Det Kriminalpræventive Råd uddeler Den Kriminalpræventive Pris 2019. Vinderen vil den 19. november få overrakt prisen af justitsminister Nick Hækkerup (S).

Den Kriminalpræventive Pris bliver hvert år overrakt til en person, et projekt eller en gruppe, som har gjort en helt særlig kriminalitetsforebyggende indsats i året, der er gået.

De tre nominerede projekter er i år: Unge på Kanten, Foreningen Fisken og Digital Tryg Skanderborg.

Unge på Kanten er et projekt fra Helsinge, som arbejder med unge, der sværmer om bandemiljøet med fare for at blive en del af det.

Foreningen Fisken på Vesterbro i København er et gratis tilbud for unge mellem 13 og 24 år, der opholder sig mere på gaden end i trygge fællesskaber.

Digital Tryg Skanderborg arbejder med "digital dannelse" ved blandt andet at oplyse unge om digital kriminalitet som digital svindel, deling af nøgenbilleder og svindel med kreditkort.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil være til stede for at overrække prisen.

Arrangør:
Det Kriminalpræventive Råd

Kontakt info:
Mads Nørgaard-Larsen, mnl@dkr.dk, tlf. 41 74 73 80

Adresse:
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »