HCD er Danmarks nationale markedsføringskonsortium på sundhed og det internationale samfunds samlede indgang til dansk sundhedsekspertise og innovation. Vi er et non-profit, offentligt-privat partnerskab mellem de førende offentlige og private aktører på sundheds- og life science området i Danmark.
Danmark har en international førerposition på sundhedsområdet, og HCD er sat i verden for at brande, markedsføre og understøtte dansk eksport og netværk for vores offentlige og private partnere internationalt. HCD arbejder med aktuelle sundhedsagendaer og temaer på områder, hvor Danmark har en international styrkeposition. Vi bringer viden om dansk sundhed og løsninger i spil i forskellige formater, der forener værditilbuddet fra offentlige sundhedsaktører og private virksomheder i en international kontekst. HCD har et tæt samarbejde med de danske ambassader i udlandet herunder sundhedsdiplomatiet samt erhvervsorganisationerne. Vi deltager på eksportfremstød samt koordinerer indgående delegationsbesøg for internationale beslutningstagere og presse, som ønsker at besøge Danmark virtuelt eller fysisk for at opleve danske sundhedsløsninger i praksis.
I Healthcare Denmark bliver du kollega til 14 dygtige og engagerede kolleger på en arbejdsplads, hvor både tempoet og humøret er højt på vores kontorer i Odense og København. Vi byder på en fantastisk frokostordning og massageordning, men vigtigst af alt har vi masser af spændende opgaver og udfordringer, der venter på at blive løst.
Din profil
Du har erfaring, offentlig eller privat, indenfor sundhedsområdet, life science eller pharma, og måske har du allerede erfaring med eksportfremmende aktiviteter til internationale markeder for at udbrede danske sundhedsløsninger inden for sundhed og life science.
Du prioriterer faglighed højt, og du har både lyst og evner til at omsætte din interesse for og viden om sundhedsområdet til en international kontekst til gavn for vores offentlige og private partnere.
Du skal kunne tænke strategisk, arbejde struktureret og have flair for stakeholder management i krydsfeltet mellem private og offentlige aktører. Du arbejder selvstændigt og er god til at tilrettelægge og prioritere dine opgaver og er fleksibel og ambitiøs med hensyn til at opnå konkrete resultater.
Vi forventer, at du har:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau evt. med projektledererfaring
- 3-5 års relevant erfaring - gerne inden for life science eller pharma
- Godt kendskab til det danske sundhedsvæsen og aktører
- Stærke engelskkundskaber i skrift og tale. Tysk eller fransk er en fordel
- God forståelse for data, evidens og IT, samt Microsoft-værktøjer: Excel, Word og PowerPoint
- Stærke sociale kompetencer, så du kan begå dig på alle niveauer blandt vores partnere og udenlandske stakeholders
- Omsætte danske kompetencer indenfor life science og sundhedsområdet til skriftlig kommunikation målrettet internationale beslutningstagere
- Have ansvar for et eller flere sundhedsfaglige områder, geografiske fokusområder samt den daglige dialog med udvalgte private og offentlige partnere
- Bidrage aktivt til udvikling og udbygning af vidensbasen af danske styrkepositioner på sundhedsområdet i en international kontekst
- Fagligt planlægge og praktisk afvikle virtuelle og fysiske delegationsbesøg for internationale beslutningstagere
- Bidrage aktivt til planlægning og afvikling af rejser og fremstød i udlandet
- Udarbejde og afholde oplæg om styrkepositioner i det danske sundhedsvæsen
HCD er et offentligt privat partnerskab mellem de førende aktører på sundheds- og life science området i Danmark og er det internationale samfunds samlede indgang til dansk sundhedsekspertise og innovation. Danmark har en førerposition på sundhedsområdet, og HCD er sat i verden for at brande og markedsføre samt understøtte og styrke dansk eksport internationalt.
HCD koordinerer i samarbejde med bl.a. ambassader delegationsbesøg for internationale beslutningstagere og presse, som ønsker at besøge Danmark virtuelt eller fysisk for at opleve danske sundhedsløsninger i praksis. Besøgscentret Nation of Health formidler fortællingen om det danske sundhedsvæsen og Danmarks styrkepositioner inden for life science og sundhedsområdet.
HCD koordinerer i samarbejde med bl.a. ambassader delegationsbesøg for internationale beslutningstagere og presse, som ønsker at besøge Danmark virtuelt eller fysisk for at opleve danske sundhedsløsninger i praksis. Besøgscentret Nation of Health formidler fortællingen om det danske sundhedsvæsen og Danmarks styrkepositioner inden for life science og sundhedsområdet.