Debat

SIND: Frivilligrådet skal være civilsamfundets vagthund

DEBAT: Jeg ser gerne, at Frivilligrådet påtager sig rollen som civilsamfundets vagthund, så det frivillige arbejde forbliver forankret i civilsamfundets organisationer og ikke forsvinder ud i kommunerne, skriver Knud Kristensen fra SIND.

Foto: sind.dk
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Kristensen
Formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

Så er de nye medlemmer af Frivilligrådet fundet. Tillykke til de, der blev valgt/udpeget.

Som formand for én af spillerne på banen – SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed – ser jeg frem til at samarbejdet med rådet og medlemmerne.

Som deltager i det frivillige sociale arbejde er SIND naturligvis afhængig af, at der til stadighed sikres de bedst mulige rammevilkår for civilsamfundet. Det håber vi meget på, at det nye råd vil have fokus på.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Med gode rammevilkår tænker vi naturligvis blandt andet på finansiering. Der er behov for en sikker langsigtet grundfinansiering af civilsamfundets organisationer.

Det er en misforståelse, at frivillighed er gratis. Frivillige skal uddannes, de skal ledes, de skal have supervision og så videre. Alt det koster naturligvis. Det er billigt, men det er ikke gratis.

Desværre oplever vi flere og flere steder også, at kommunerne selv ønsker at overtage og styre det frivillige arbejde.

Knud Kristensen
Formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

Frivillighedens vagthund
Ganske vist er der sket forbedringer, men vi oplever samtidig, at der til stadighed sker ændringer i forhold til kriterier, udlodning og administration. Noget, som alle frivillige organisationer bruger mange ressourcer på at tilpasse sig – ofte uden at der er synlige grunde til ændringerne.

Desværre oplever vi flere og flere steder også, at kommunerne selv ønsker at overtage og styre det frivillige arbejde. Det duer ikke. Civilsamfundet kan noget, som kommunerne ikke kan (ligesom kommunerne naturligvis kan noget, som de frivillige ikke kan/skal).

Derfor bør Frivilligrådet arbejde for, at det frivillige arbejde forbliver forankret i civilsamfundets mange organisationer. Her ser vi gerne, at rådet påtager sig rollen som civilsamfundets vagthund.

Kommunerne skal understøtte de frivillige organisationer gennem facilitering og medfinansiering – ikke konkurrere med dem. Hvis kommunerne ønsker at involvere sig mere i det frivillige arbejde, så bør det ske gennem strategiske partnerskaber, driftsoverenskomster og lignende. Ikke ved at kommunalisere frivilligheden.

Som et særligt punkt ser vi gerne, at Frivilligrådet arbejder for, at kommunerne anvender bloktilskuddet til at støtte det frivillige sociale arbejde (de såkaldte § 18-midler) efter formålet og ikke til finansiering af kommunernes egne indsatser.

Organisationerne bør ikke overbebyrdes med bureaukratiske krav
Vi ser også meget gerne, at regionerne får lov (og også gerne pligt) til at understøtte det frivillige sociale arbejde. Meget frivilligt socialt arbejde går på tværs af kommunerne, men kommunerne er meget lidt villige til at medfinansiere frivilligt socialt arbejde, der foregår på tværs af kommunegrænserne.

Det er godt og rigtigt, at der i stigende grad stilles krav om kvalitet i det frivillige arbejde. Hvis man for eksempel påtager sig at være besøgsven eller rådgive udsatte borgere, skal man naturligvis være sikker på, at de frivillige hjælper borgerne og ikke gør situationen værre.

Men styringen og kvalitetssikringen bør tilrettelægges så organisationerne ikke overbebyrdes med bureaukratiske krav og tvinges til at opbygge interne administrationer ude af proportioner.

Åbne og inkluderende organisationer
Som interesseorganisation for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende ser SIND også gerne, at Frivilligrådet fortsætter arbejdet for at gøre de frivillige organisationer mere åbne og inkluderende.

Desværre oplever vi ofte, at mennesker med funktionsnedsættelser føler sig ekskluderet fra de frivillige fællesskaber – en tendens, som den stigende bureaukratisering desværre forstærker.

Så ja tak til kvalitetsløft, men nej tak til ekskluderende bureaukratiske krav.

En af metoderne til mere inklusion og åbenhed er understøttelse af anvendelsen af borgere med egen erfaring i det frivillige arbejde.

Ligestillet støtte (peers) kan med fordel anvendes mere systematisk, og der bør sikres mulighed for, at også mennesker med handicaps kan deltage i det frivillige arbejde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Kristensen

Medlem af Det Etiske Råd og Rådet for Socialt Udsatte, formand for Udsatterådet i Aarhus Kommune
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)









0:000:00