Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale

Der gives ingen færdig opskrift, men der er alligevel fællestræk. Hør tre forholdsvis små organisationer fortælle om deres vej til en finanslovsbevilling – den ene muligvis med rekordfart

I 2020 modtog Camilla Louise Johnson på vegne af foreningen Inside Out Finn Nørgaard Foreningens arbejdslegat. Siden er begge foreninger blevet begunstiget med driftsstøtte på finansloven.
I 2020 modtog Camilla Louise Johnson på vegne af foreningen Inside Out Finn Nørgaard Foreningens arbejdslegat. Siden er begge foreninger blevet begunstiget med driftsstøtte på finansloven.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Der findes, så vidt det er redaktionen bekendt, ingen statistiske opgørelser over, hvor lang tid en civilsamfundsorganisation i gennemsnit har eksisteret, før den eventuelt får tildelt driftsstøtte på finansloven.

Og det er måske godt det samme, for et gennemsnit vil muligvis være slemt intetsigende, idet der ikke findes en standard proces på at komme med i det eksklusive selskab.

Altinget bringer her tre forskellige eksempler på organisationers vej til finansloven, som alle punkterer den måske udbredte opfattelse, at det udelukkende er gamle og store organisationer, der kommer på den eftertragtede liste.

1. Søstre mod vold og kontrol

Foreningen blev stiftet den 1. februar 2020 af tre kvinder fra Odense. Dens formål er at forebygge og modvirke negativ social kontrol udøvet mod primært kvinder i minoritetsmiljøer. Alle tre stiftere har arbejdet i den boligsociale indsats i Vollsmose og har derfor både indgående kendskab til området og et stort netværk.

Allerede i november 2020 – altså et halvt år efter foreningen blev etableret – fik Søstre mod Vold og Kontrol en treårig bevilling på SSA-reserven. I starten af 2021, stadig under et år efter foreningens opstart, blev beløbet forhøjet med finanslovsaftalen for 2021, så foreningen nu står til at modtage henholdsvis 1,4 mio, 1,9 mio og  1,5 mio kroner om året i tre år fra 2022.

Maja Løvstrup er direktør og udviklingschef i foreningen og hun fortæller, at foreningen fra starten er gået målrettet efter at få politikere i tale. Både lokalt og nationalt.

Alle politikere spørger jo, hvad vi så vil have dem til at gøre. Og så svarer vi. Nogle har også sagt til os, at det var urealistisk og at det kunne vi godt glemme, fordi vi var så nye og stod på for løst et grundlag. Men vi vidste godt, at der i hvert fald var nogen, der ville gå målrettet efter at tale vores sag ved forhandlingerne

Maja Løvstrup
Direktør og udviklingschef i Søstre mod vold og kontrol

”I sommeren 2020 skrev vi en mail til Tesfaye (integrationsminister, S, red.) og så sagde han fandeme ja – det blev vi vildt overraskede over. Efterfølgende har vi skrevet til mange flere politikere. Vi er blevet overraskede over, hvor nemt det er at komme i tale med politikere – vi har kun oplevet, at de gerne vil mødes, når man har en god sag og laver en pæn henvendelse,” fortæller hun.

Til de mange møder, Søstre mod Vold og Kontrol har holdt med ligestillings- og integrationsordførere fra et bredt udsnit af partier har samtalen først og fremmest kredset om foreningens budskaber: At lovgivning ikke kan stå alene på området, og at foreningen med nu 45 frivillige kvinder, som tør stille sig selv i front med deres personlige erfaringer, har hvad de selv kalder en bæredygtig løsning på et komplekst problem.

”Det handler om ligestilling og integration, det kan nærmest ikke blive mere betændt. Men til de møder har vi taget udgangspunkt i virkelige kvinders historier, et ansigt og et navn – og det er vores stærkeste kort. Foreningens frivillige rækker ud til nogle af de kvinder, som myndighederne aldrig når frem til,” siger hun som forklaring på, at det er gået så hurtigt for foreningen at få en statslig bevilling i hus.

Det er selvfølgelig en blåstempling af vores arbejde, som vi er sindssygt glade for, og som samtidig er med til at skabe en samfundsdebat og en nødvendig dialog om negativ social kontrol. Med en finanslovsbevilling får man også opbakning og støtte til kvinderne fra politikerne

Maja Løvstrup
Direktør og udviklingschef

Maja Løvstrup bekræfter, at nogle af de mange politikermøder også har handlet om muligheden for driftsstøtte.

”Alle politikere spørger jo, hvad vi så vil have dem til at gøre. Og så svarer vi. Nogle har også sagt til os, at det var urealistisk og at det kunne vi godt glemme, fordi vi var så nye og stod på for løst et grundlag. Men vi vidste godt, at der i hvert fald var nogen, der ville gå målrettet efter at tale vores sag ved forhandlingerne,” siger hun.

Ud over velforberedte møder og mailkorrespondancer op til forhandlingsforløbene har foreningen aktivt hjulpet en lille håndfuld sager frem til medieomtale. I den sammenhæng har Søstre mod Vold og Kontrol givet konkrete bud på løsninger, og hvordan civilsamfundet kan trække udviklingen i en anden retning.

” Vi satte for eksempel fokus på kvindeundertrykkende skilsmissepraksis, medgift og mødomsmyten, fordi det er problematikker, vores frivillige har fundet væsentlige,” siger Maja Løvstrup.

Hun tror, at netop de konkrete bud på løsninger samt en velbeskrevet metode har været med til at tiltrække positiv politiske opmærksomhed.

Læs også

Den korte vej til både statslige og kommunale bevillinger (foreningen indgik i efteråret 2020 en aftale med Odense kommune om støtte fra efteråret 2020) har kostet et par skæve blikke fra andre. Maja Løvstrup siger, at de tre kvinder blevet skudt i skoene at være ’projektmagere,’ men at ingen af de tre lader sig kue af den grund.

”Vi står på et stærkt grundlag med 45 frivillige kvinder, som vil tale højt om det, de selv har oplevet," siger hun.

Søstre mod vold og kontrol modtager også penge fra en privat fond, men påpeger, at der er et særligt aspekt ved finanslovsstøtten.

”Det er selvfølgelig en blåstempling af vores arbejde, som vi er sindssygt glade for, og som samtidig er med til at skabe en samfundsdebat og en nødvendig dialog om negativ social kontrol. Med en finanslovsbevilling får man også opbakning og støtte til kvinderne fra politikerne,” siger Maja Løvstrup.

Hun og de to øvrige stiftere er pt. ansat med løn, men ikke på fuld tid. Bevillingen skal bruges til styrke organisationen blandt andet med supervision og uddannelse af frivillige, flere kampagner, workshops og temaaftener. Og så er det en drøm og ambition at indsamle og systematisere viden på området samt få ekstern evaluering af indsatsen.   

2. Inside Out

Foreningen er stiftet i 2016. Dens formål er at støtte mennesker, der har oplevet eller oplever negativ social kontrol i religiøse (kirkelige) fællesskaber, fordi de har brudt med et sådant fællesskab, eller har brug for hjælp til at forlade et sådant miljø. Foreningen tilbyder også vejledning til pårørende og arbejder på at samle og udbrede viden om sekterisme og destruktive fællesskaber.

Sidste år – i 2020 – fik foreningen på finansloven tildelt i alt 2 mio kroner over tre år med start i 2022.  

Camilla Louise Johnson er stifter og bestyrelsesformand i foreningen, der indtil da havde kørt stort set udelukkende på frivillige kræfter. I 2020 modtog foreningen dog Finn Nørgaard Foreningens arbejdslegat på 30.000 kroner. Hun blev overrasket, da hun fik en opringning om, at Inside Out var kommet på finansloven.

”Det er ikke fordi, vi har lavet en masse lobbyarbejde, så jeg føler egentlig ikke, at vi har kæmpet helt vildt for det. Men vi har været så heldige, at medierne endelig er begyndt at rette opmærksomheden mod negativ social kontrol i kristne miljøer, så på den måde har vi også fået taletid,” fortæller hun.

At pengene kommer ffra finansloven, betyder også, at samfundet tager ansvar, at Danmark og Christiansborg tager ansvar. Det er en kæmpe anerkendelse. Jeg føler virkelig, at Danmark lytter til vores dagsorden, og at man er interesseret i at afdække den blinde vinkel, jeg synes vi har haft indtil videre, hvor det har været lidt som, om social kontrol kun foregik i muslimske miljøer,

Camilla Louise Johnson
Stifter og formand for Inside Out

Opmærksomheden omfatter selvfølgelig også taletid, når man modtager en pris fra Finn Nørgaard Foreningen og hvad Camilla Louise Johnson kalder almindelig deltagelse i konferencer og andre arrangementer. Derudover har foreningen holdt en håndfuld møder med repræsentanter fra politiske partier og været i telefonisk og maildialog med en række politikere.

”Vi har mødtes med SF, K, EL og DF – SF vist to gange, de var meget interesserede.”

Og selvom Inside Out i foreningens nu seksårige levetid har søgt midler fra mange forskellige finansieringskilder og stadig gør det, er penge, ifølge Camilla Louise Johnson, ikke bare penge.

”Bevillingerne betyder selvfølgelig at vi kan hjælpe mange flere mennesker, og det er vigtigt, men at pengene kommer fra finansloven, betyder også, at samfundet tager ansvar, at Danmark og Christiansborg tager ansvar. Det er en kæmpe anerkendelse. Jeg føler virkelig, at Danmark lytter til vores dagsorden, og at man er interesseret i at afdække den blinde vinkel, jeg synes vi har haft indtil videre, hvor det har været lidt som, om social kontrol kun foregik i muslimske miljøer,” siger hun.

Det er ikke fordi jeg føler mig specielt kvalificeret til at rådgive andre, men hvis jeg absolut skal sige noget, så må det være så simpelt som ’præsenter din sag med hjertet, så du får en menneskelig dialog i gang, også med politikere

Camilla Louise Johnson
Stifter og formand for Inside Out

De to millioner, som uddeles i portioner af 0,5, 1,0 og 0,5 mio over tre år skal bruges til at leje et kontor – et egentligt sekretariat- i København og ansætte lønnet personale: En frivilligkoordinator, psykologer og socialrådgivere.

”Det kan jo kun blive nogle få timer om ugen indtil videre, men så kan vi da yde lidt terapi, og vi har jo også et netværk, som giver gratis rådgivning. Vi skal fortsætte med at uddanne vores frivillige, det koster også penge, og så skal vi koncentrere os om at starte mere rådgivning i Århus, hvor der er stort behov,” fortæller Camilla Louise Johnson.

Hvis du skulle give et godt råd til andre organisationer, der gerne vil have finansiering fra det danske samfund, hvad skulle det så være?

”Det er ikke fordi jeg føler mig specielt kvalificeret til at rådgive andre, men hvis jeg absolut skal sige noget, så må det være så simpelt som ’præsenter din sag med hjertet, så du får en menneskelig dialog i gang, også med politikere.” 

3. Finn Nørgaard Foreningen

Foreningen blev etableret i 2015 efter terrorangrebet på kulturhuset Krudttønden i København, hvor filminstruktør Finn Nørgaard som et af de to ofre mistede livet. Foreningen er stiftet af Finn Nørgaards pårørende og venner og arbejder for at forebygge radikalisering via dialog og oplysning og aktivering af civilsamfundet.

Foreningen har netop i år fået tildelt 1,5 mio om året i tre år fra 2022.

Pia Toftdal har som sekretariatsleder arbejdet med både fundraising og politisk dialog og interessevaretagelse. Hun fik selv først nys om, at foreningen var i spil til en finanslovsbevilling i løbet af weekenden lige før den endelige aftale blev meldt ud.  

Siden nyheden om finanslovsaftalen kom ud i mandags har mange inviteret hende på kaffe – øjensynligt for at bliver klogere på foreningens proces med at få den treårige bevilling.  

I hele foreningens levetid har hun og andre fra foreningen holdt jævnlige møder med politikere fra en bred kreds af partier og inden for mange forskellige politikområder, herunder foretræder for forskellige udvalg.  

Men der er ikke nogen, der har sagt til os, at nu bærer vi det her med ind til forhandlinger. Jeg ser vores bevilling som et udtryk for, at man har vurderet vores arbejde og fundet det støtteværdigt og vigtigt

Pia Toftdal
Sekretariatsleder og frivillig i Finn Nørgaard Foreningen

” Vi har drukket rigtig mange kopper kaffe. Radikaliseringproblemet kan hverken løses af det offentlige eller civile/private organisationer alene. Det er afgørende, at der foregår en koordinering, og at vi sammen prøver at finde løsninger på dette meget komplekse felt. Det er derfor naturligt og nødvendigt, at vi har en tæt dialog med politikere i alle partier, såvel som med fagpersoner og andre organisationer. Anti-radikalisering berører mange politikområder; kultur, social, retsområdet og integration. Derfor har vores samtaler ikke handlet om hvordan vi som organisation kan få nogle penge, men om sagen og hvordan vi løser et fælles problem."

Kaffen har foreningens medlemmer og frivillige inviteret sig selv på. Pia Toftdal har svært ved at sætte tal på, hvor ofte hun eller andre fra foreningen har mødtes med en politiker. Måske ti gange om året, siger hun. Og hun bekræfter, at muligheden for, at foreningen kom på finansloven er blevet nævnt på nogle af de møder.

”Men der er ikke nogen, der har sagt til os, at nu bærer vi det her med ind til forhandlinger. Jeg ser vores bevilling som et udtryk for, at man har vurderet vores arbejde og fundet det støtteværdigt og vigtigt,” siger hun.

Finn Nørgaard foreningen uddeler hvert år på årsdagen for terrorangrebet priser til andre civile aktører, som gør en indsats for at fremme inklusion og dialog for udsatte unge. Og selvom den primære opmærksomhed ved uddelingerne er gået til prismodtagerne, medgiver Pia Toftdal, at arrangementerne også indirekte har skabt en opmærksomhed om Finn Nørgaard Foreningen og været med til at cementere dens omdømme.

Foreningen startede en indsamling umiddelbart efter stiftelsen i 2015, af penge som skulle gå til at uddele priserne. I 2017 etablerede foreningen et sekretariat med lønnet personale.  Den har siden modtaget støtte fra blandt andet Københavns kommune, Nordea Fonden, Filminstituttet Erasmus +, Roskilde Festival Fonden, Merkur Andelskasse, BUPL, Det Danske Filminstitut, Trygfonden, Maj Invest og en rækker private donorer.

Som de fleste andre foreninger har Finn Nørgaard foreningen også svært ved at findefinansieringskilder til den daglige drift, og det er en af grundene til, at en finanslovsbevilling til netop drift falder på et temmelig tørt sted. Men det er ikke kun derfor, den bevilling betyder noget særligt.

”Vi oplever det som en kæmpe anerkendelse af vores arbejde, at det har samfundsmæssig relevans, at vi løser de opgaver, vi gør. Det betyder meget symbolsk og er en kæmpe tillidserklæring. Nu er det op til os at vise at vi kan leve op til det i de tre år, som bevillingen er fastsat til,”siger Pia Toftdal.

Hun ved endnu ikke, hvilke betingelser, der følger med bevillingen og er dermed også lidt forsigtig med at sige, hvad de præcis skal bruges til.

"Det er jo en driftsbevilling, og dermed er der den organisatoriske og økonomiske grundlag nu til stede for at vi kan etablere de mange projekter, vi har i støbeskeen. Fondene er gode samarbejdspartnere, men som alle ved, støtter de mest kortvarige projekter. Nu er driften sikret, og dermed kan vi gøre mere, bedre.” siger Pia Toftdal.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00