Generalsekretær til Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF søger en generalsekretær, der har en stærk forståelse for og i sin tilgang til ledelse formår at forankre FDFs formål, ambition og strategi hos ansatte såvel som frivillige.

Søg dette job
FDF er Danmarks ældste uniformerede børne- og ungdomsorganisation. Organisationen består af mere end 24.000 børn, unge og voksne, der er fælles om tro, leg, relationer og samfundsengagement på et folkekirkeligt grundlag. 350 selvstændige FDF-kredse udgør rygmarven med 6600 frivillige voksne fordelt i hele Danmark, der hver uge giver 18.000 børn og unge mod og tro gennem oplevelser og fællesskab i FDF. Med afsæt i 120 års historie, værdier og erfaringer kombineret med nye visionære tiltag og ambitioner søger vi en passioneret generalsekretær til at stå i spidsen for og understøtte en fortsat udvikling af FDF. Alt sammen i et tæt samarbejde med den frivillige hovedbestyrelse, de mange frivillige ledere og vores dygtige ansatte. Vi søger en generalsekretær, der ser værdien i, at vi er fælles om projektet og er med til at skabe gode relationer på tværs af frivillige og ansatte samt eksterne og interne samarbejdspartnere. FDF har en ambitiøs strategi om, at vi sammen skal give flere børn og unge et ståsted at møde verden fra. I tæt samarbejde med de lokale ledere ønsker vi at åbne FDFs fællesskab for endnu flere børn og unge i hele Danmark. Den udvikling, ønsker vi, fortsætter. Som generalsekretær skal du være visionær, ambitiøs og dygtig til at kommunikere, samle og bygge bro. Du skal få energi af at se andre vokse og lykkes. Opgaverne spænder vidt fra strategisk ledelse og daglig personaleledelse for FDFs ansatte til at understøtte hovedbestyrelsens arbejde. Generalsekretæren er bindeled mellem FDFs hovedbestyrelse og de ansatte med ansvar for at bruge de ansatte ressourcer bedst muligt i arbejdet med FDFs strategi og ambition. Som generalsekretær er det dit ansvar at:
  • Lede FDFs ca. 35 medarbejdere, fordelt på hovedkontoret i København, kontoret i Aarhus og Friluftscenter Sletten ved Ry.
  • Sikre fremdrift i det strategiske arbejde, som er båret af ansatte, og skabe koordination og synergi mellem ansatte og de mange frivillige.
  • Stå i spidsen for ledergruppen, der består af administrationschefen, centerchefen, udviklingschefen, dig som generalsekretær samt landslejrchefen under dennes projektansættelse.
  • Understøtte hovedbestyrelsens arbejde ved at rådgive og sparre med medlemmerne om det strategiske arbejde og fungere som facilitator for de strategiske indsatser i organisationen.
  • Pleje og udvikle netværk og vores mange samarbejdspartnere.
  • Sikre at landsforbundet har en sund økonomi og drift.
Din profil
  • Du kan se dig selv arbejde for FDFs formål, herunder at medvirke til at skabe et kristent fællesskab, hvor den enkelte kan blive forstået, accepteret og respekteret.
  • Du har solid erfaring med ledelse, enten professionelt eller frivilligt, og du skal have en anerkendende og åben tilgang til ledelse, der skaber engagement og ejerskab hos såvel ansatte som frivillige. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med ledelse af ledere.
  • Du er god til at vise retning og skabe følgeskab, og du har konkrete erfaringer med at eksekvere beslutninger og implementere forandringer i en organisation.
  • Du er synlig, lyttende og tilstedeværende både på arbejdspladsen og i FDF, evner at uddelegere ansvar og opgaver, samtidig med at du har en udpræget tillidsbaseret ledelsesstil og -filosofi.
  • Du skal have indgående kendskab til og forståelse for frivilligt arbejde/NGO-verdenen og en politisk styret organisation. Det er en fordel at have konkret kendskab til FDF.
  • Du skal kunne påtage dig aften- og weekendarbejde i et rimeligt omfang, idet møder med frivillige som oftest vil ligge om aftenen og i weekenden - herunder møder med hovedbestyrelsen. Det forventes derfor, at du kan påtage dig aften- og weekendarbejde for at deltage i disse møder.
  • Du har erfaring med - og sandsynligvis også en uddannelsesmæssig baggrund, der hviler på - organisationer, relationer, processer og ledelse.
  • Du skal kunne bevæge dig på mange forskellige scener - fra fondsmiljøet til den lokale FDF-kreds.
  • Du har forståelse og respekt for rollefordelingen mellem ansatte og hovedbestyrelsen som den frivillige ledelse. Generalsekretæren refererer til hovedbestyrelsen og er FDFs øverste ansatte leder.
Stillingen er en åremålsstilling på fem år med mulighed for forlængelse. Stillingen er en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid, og lønnen forhandles i forbindelse med ansættelsen efter kvalifikationer, erfaring og opnåede resultater. Det vægtes højt, at du er til stede på kontoret, der ligger i København. Hjemmearbejde er lejlighedsvis en mulighed. Derudover vil der forekomme en del rejseaktivitet rundt i landet. Ansøgningsfristen er den 9. august 2022. Første samtalerunde afholdes den 16. august fra kl. 16.00 - 20.00 i København. Anden samtalerunde afholdes den 26. august kl. 16.00 - 19.00 på Friluftscenter Sletten ved Ry. Mellem første og anden samtale kan du som ansøger forvente at skulle gennemføre en personlighedstest. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsen. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende generalsekretær Rasmus Agergaard Pedersen på tlf. 41 73 11 80 eller formand for hovedbestyrelsen Dorte Fog på tlf. 28 37 51 21.
    Søg dette job

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen