“På arbejdsmarkedet bliver du jo konstant målt og vejet, ganget og divideret”

UD AF KLEMMEN: Riget fattes penge, og svage unge er kørt ud på et sidespor. Men socialøkonomiske virksomheder kan give et vigtigt bidrag til løsningen, mener både Stine Bosse og advokaten Knud Foldschack.

Placeholder image
På madmarkedet Staderne i City 2 sælger unge fra Grennessminde blomster, grønt og økologisk brød. Snart åbner den socialøkonomiske virksomhed også en bod i Torvehallerne i København.  Foto: Grennessminde

For kunderne er det bare et salathoved. Men for gartneren og butiksassistenten repræsenterer den krøllede grøntsag meget mere end det: nemlig vejen ind på et arbejdsmarked, der hidtil har været hermetisk lukket for dem.

Jeg forestiller mig en skov af socialøkonomiske virksomheder, som bliver bindeleddet mellem stat og kommuner og de store erhvervsvirksomheder.

Knud Foldschack, Advokat, Foldschack & Forchhammer

Brødet og grøntsagerne, der sælges fra boden på madmarkedet Staderne i City 2 i Taastrup, er produceret på Grennessminde – en socialøkonomisk virksomhed og skole for unge med særlige vanskeligheder. For eksempel autister, hjerneskadede eller unge med forskellige psykiatriske diagnoser.

“Vi tror rigtig meget på socialøkonomi. Det er det sted, hvor erhvervslivet og det sociale liv smelter godt sammen som en af velfærdsløsningerne,” siger administrerende direktør i Grennessminde i Taastrup, Hanne Danielsen.

10 milliarder at hente
Og hun er ikke alene om den opfattelse. Stine Bosse er formand for Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder, der blev nedsat under den tidligere regering. Og efter hendes opfattelse spiller virksomheder som Grennessminde en væsentlig rolle i forhold til den velfærdsklemme, som vores samfund befinder sig i, hvor indtægterne er for små til at dække de udgifter, vi har.

Fakta
SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
Fem kriterier skal være opfyldt for, at en virksomhed kan kalde sig socialøkonomisk: 
  1. Socialt formål
    Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab.
     
  2. Væsentlig erhvervsdrift
    Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning.
     
  3. Uafhængighed af det offentlige
    Virksomheden fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden.
     
  4. Inddragende og ansvarlig ledelse
    Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse. 
     
  5. Social overskudshåndtering
    Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksomhed eller i andre socialøkonomiske virksomheder. En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer.


Kilde: Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder

Vi har jo desværre fået indrettet os sådan, at hvis du skal være på arbejdsmarkedet, så skal du være vanvittigt effektiv nu om dage.

Stine Bosse, Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder

“Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man ser for sig, at vi skal omforme, ommøblere, redesigne store dele af vores velfærdssamfund i de kommende år,” siger Stine Bosse og fortsætter: 

“Vi har jo desværre fået indrettet os sådan, at hvis du skal være på arbejdsmarkedet, så skal du være vanvittigt effektiv nu om dage. Du bliver målt og vejet, ganget og divideret, og lever du ikke op til alt det, så er det meget nemt at blive sat af. Hvis vi skal skabe en rummelighed, der kan håndtere mennesker, som for alvor er udsatte, så er de her socialøkonomiske virksomheder et rigtig godt værktøj.”

Stine Bosse henviser til en rapport, konsulentfirmaet COWI lavede for Det Centrale Handicapråd sidste år. Den konkluderer, at hvis man flytter blot en procent af de handicappede danskere i ordinært arbejde i stedet for på førtidspension, sparer man 10 milliarder kroner over de næste ti år.

Får man et tilsvarende antal i fleksjob, er der endnu 3,3 milliarder at hente ifølge rapporten.

Flere step på vejen til et job
I Taastrup driver Grennessminde et økologisk bageri, et gartneri, et smedeværksted, et grønt transportfirma og en café på det lokale bibliotek. Og så er der butikken i City 2, der snart får følgeskab af en bod i Torvehallerne.

“Der er rigtig mange af vores unge, der ender med at stå i forretning. Og samtidig beder mange af vores eksterne erhvervspartnere om unge, der er gode til at stå i butik,” fortæller Hanne Danielsen.

Butiksområdet kan ikke bære sig selv økonomisk endnu – i modsætning til bageriet og gartneriet, der begge giver overskud. Pengene herfra investerer Grennessminde i de områder af virksomheden, der ikke tjener penge, men som til gengæld løfter unge med problemer ind på arbejdsmarkedet.

“Der er jo nogle step i at komme på Grennessminde: Først skal du lære at gå på arbejde og glæden ved at gå på arbejde og have kolleger; så skal du ind i en beskyttet form for arbejde i en af vores egne virksomheder, hvor vi har lidt flere øjne på dig; og så skal du kunne forlade os og komme ud og stå på egne ben,” siger Hanne Danielsen.

I sommer fik Grennessminde blåstemplingen 'Registreret Socialøkonomisk Virksomhed'. Det betyder blandt andet, at den er underlagt kontrol fra Erhvervsstyrelsen, skal leve op til visse regnskabskrav og ikke må betale udbytte, men skal investere et eventuelt overskud i virksomheden.

“Vi har tidligere oplevet, at når ting som vores bageri og gartneri begyndte at gå godt, så kunne folk godt være bekymrede for konkurrenceforvridning. Og nu er det blevet lettere at lukke kritikken ned. Nu er det meget enkelt at sige: ‘Vi er registrerede. Der er kontrol med, at der ikke går nogen penge til andet end udvikling inden for vores virksomhed.”

En skov af socialøkonomiske virksomheder
63 virksomheder er i skrivende stund registreret hos Erhvervsstyrelsen. Og hos advokaterne Foldschack & Forchhammer, som har mange års erfaring med socialøkonomiske virksomheder, er man lige nu ved at forberede 10-15 virksomheder på at blive registreret.

Advokat Knud Foldschack betragter registreringsordningen som en milepæl i forhold til at få banet vej for de socialøkonomiske virksomheder.

“Certificeringen er utrolig vigtig i forhold til at kunne indgyde tillid til, at man ikke snyder og svindler og udnytter det sociale gen. Det betyder, at folk – både kommuner og samarbejdspartnere i erhvervslivet – kan bakke op om virksomhederne uden at frygte, at man omgår arbejdsmarkedslovgivning, skattelovgivning, konkurrencelovgivning og så videre,” siger Knud Foldschack.

Han oplever, at der blæser varme vinde over de socialøkonomiske virksomheder i øjeblikket. Og han ser – ligesom Stine Bosse – for sig, at de kommer til at spille en hovedrolle i omstruktureringen af vores velfærdssamfund.

“Jeg forestiller mig en skov af socialøkonomiske virksomheder, som bliver bindeleddet mellem stat og kommuner og de store erhvervsvirksomheder,” siger Knud Foldschack.

“Der kan laves partnerskaber om særopgaver med kommuner; om at formidle kultur, bringe mad ud til gamle og syge; passe ældre menneskers kæledyr, hjælpe med it. Alle de nicheopgaver, som ikke er interessante for private virksomheder. Det er her, de socialøkonomiske virksomheder kommer ind,” siger han.

Og Stine Bosse supplerer:

“Der er et uopdyrket område, som vi i den grad får brug for at kigge på i de kommende år – både af samfundsøkonomiske årsager, men også fordi det ikke tjener samfundet, at der er mennesker, som bliver kørt ud på et sidespor og ikke føler sig som en del af samfundet. Det kan faktisk gå hen og blive farligt. Og der tror jeg, de socialøkonomiske virksomheder er et rigtig vigtigt værktøj,” siger hun.

Omtalte personer

Knud Foldschack

Advokat (L), Foldschack & Forchhammer
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

Stine Bosse

Formand, Europabevægelsen og PlanBørnefonden, TelePost Greenland og NunaOil, bestyrelsesmedlem, Coop, Allianz Group og Assistancebolaget
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser