I samarbejde med CPH:DOX viser Altinget dokumentarfilmen "Democracy LTD" om den europæiske tilstand anno 2019.

To dage før europaparlamentsvalget viser CPH:DOX dokumentarfilmen "Democracy LTD", der havde verdenspremiere på årets festival.

Filmen opsummerer den europæiske tilstand anno 2019: Fra nationalismens comeback til de Gule Veste, og fra udflytning af arbejdspladser – og til Østeuropa, hvor arbejdspladserne flytter hen. Utilfredsheden er voksende, men man bliver meget klogere på konflikten mellem interesser, når man lytter til folket selv.

Efter filmen inviterer vi til parterapi mellem folketingspolitiker og EP-kandidat Rasmus Nordquist (Å) og og en repræsentant fra en europæisk NGO, der arbejder på EU-plan og repræsenterer netop det europæiske folk. Konfliktmægler Mie Marcussen leder terapisessionen.

Arrangementet er gratis og åbent for alle, og der kan købes drikkevarer i baren.

Bliv gerne i gården efter filmvisningen, da Alternativet vil overtage Altingets gård, og der vil være mulighed for at høre blandt andre partiformand Uffe Elbæk, Rasmus Nordqvist og Carolina Maier Magdalena.

Arrangør:
Altinget.dk

Adresse:
Altinget
Ny Kongensgade 10
1472 København K


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »