Folkemøde Møn har været afholdt siden 2014 en gang årligt over to dage i slutningen af august. Folkemøde Møn er vokset gennem årene og har siden 2018 været afholdt i centrum af Stege. Det samler cirka 15.000 mennesker over de to dage.
Folkemøde Møn har fokus på en bred vifte af emner inden for politik, samfund, erhverv og kultur og omhandler både lokale, regionale, nationale og internationale vinkler. Fredagen har fokus på de unge, ikke mindst de sidste klassetrin i grundskolen samt ungdomsuddannelserne. Lørdagen er et bredt program for alle.
Projektlederens arbejdsopgaver
Projektlederen er ansat af bestyrelsen i Folkemøde Møn til at planlægge, udvikle og afholde Folkemøde Møn, der drives som en forening.
Projektlederen arbejder tæt sammen med bestyrelsen og deltager på alle bestyrelsesmøder dog uden stemmeret. Bestyrelsen nedsætter endvidere en række udvalg og arbejdsgrupper efter behov, og projektlederen har ansvar for, at de planlagte opgaver i arbejdsgrupperne udføres. På den måde bliver projektlederen folkemødets administrative og koordinerende centrum, der er med til at sikre, at folkemødet afvikles med god kvalitet, høj sikkerhed og glade besøgende.
Projektlederen modtager vederlag fra Folkemøde Møn svarende cirka til en halvtidsstilling. I juni, juli og august er stillingen på fuld tid og aflønnes derefter. Naturligt nok er timeforbruget meget varierende over året.
Projektlederens baggrund
Projektlederen har med fordel erfaring fra lignende stillinger, eks. fra organisationsverdenen, den offentlige eller private sektor, og gerne med afholdelse af større arrangementer. Du har eventuelt en mellemlang eller lang videregående uddannelse, men det er ikke et krav. Det er en fordel, hvis du er vant til at samarbejde med frivillige og en nødvendighed, at du er i stand til at arbejde meget selvstændigt. Det vil også være en fordel, at du enten på fuld tid eller delvist bor i området omkring Møn, øerne eller Sydsjælland.
Bestyrelsen forventer, at projektlederen har følgende kvalifikationer:
- Stort administrativt overblik
- God til at styre og koordinere processer med mange involveret
- Stærke kommunikative evner både internt i organisationen og i forhold til eksterne interessenter
- Let ved IT, web og sociale medier på brugerniveau
- God forståelse for økonomi og at følge et budget