Forsker angriber satspuljen

KRITIK: Vi aner ikke, hvilken effekt satspulje-projekterne har, lyder det fra SDU-professor. Frivilligrådet bakker op om kritikken, som Venstre vil drøfte med resten af forligskredsen.

Placeholder image
Vi ved for lidt om effekten af satspuljen, som blandt andet støtter psykisk og socialt udsatte. Foto: Colourbox

I weekenden faldt årets satspuljeforhandlinger inden for sundhedsområdet på plads. Og der er fundet penge til en række umiddelbart sympatiske formål inden for særligt demente, ældre og socialt udsatte.

Alligevel møder hele processen omkring satspuljen nu kritik fra Bjarne Ibsen, der er professor ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. 

"Satspuljen er blevet et sted, hvor politikerne kan rette lidt op på konsekvenserne af anden lovgivning og få fremmet deres små interesser. Sigtet virker meget diffust. Formålet med puljen burde ellers være meget klart: At få afprøvet gode idéer ude i virkeligheden, i stedet for at man udtænker dem fra kommissioner og ministerier," siger han. 

Det er ikke det enkelte projekt, den enkelte politikers mærkesag eller styrelses kæphest, som er problemet. Det er det samlede billede af, at sammenrendet af aktører omkring satspuljen mest af alt er optagede af at se lækre ud, lyder det.

"Det ender i højere grad som symbolpolitik end et forsøg på reelt at få en forståelse for, hvordan vi løser konkrete samfundsproblemer," siger Bjarne Ibsen.

Mangler evaluering
Hovedproblemet er, at politikerne, embedsværk og organisationer er hvirvlet ind i et satspulje-fællesskab, hvor alle har en interesse i, at de støttede projekter fremstår som en succes, mener han.

"Der mangler grundlæggende villighed til en ordentlig evaluering, som bør være selve kernen i et satspuljeprojekt. Puljen skal støtte forsøgsordninger, og derfor er den efterfølgende læring helt central. Det ville være så befriende, hvis man i halen på et stort anlagt socialt projekt kunne sige; idéen var god, men det virkede ikke," siger Bjarne Ibsen.

Han understreger, at kritikken kun går på den del af puljen, der er øremærket midlertidige projekter. Til gengæld er problemet også stort, hvis man ser på forvaltningen af andre puljer som Tips- og Lottomidlerne, lyder det fra professoren. Og den manglende villighed til at evaluere medfører, man ofte gentager fortidens fadæser, mener Bjarne Ibsen.

"Lige nu er vi havnet i en situation, hvor der slet ikke bliver samlet op på effekterne af de mange puljeinitiativer. Og det betyder, at man måske med 10 års mellemrum gentager de samme fejl i projekter eksempelvis i forhold til socialt udsatte børn," siger han.

Ibsens problematisering af satspuljen skaber yderligere polemik om en pulje, som også var ude i et mindre stormvejr i forsommeren. Her rejste statsrevisorerne kritik af Finansministeriets forvaltning af de svages milliardpulje på små 13 milliarder.

Frivilligrådet enig i kritik
I Frivilligrådet er man enig med Bjarne Ibsen og appellerer til et 360 graders eftersyn af satspuljen. Tankegangen, som ligger bag puljen, er forældet, lyder det.

“Vi startede det der projektmageri engang i 1980’erne, og jeg mener, tiden er kommet til at gøre op med det. Vi løser ikke nogen problemer på den måde, og Bjarne Ibsen har fuldstændig ret i, at vi ikke måler på, om de her projekter faktisk har en samfundseffekt på den lange bane,” siger Vibe Klarup Voetmann.

Samtidig griber hun også i egen barm.

"Civilsamfundsorganisationerne er desværre blevet fedtet ind i hele projektmageriet," siger Vibe Klarup Voetmann.

Foreningerne jagter nemlig ofte hovedløst de mange puljemillioner.

“Vi er begyndt at løbe efter de her korte finansieringsmuligheder. Og vi drejer og vender så vores arbejde efter, hvad der er oppe i tiden, fordi kortsigtede projekter er blevet finansieringen til at levere vores kerneydelser,” siger hun.

Og Bjarne Ibsen er helt på linje med kritikken af civilsamfundet.

"Man har en lidt naiv tro på, at frivilligorganisationernes indsats altid fungerer. Men man skal ikke tage fejl. De har jo også en stor stab af professionelle medarbejdere, som skal sikres. Det er ikke for at beklikke deres indsats. Men virkeligheden er, at vi typisk ikke ved, hvilken effekt deres pulje-støttede projekter har," siger han.

Organisationerne er ikke interesserede i at forholde sig ærligt og kvalificeret til projekternes reelle betydning, mener Bjarne Ibsen.

"Foreningslivet er også sovset ind i det her, hvor de hele tiden taler projekter op og bruger kommunale buzzwords for at tale samme sprog som dem, der uddeler pengene. Så render en masse mennesker rundt og taler om »samskabelse« uden helt at vide, hvad det betyder."

Venstre: Bekymrende
Hos regeringspartiet Venstre håber man, at Bjarne Ibsen og Frivilligrådet tager fejl i deres kritik af frivilligorganisationerne.

"Det er da bekymrende, hvis man ude i organisationerne føler et behov for at tale projekter op, som det ikke er værd at tale op," siger sundheds- og ældreordfører Jane Heitmann.

I samme åndedrag åbner hun op for, at man muligvis bør blive bedre til at evaluere satspulje-projekter.

"Jeg ville synes, det var rigtig spændende, hvis man kunne få lagt muligheder ind for effektmåling, eller man kunne få lavet nogle samfundsøkonomiske modeller, så man er sikker på, man også får noget ud af det i den anden ende. Det vil jeg meget gerne drøfte med resten af satspuljekredsen," siger Jane Heitmann.

Hun pointerer dog samtidig, at evalueringer allerede er en prioritet i det nuværende satspuljesystem.

"Nu er det ikke sådan, at vi aldrig laver evalueringer i satspuljen. Vi har lige forlænget psykologordningen på baggrund af en evaluering. Og vi har bevilget penge til natåbent på Livslinien på baggrund af en evaluering. Så det er ikke sådan, at det aldrig forekommer. Men det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre til det," siger hun.

 

 


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser