FrivilligGalla i Odense løber af stablen 27. september i Musikhuset Posten. Her vil Ildsjæleprisen og fire andre priser blive uddelt til lokale frivillige, der har ydet noget særligt.

Frivilligcenter Odense afholder i samarbejde med Odense Kommune den årlige FrivilligGalla på Danmarks nationale frivillighedsdag, 27. september.

Her vil Ildsjæleprisen uddeles for 13. gang til en frivillig social forening eller organisation, som har været med til at yde en særlig indsats for de socialt udsatte og sårbare i Odense. Prisen overrækkes af Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel.

De nominerede er: Bydelssøstre, Røde Kors - Værket og Peer to Peer Odense.

Vinderen af prisen tildeles overskuddet fra en anden begivenhed, nemlig Kulturmaskinens Julegalla. Sidste års vindere er Vollsmose Boxing.

Fire andre priser vil også blive uddelt ved gallafesten: Kickstarteren, Holdspilleren, Den Bæredygtige og Stjernen - en ærespris til en enkelt person.

Prisen for at deltage i festen og middagen er 60 kroner.

Kontakt info:
Christina Hundahl, tlf. 65 51 20 24

Adresse:
Musikhuset Posten
Østre Stationsvej 35
5000 Odense


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »