Om  
Ida Sofie Jensen
Anne Kaltoft

Her er Tryghedsgruppens nye repræsentantskab

Hovedstadsregionen har nu valgt 21 personer blandt 70 kandidater, der skal repræsentere regionen i Tryghedsgruppens repræsentantskab. Bestyrelsesformand Ida Sofie Jensen er blevet genvalgt. 

Claudia Steenhard

70 personer stillede op til valget i repræsentantskabet for Tryghedsgruppen, som står bag Trygfonden og er hovedejer af forsikringsselskabet Tryg. Det skriver Tryghedsgruppen i en pressemeddelelse. 

Det er rekordmange kandidater til de i alt 21 poster. 12 personer blev genvalgt, og 9 nye kandidater er indtrådt i repræsentantskabet. 

"Vi oplever stor interesse for at indgå i vores repræsentantskab, debattere og tage direkte ansvar for danskernes tryghed. Det er fantastisk, og det har vi som medlemsdemokratisk selskab arbejdet intensivt for de senere år, og det arbejde fortsætter vi med," udtaler formand for repræsentantskabet, Jens Bigum. 

Blandt andre bestyrelsesformand Ida Sofie Jensen blev genvalgt. Allan Nygård Bertelsen hev flest stemmer hjem med 4.692 ud af de i alt cirka 55.000 stemmer. 

Her er det nye repræsentantskab opgjort efter antal stemmer:

  • Allan Nygård Bertelsen, Holte (ny), 4.692
  • Anne Kaltoft, København Ø (ny), 2.709
  • Kim Valentin, Græsted (genvalgt), 2.463
  • Daniel Skovhus Larsen, Albertslund (ny), 2.438
  • Camilla Stubbe Teglbjærg, Frederiksberg (ny), 2.347
  • Knud Foldschack, Lynge (genvalgt), 1.961
  • Mette Reissmann, København Ø (genvalgt), 1.821
  • Henrik Horup, Valby (genvalgt), 1.578
  • Anja Cordes, København Ø (genvalgt), 1.480
  • Monika Magrethe Skadborg, Hillerød (genvalgt), 1.455
  • Christel Trøstrup, Hillerød (ny), 1.330
  • Henrik Vad, Charlottenlund (genvalgt), 1.244
  • Ida Sofie Jensen, Gentofte (genvalgt), 1.189
  • Magnus Skovrind Pedersen, København SV (genvalgt), 1.164
  • Anna Bresciani, Glostrup (ny), 1.140
  • Lars Olsen, Humlebæk (genvalgt), 1.037
  • Jonas Bjørn Jensen, København N (genvalgt), 992
  • Bettina Nattestad, København K (ny), 970
  • Max Meyer, København Ø (ny), 912
  • Rikke Porting Høffding, Hvidovre (ny), 892
  • Karen Bladt, Hasle (genvalgt), 850

Ved valget stemte 11,2 procent af de stemmeberettigede, hvilket svarer til omkring 55.000 stemmer i regionen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Sofie Jensen

Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen, adm. direktør, Dansk Lægemiddel Information, bestyrelsesmedlem Danmarks Statistik
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984), EMP (Insead 2008), EHLP (Insead 2010), DBE (Columbia 2013), Singularity University (2016), EBP (Insead 2018)

Anne Kaltoft

Adm. direktør, Hjerteforeningen
master i public management (Syddansk Uni. 2016), ph.d. i medicin (Aarhus Uni. 2003), speciallæge i kardiologi, cand.med. (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00