Debat

Peer-Partnerskab: Prioritering af sociale investeringer kan være effektfuld gamechanger på socialområdet

Sociale investeringer kan give mennesker konkret udbytte af støtte og behandling, og derved skabe langsigtede løsninger, der forlader projektkirkegården. Men det kræver en mental omstilling til at se ressourcer på socialområdet som investeringer i fremtidens velfærd frem for en udgift, skriver Knud Kristensen og Klavs Serup Rasmussen.

Projektansvarlig Klavs Serup Rasmussen (th) og formand Knud Kristensen (tv) i Det Sociale Netværk og SIND mener, at sociale investeringer kan være langsigtede løsninger, der danner brobygning mellem civilsamfundet og det offentlige.
Projektansvarlig Klavs Serup Rasmussen (th) og formand Knud Kristensen (tv) i Det Sociale Netværk og SIND mener, at sociale investeringer kan være langsigtede løsninger, der danner brobygning mellem civilsamfundet og det offentlige.Foto: Niels Åge Skovbo og Lars Svankjær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Samtidig med at samfundet poster mange milliarder i konstruktionen af Femern Bælt-forbindelsen, er vi kun lige begyndt at tale om investeringer i sociale løsninger.

Det er tilsyneladende lettere at investere i dyr og kompliceret infrastruktur, end at investere i mennesker – det bliver typisk blot kaldt udgifter. Vi bør dog tale meget mere om investeringer i mennesker, end vi gør nu.

Vi tror på, at der kan udvikles indsatser til mennesker i udsatte positioner, som betyder, at langt flere problemer i livet er forbigående og ikke langvarige. 

Knud Kristensen og Klavs Serup Rasmussen
Formand, Peer-Partnerskabet og projektansvarlig, Peer-Partnerskabet

Psykiske lidelser har udviklet sig til at udgøre den største sygdomsbyrde herhjemme – større end kræft og hjertekar-sygdomme.

Men blot 10 til 15 procent af omkostningerne ved psykiske lidelser skyldes direkte udgifter til behandling. Resten er følgeomkostninger som blandt andet skyldes, at psykiske lidelser ofte rammer tidligt i livet, fører til langvarige sygeperioder og for mange betyder, at der er langt til arbejdsmarkedet.

Det vil være rettidig omhu at flytte en del af de 110 milliarder kroner – svarende til to Femern Bælt-forbindelser - som psykiske lidelser koster samfundet årligt, til investeringer i dokumenterede effektive løsninger, der forebygger mental mistrivsel.

Læs også

Løsninger får værdi
Skal man finde et enkelt lyspunkt i, at antallet af danskere med kontakt til psykiatrien er steget med 47 procent siden 2007, er det, at stigningen ikke alene kan forklares ud fra individuelle årsager.

Hverdagens rammer spiller tydeligvis en afgørende rolle for befolkningens mentale sundhed – og rammer kan formes. Med andre ord, så kan vi gøre noget ved det.

Det har der været gjort mange gode forsøg på, men det har oftest været gennem puljefinansierede sociale projekter, som strander, når puljerne løber ud.

Fakta

Peer-Partnerskabet

Peer-Partnerskabet er etableret af Det Sociale Netværk og Sind i 2018 for at give flere psykisk sårbare et godt og meningsfyldt hverdagsliv samt for at styrke brobygning og det offentligt-civile samarbejde.

Det forebyggende 10-ugers gruppeforløb ”Vejen til hverdagslivet” er udviklet i dialog med kommunerne København, Helsingør og Fredericia.

Forskningen sætter fokus på, hvad der kan opnås, når civilsamfundet og kommuner går nye vejen sammen, så det store antal borgere med psykisk mistrivsel ikke udvikler mere alvorlige og behandlingskrævende psykiske lidelser.

Forskningsindsatsen er en del af projektet "Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet", der drives af foreningen Det Sociale Netværk og Sind i Peer-Partnerskabet.

Effektmålingen gennemføres af Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København, der har bidraget med international viden om peer-støtte ind i projektet.

Metodeudviklings- og forskningsprojektet i den treårige periode er støttet af Velux Fonden.

Læs mere på www.peerpartnerskabet.dk.

Selvom kommuner og regioner typisk gerne vil implementere projekterfaringer i driften, er der sjældent luft i budgetterne til at gøre det uden at nedprioritere andre væsentlige opgaver.

Med udrulningen af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) og etableringen af Den Sociale Investeringsfond er der muligvis ved at være bedre betingelser for at skabe langsigtede nye sociale løsninger.

SØM er grundlæggende et excelark til at beregne økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Med SØM kan man beregne den langsigtede gevinst af at investere i en ny løsning, i forhold til en befolkningsgruppe med en bestemt problematik, ved at sammenholde løsningens effekt med dens økonomiske konsekvenser.

Med andre ord gør SØM det muligt ikke kun at tælle udgifter. Løsninger får også en værdi, hvilket er en gamechanger, som forhåbentlig bidrager til, at vi kan tale om sociale investeringer på linje med anlægsprojekter.

Usikkerheder
Der er fortsat mange usikkerheder forbundet med SØM og sociale investeringer. Metodisk er der usikkerheder for eksempel om kendte effekter ved en indsats kan overføres til en lokal kontekst.

Det er også uklart, i hvor høj grad sociale investeringer vil blive prioriteret, eller om socialområdet fortsat bliver set som en udgift.

Usikkerhederne ændrer dog ikke ved, at sociale investeringer kan frigøre os fra projektlogikken, der ofte har udviklet løsninger, der ikke kan forankres i velfærdssamfundet.

Samtidig har pulje- og projektsporet favoriseret projekter med ”nyt” indhold over projekter, der løser konkrete problemer. Med sociale investeringer vejer effekt tungere end nyhedsværdi og skaber et fundament for langsigtede løsninger.

Hvad er den gode investering?
Man kan ikke uden videre opstille konkrete investeringsmodeller for alle tidens største udfordringer. Som statsminister Mette Frederiksen konstaterede tidligere på måneden: ”Politik kommer til kort ved ensomhed.”

Man kan ikke regulere ensomhed gennem lovgivning, og der mangler viden om årsager og løsninger til, at man kan sætte ind i stor skala.

Omvendt har man mange indsatsområder, som kan prioriteres politisk, hvor det kan være vanskeligt overhovedet at forestille sig at gøre noget anderledes.

Ifølge den Socialpolitiske Redegørelse fra 2020 går over halvdelen af kommunernes sociale udgifter på voksenområdet til botilbud, og udgifterne vokser fortsat. I 2019 var de samlede udgifter til botilbud knap 19 milliarder kroner.

Det kan give enhver politiker eller kommunal planlægger lyst til først at få styr på udgifterne, inden man overhovedet overvejer at forebygge mental mistrivsel, hvor udbyttet ofte først viser sig efter en årrække.

Det er forståeligt, men som den engelske velfærdsinnovatør Hilary Cottam har påpeget, bliver den offentlige sektor let begrænset af sin egen udgiftstænkning, der ikke kan overføres til at skabe radikalt bedre løsninger.

Gode sociale investeringer er nye løsninger, der ikke blot gør noget marginalt bedre, men som skaber løsninger, der ellers ikke ville have været tænkt på, eller som ellers ikke var mulige.

Hvem der kan bidrage med nye løsninger, hvem der skal heppe på dem, og hvornår investeringer overhovedet er interessante, vil være afgørende for, om sociale investeringer viser en ny vej i velfærdssamfundet.

Mennesker skal udvikle egne løsninger
Gode sociale investeringer handler ikke kun om økonomi. De skal også fungere i – og helst styrke – det eksisterende landskab af indsatser for at optimere den samlede værdi, der skabes.

Vi udvikler i Peer-Partnerskabet, der er stiftet af Det Sociale Netværk og SIND, i disse år en ny tidlig indsats for psykisk sårbare kaldet "Vejen til hverdagslivet", som vi ønsker at forankre gennem et socialt investeringsprogram.

Udviklingen sker i tæt samarbejde med den kommunale forebyggende hjælp og støtte til voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer (de såkaldte § 82-indsatser) i København, Fredericia og Helsingør.

Vores tilgang er at styrke borgerne direkte ved at dele de erfaringer, andre har haft gavn af. Vi søger ikke at styrke en bestemt faglighed eller indsats, men fokuserer i stedet på at skabe gode rammer for at mennesker kan udvikle egne løsninger.

Det er en radikalt anderledes tilgang i forhold til de paradigmer, velfærdsstaten ellers er bygget på, men samtidig ret ligetil for os.

Nye løsninger kræver forståelse og støtte
For civilsamfundsorganisationer som os er det en stor mundfuld at udvikle en ny social løsning fra bunden, der kan fungere som en social investering.

Det er kun muligt, fordi Velux Fonden støtter udviklingen og forskningsindsatsen med 11 millioner kroner. Der er med andre ord meget på spil, når vi som civile aktører vælger at bidrage til udviklingen af velfærdssamfundet på denne måde.

Samtidig er der usikkerhed forbundet med at nå fra effektmåling af indsatsen frem til det endelige sociale investeringsprogram baseret på den samfundsøkonomiske analyse, der foreligger i 2024.

Det er heller ikke uden betænkninger, at vi går investeringsvejen. På den ene side er vi trætte af at udvikle gode løsninger, som strander når puljefinansieringen udløber.

På den anden side er vi bekymrede over, hvorvidt tiltag som SØM fører til, at der fremover kun investeres i mennesker, når der er en såkaldt investeringscase. Vil det betyde, at nogle grupper af borgere opgives?

Vi håber, at SØM og sociale investeringer vil skabe en større forståelse af, at sociale indsatser ikke kun er udgifter, men er investeringer i mennesker.

Vi tror på, at der kan udvikles indsatser til mennesker i udsatte positioner, som betyder, at langt flere problemer i livet er forbigående og ikke langvarige. Og vi vil gøre hvad vi kan, for at vi som samfund når derhen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00