Bestseller Foundation beholder konstitueret direktør

Jannek Hagen, der har været konstitueret direktør siden december 2018, får lov til at blive siddende i direktørstolen ved Bestseller Foundation.

Jannek Hagen
Jannek Hagen Direktør, Bestseller Foundation
Kristian Sloth Petersen
Kristian Sloth Petersen (48) Generalsekretær, Danmission, fhv. direktør, Bestseller Foundation

Bestseller Foundation har valgt at gøre konstitueret direktør Jannek Hagen til direktør. 

Det skriver Alt Om Ikast Brande.

Jannek Hagen har været konstitueret i stillingen siden december 2018, hvor han overtog fra Kristian Sloth Petersen. 

Udnævnelsen til direktør indebærer blandt andet, at Jannek Hagen skal være med til at formulere og implementere fondens kommende femårsplan. Her vil fonden fokusere på bæredygtig vækst i Indien og lande i Afrika samt miljøet:  

"Vi er nødt til i stigende grad at passe på naturen og dens ressourcer og begrænse yderligere klimaforandringer, ikke mindst for at forhindre yderligere tab af biodiversitet. Ellers kan vi ikke bæredygtigt understøtte den befolkningstilvækst, der især forventes i Afrika i de kommende årtier, og forbedre levestandarden for befolkningsgrupper med lav indkomst," udtaler Jannek Hagen. 

Den fulde strategi forventer fonden at offentliggøre omkring årsskiftet. 

Jannek Hagen er uddannet fra Copenhagen Business School og har været ansat ved Bestseller Foundation siden 2016. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv kommunal gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement