt at bagatellisere beløbene og opført sig arrogant og bedrevidende. De har følt sig hævet over landets love ved højtideligt at frifinde sig selv og nonchalant at afsætte penge til bekæmpelse af hvidvask. Alle disse forhold viser, at bankens ledelse er fuldstændig ude af trit med normal og anstændig praksis.

Men hvad gør vi ved det? I alle de organisationer og lande, jeg har arbejdet i, har vi prædiket gennemsigtighed, god regeringsførelse, og vi har trænet og diskuteret med vores lokale partnere, hvordan de skal kæmpe for rettigheder, strukturelle forandringer og forsøge at ændre de gældende spilleregler.

Vi har med stolthed deltaget i globale kampagner om gældsslaveri, ulighed og skattely, og vi har presset en lang række multinationale virksomheder til at opføre sig lidt bedre, end de gjorde af egen vilje. Der har været store kampagner for at boykotte Shell, da de i sin tid forsynede det sydafrikanske apartheidstyre med olie. Sidenhen har der været kampagner mod dem for at stoppe brugen af fossile brændstoffer.

Gode undskyldninger er der nok af
Flere virksomheder har løbende forklaret, at det var sværere og mere kompliceret at ændre gældende praksis end som så og således formået at spise befolkningen af med historier om gode intentioner om forandring. Men praksis fortsatte.

Det giver mindelser om finanskrisen, hvor netop også bankerne handlede uansvarligt og satsede stabiliteten i verdensøkonomien for egen vindings skyld. Dansk Banks ageren er symptomatisk for en elite af finansielle aktører, der i det politiske systems øjne ikke kun er ’too big to fail’ men også ’too big to jail’. Som ved finanskrisen tøver politikerne med at straffe Danske Bank. Under finanskrisen var det almindelige mennesker, der hang på regningen. I denne sag har vi som forbrugere faktisk mulighed for at stemme med fødderne.

I sagen om Danske Bank er der også kampagner for at skifte bank. I mine øjne er det helt naturligt at følge denne opfordring set i lyset af Danske Banks overgreb på alt, hvad vi står for som civilsamfund. Men flere af de store civilsamfundsorganisationer står i det dilemma, at de har svært ved at finde alternative bankforbindelser, der kan honorere de stigende krav om transaktioner og især agere i skrøbelige stater.

En rådden praksis må have konsekvenser
Man må dog spørge, om det ikke er nu, at vi som civilsamfund, der arbejder for en bedre og mere retfærdig verden, viser, at vi ikke finder os i Danske Banks opførsel. At vi ikke finder os i, at mens vi hjælper andre landes befolkninger med at kæmpe for demokratiske og åbne strukturer, så står vores egen bankforbindelse for en af verdens største hvidvaskningsskandaler? Er det ikke nu, at vi samlet siger fra og viser, at vi ikke vil legitimere Danske Banks ulovligheder og moralske forfald? Kun ved at skifte bank og sige fra, kan vi vise os selv, folk vi snakker på vegne af, og vores partnere i lande som Tanzania, Nepal og Ghana, at vi mener det, når vi siger, at vi kæmper for social retfærdighed og åbne demokratiske strukturer.

Min kollega, der blev gransket af den hvidvaskningsafdeling, der åbenbart findes i Danske Bank, tog konsekvensen af ubehagelighederne og hykleriet. Lad os som civilsamfundsorganisationer gøre det samme. Lad os arbejde for et mere demokratisk og transparent pengesystem og sige fra ved at skifte bank!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Christiansen

Direktør, Foreningen Folkemødet
MA i oplevelsesledelse, MA i Education Management

0:000:00