Frivilligrådet og Det Centrale Handicapråd ansætter to nye chefer

Julie Vinding Bengtson og Peter Rosendal Brunø Frederiksen bliver henholdsvis kommunikationschef og sekretariatschef i Sekretariatet for Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet.

Julie Vinding Bengtson
Julie Vinding Bengtson Kommunikationschef, Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet
Peter Rosendal Brunø Frederiksen
Peter Rosendal Brunø Frederiksen Sekretariatschef, Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet

Sekretariatet for Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet føjer to nye ansigter til holdet til november. 

Julie Vinding Bengtson bliver ny kommunikationschef for begge råds sekretariater, og Peter Rosendal Brunø Frederiksen bliver ny sekretariatschef i begge råd. 

Det oplyser Sekretariatet for Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet til Altinget. 

Julie Vinding Bengtson er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har arbejdet i blandt andet Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Apotekerforening og Aalborg Kommune. 

Peter Rosendal Brunø Frederiksen er uddannet inden for kommunikation og kommer senest fra en stilling som afdelingsleder i Aarhus Kommune. Han har tidligere blandt andet været ansat ved Cabi under Beskæftigelsesministeriet.

Julie Vinding Bengtson og Peter Rosendal Brunø Frederiksen tiltræder som henholdsvis kommunikationschef og sekretariatschef 1. november.  

Tilbage til navnenyt »

Prøv transport gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement