Venligboer: Umuligt at få øje på flygtningenes og civilsamfundets perspektiver i V's politik

Af Gitte Haslebo
Venligboer, organisationspsykolog, selvstændig, forfatter og medlem, Gentofte kommunes opgaveudvalg om integration

Jeg vil også sige tak til Venstres socialordfører, Jan E. Jørgensen, for hans indlæg, hvori han giver udtryk for, at regeringen gerne vil inddrage både flygtningenes og civilsamfundets perspektiv, og at det ærgrer ham, at jeg ikke kan få øje herpå. Det vil jeg gerne have hjælp til. Det kan jeg nemlig heller ikke, når jeg læser regeringens oplæg til trepartsforhandlingerne, hvor overskriften er "Samarbejde om bedre integration".

I oplægget, som kom i februar, slås følgende fast: "Regeringens ambitiøse sigtelinje om at få hver anden flygtning i arbejde kan ikke nås alene ved lovgivning fra Christiansborg". Hvem kan dog erklære sig uenig i det? Men mange vil nok forvente, at lovgivningen fremmer integration af flygtninge på arbejdsmarkedet i stedet for at forhindre den.

Set fra mit perspektiv som aktiv i Venligboerne og civilsamfundet er regeringen og den nuværende lovgivning den største forhindring for, at flygtninge kommer i job. Og den største fadæse er, at regeringen og dens støttepartier ikke inddrager flygtningenes perspektiv og erfaringer i løsningerne. I min optik er det direkte dumt at afskære sig fra al den viden, der er hos dem, der oplever barriererne på tætteste hold.

Den største fadæse er, at regeringen og dens støttepartier ikke inddrager flygtningenes perspektiv og erfaringer i løsningerne. I min optik er det direkte dumt at afskære sig fra al den viden, der er hos dem, der oplever barriererne på tætteste hold.

Gitte Haslebo
Aktiv i Venligboerne

Flygtningenes perspektiv
Hvad oplever flygtningene? Deres perspektiv inddrages ikke i Jan E. Jørgensens indlæg, men der står, at det første skridt i en god integrationsindsats er at arbejde for en begrænset tilstrømning af flygtninge til Danmark. Prøv lige at forklare det til de nuværende flygtninge: Nu skal I høre: Regeringen gør livet surt for jer både ved at nedsætte integrationsydelsen og ved at gøre det ekstremt vanskeligt for jer at få jeres familie til Danmark. Det gør regeringen, fordi det er det første skridt til at gøre det nemmere for dig at få et job og blive integreret i lokalsamfundet.

Det er komplet uforståeligt for en flygtning, der må leve med stigende bekymringer for en fremtid i Danmark og med søvnløse nætter eller mareridt om, at det ikke kommer til at lykkes at få ægtefælle og børn til Danmark. Regeringens politik forpester hverdagen for flygtninge, hvilket dermed dræner dem for energi i forhold til at lære dansk og søge job. Det fremmer hverken beskæftigelse eller integration.

Civilsamfundets perspektiv
Hvordan går det så med at inddrage civilsamfundets perspektiv? I regeringens oplæg til trepartsforhandlingerne nævnes civilsamfundet kun ét sted. Her står følgende: "Derudover skal der ses på, om civilsamfundet kan bidrage til at hjælpe flygtninge i overgangen til kommunerne". Læg mærke til ordet 'om'. Hvis regeringen kan være i tvivl herom, tyder det ikke på, at regeringen ved, hvad der foregår i civilsamfundet.

I mange kommuner har der længe udfoldet sig store anstrengelser for at etablere tværgående samarbejde mellem kommunen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger, netværk, frivillige, familier og borgere, der allerede yder en stor indsats og gerne vil yde mere. I Mandag Morgens velfærdspanel har 80 procent af de adspurgte velfærdsledere for nylig udtalt, at de tror på, at integration af flygtninge bedst sker ved at engagere civilsamfundet. I velfærdspanelet indgår 3.300 ledere fra den offentlige, private og frivillige sektor, der alle har fingeren på pulsen. De er ikke i tvivl.

Venstres forbehold
I mit tidligere debatindlæg kom jeg med syv forslag, der kunne bidrage til integration, men som ikke er med i regeringens udspil. Jan E. Jørgensen kalder dem interessante, og det er jeg jo glad for at høre. Især, hvis det betyder, at regeringen vil gå videre med nogen af dem. Men her har Venstres socialordfører to forbehold.

Det ene går på, at de koster penge. Han nævner dog ikke, inden for hvilken tidshorisont, de vil koste penge – et år? – tre år? – fem år? Mit forslag om, at der allerede i asylperioden udarbejdes en ressourceorienteret kompetenceprofil for hver asylansøger vil selvfølgelig koste penge, som bør tilføres asylcenteroperatøren. Men det vil være et meget effektivt redskab til, at flygtninge kommer i arbejde, og dermed spare penge, hvis tidshorisonten er mere end et år. En fyldig kompetenceprofil vil ikke alene være et godt grundlag for beslutningen om kommuneplacering, men også et vigtigt værktøj for flygtningens egen jobsøgning, jobcentrets arbejde og Venligboernes muligheder for at mobilisere jobrelevante netværk.

Det andet forbehold går på, at politikerne ikke skal blande sig i frivilligheden. Den "mønstrer sig selv". Her er Jan E. Jørgensen tilsyneladende blind for, at mange danskere bliver frivillige i Venligboerne, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp for at danne modvægt mod regeringens integrationsskadelige politik. Og blind for, at de politiske beslutninger i Folketinget og kommunerne sætter rammebetingelserne for, hvordan de mange aktører i civilsamfundet, herunder Venligboerne, kan samarbejde på tværs af organisationer, aktører og kommunegrænser. Således betyder stramninger af kommunernes økonomi et mindre råderum i forhold til at kunne samarbejde med frivillige på en fleksibel, dynamisk og målrettet måde.

I mit tidligere indlæg kom jeg med syv forslag, der bygger på flygtningenes og civilsamfundets erfaringer. Jeg vil vældig gerne høre, hvilke forslag Venstres socialordfører vil komme med, og på hvilken måde disse inddrager flygtningenes og civilsamfundets perspektiver.