Debat

Professor: Civilsamfundet har brug for en gennemsigtig og uafhængig finansieringsmodel

DEBAT: Det vil være i alles interesse at gøre finansieringssystemet, som ngo'er søger offentlige midler igennem, mere uafhængigt af politisk kontrol, skriver professor i sociologi på Roskilde Universitet Thomas P. Boje.

Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas P. Boje
Professor i sociologi, Roskilde Universitet

Velfærdsstaten er en helt afgørende aktør i finansiering af de frivillige organisationer. For non-profit sektoren som helhed kommer 37 procent af indtægterne, svarende til 46 milliarder kroner, fra forskellige former for offentlige tilskud – statslige, regionale eller kommunale midler.

En stor del af dette beløb bliver tildelt efter faste kriterier, men op mod en tredjedel af beløbet tildeles efter ansøgning og individuel bedømmelse. I denne sammenhæng er det vigtigt at diskutere, om de frivillige organisationer kan modtage tilskud og samtidigt bevare rollen som det kritiske indspark til velfærdspolitikken. Det kan og skal de kunne i et åbent pluralistisk demokrati.

Principper for en finansieringsmodel
I dette indlæg vil jeg koncentrere mig om, hvordan finansieringssystemet kan gøres mere uafhængigt af politisk kontrol. Jeg skal forsøge at opridse nogle principper for en finansieringsmodel, som er både gennemsigtig og uafhængig af de involverede interessenter.

At etablere et sådant finansieringssystem vil være i alles interesse. Det sikrer organisationernes uafhængighed, tydelige og gennemsigtige kriterier i ansøgningsprocessen, i bedømmelsen af ansøgningerne og i kravene til, hvad der forventes af afrapportering, når midlerne er givet.

Thomas P. Boje
Professor i sociologi på Roskilde Universitet

1) Der etableres en social fond, hvor alle statslige midler puljes. Tips- og lottomidler, satspuljemidler samt hvad der ligger i de utallige mindre ministerielle puljer. De kommunale midler holdes ude. Denne fond har sin egen uafhængige bestyrelse og et sekretariat uden for det politiske system.

2) Der foretages en opdeling af midlerne i den sociale fond på tre forskellige bevillingstyper: generel drift af eksisterende organisationer, projektbevillinger til kontinuerlige aktiviteter samt bevillinger til innovations- og forsøgsvirksomhed. Der tages politisk stilling til fondsmidlernes fordeling på disse grupper, og der opstilles klare kriterier for, hvad der støttes i hver gruppe.

3) Ansøgningsfrist er to gange om året og på faste datoer. Procedure for behandling af ansøgninger meldes ud, og der er en tremåneders frist for tilbagemelding af resultat. Sammen med annoncering af ansøgningsfrist udmeldes også, hvad der måtte være af økonomiske midler til særlige aktiviteter – ud over de tre grupper nævnt under punkt 2. Bevillingerne følger finansåret og gives for tre-fire år ad gangen.

4) Ansøgningerne opdeles i tre forskellige beløbsmæssige kategorier (beløb bevilget per år):

Under 100.000 kroner – ansøgning vurderes og bevilges administrativt. Kun begrænset afrapportering ud over indsendelse af regnskab.

100.000-750.000 kroner – ansøgninger vurderes af særligt fagkyndige tilknyttet et bedømmerkorps udpeget af fondens bestyrelsen for fire år. Afrapportering i henhold til fastlagte succeskriterier og dokumentation på udvalgte kriterier samt regnskab.

Over 750.000 kroner – ansøgninger vurderes ved ekstern bedømmelse af uafhængige fagfolk. Der afsættes særskilte midler til evaluering af projekterne på baggrund af opstillede succeskriterier.

I alles interesse
At etablere et sådant finansieringssystem vil være i alles interesse. Det sikrer organisationernes uafhængighed, tydelige og gennemsigtige kriterier i ansøgningsprocessen, i bedømmelsen af ansøgningerne og i kravene til, hvad der forventes af afrapportering, når midlerne er givet. Det ville være til gavn for alle parter.

Når det civile samfund og dets organisationer er blevet så umådeligt populære gennem de seneste år, er det værd at huske på, at den skrumpende velfærdsstat har brug for nonprofit-organisationerne, dels til at udfylde de huller, som besparelser på velfærdsbudgetterne efterlader, og dels for at udvikle innovative sociale aktiviteter, som passer bedre end de traditionelle foranstaltninger i forhold til sårbare og ekskluderede grupper i samfundet.

Det er således i alle interesse, at vi har et velfærdssystem, hvor kreativitet og innovation ikke bremses af kortsigtede politiske hovsaløsninger.

Denne skitse til en anderledes finansieringsmodel er ikke ny. Den er udviklet med udgangspunkt i en model fra 2010, hvor et udvalg under Indenrigs- og Socialministeriet kom med et forslag. Det har jeg blot på en række punkter arbejdet videre med.

Dokumentation

Altinget: civilsamfund har bedt et debatpanel diskutere, om man som ngo kan modtage offentlig støtte og samtidig bevare sin rolle som kritisk vagthund.

Følg debatten her, og send dit indlæg til [email protected], hvis du også vil være med.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas P. Boje

Professor i sociologi og arbejdsmarkedsforhold ved RUC
mag.scient.soc (Københavns Uni. 1972), ph.d. i Business Administra­tion (Handelshøjskolen i København 1987)

0:000:00