Udviklingsfond: Kommuner fravælger socialøkonomiske virksomheder

DEBAT: Hvor socialøkonomi for to år siden blev anset som det nye sort, så står mange socialøkonomiske virksomheder i dag dårligere i konkurrencen, fordi de fravælges af kommunerne, skriver Michael Hansen og Allan Petersen.

Af Michael Hansen og Allan Petersen
Hhv. direktør i Den Sociale Udviklingsfond og direktør i Special Minds og Vækstpark for Socialøkonomi

Socialøkonomiske virksomheder er konkurrenceforvridende, fordi de med ulønnet arbejdskraft kan producere billigere end virksomheder, som agerer på helt almindelige virksomhedsvilkår.

Sådan lyder den kritik, som stadig oftere rejses mod den socialøkonomiske konstruktion i debatten.

Virkeligheden ser imidlertid ganske anderledes ud her på tærsklen til 2018. At være socialøkonomisk virksomhed i dag er nemlig alt andet end et stærkt konkurrenceparameter. Det er blevet vanskeligere at bedrive gode socialøkonomiske virksomheder, fordi kommunerne er begyndt at fravælge dem.

Begrundelsen er, at kommunerne vil have rigtige virksomheder fremfor socialøkonomiske virksomheder til virksomhedsrettede forløb til udsatte borgere. Borgerne skal ikke være i det, som betragtes som beskyttede socialøkonomiske miljøer, men derimod bringes ud i den helt almindelige virkelighed under helt almindelige markedsvilkår.

I den forstand giver det god mening at tale om konkurrenceforvridning inden for det socialøkonomiske område. Men konkurrenceforvridningen består i, at kommuner fravælger den socialøkonomi, som ellers i de politiske skåltaler bliver fremhævet som et værdifuldt element i udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked med øget beskæftigelse.

Der er derfor brug for, at de politiske intentioner forplanter sig til handlinger i de kommunale forvaltninger.

Brug for kommunal tålmodighed
Det er vigtigt, at det ikke er et valg af socialøkonomi ud fra en idé om, at det er godt for samfundets samvittighed. Socialøkonomiske virksomheder er ene og alene berettigede, så længe de formår at løfte en betydningsfuld beskæftigelsesopgave for udsatte borgere, samtidig med at de kan skabe en bæredygtig økonomi. Endnu mangler vi at se datamateriale, som viser effekterne på netop dette felt. De tal vil være et kærkomment input til den fremtidige debat.

Når det er sagt, så ved vi, som til daglig driver socialøkonomiske virksomheder, at det er muligt at skabe betydelige resultater. Det er muligt at skabe forløb, hvor unge sårbare kvinder gennem for eksempel beskæftigelsesrettede forløb i caféer eller autister i it-virksomheder når til jobafklaring og kommer væsentligt nærmere job eller uddannelse. Styrken ved de socialøkonomiske virksomheder er, at de er bygget op, så der er tid og rum til den støttende og vejledende ramme, som der er brug for, samtidig med at borgerne tager skridt mod det almindelige jobmarked.

Men der er brug for kommunal tålmodighed. Borgerne har behov for tid. Beskæftigelsesrettede forløb på tre måneder i en socialøkonomisk virksomhed kan være gavnlige, men de skaber sjældent mirakler. Udsatte borgere langt fra arbejdsmarkedet behøver ofte længere og sammenhængende forløb, så det ikke blot bliver et punktnedslag uden blivende effekt.

Vi har en opgave
For at stille de socialøkonomiske bedst muligt i den kommunale konkurrence, er der samtidig brug for, at vi som aktører gør vores tilbud endnu stærkere. Et af svarene kan være at bringe de socialøkonomiske virksomheder, de almindelige virksomheder og kommunerne endnu tættere på hinanden. For et år siden tog vi i Den Sociale Udviklingsfond et initiativ i den retning med skabelsen af Vækstpark for Socialøkonomi i Aarhus.

Her er det målet, at socialøkonomiske virksomheder og almindelige virksomheder bringes sammen under ét tag. På den måde kan vi i fællesskab hjælpe udsatte borgere på vej mod arbejdsmarkedet: Den indledende støtte i den socialøkonomiske virksomhed og derfra videre til almindelige job i andre af virksomhederne – som arbejder med både en økonomisk og social bundlinje.

Ved hele tiden at være opmærksomme på, hvordan vi får de socialøkonomiske og almindelige virksomheder i tæt samspil, kan vi gøre vores til, at kommuner ikke skaber konkurrenceforvridning og fravælger socialøkonomiske løsninger.

Forrige artikel Kooperation: Socialøkonomi rimer ikke på konkurrenceforvridning Kooperation: Socialøkonomi rimer ikke på konkurrenceforvridning Næste artikel Matematikcenter: Giv plads til de frivillige, og udnyt deres evner Matematikcenter: Giv plads til de frivillige, og udnyt deres evner