Antorini er ny formand for Roskilde Festival Højskole

Den kommende Roskilde Festival Højskole har fået tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) som ny bestyrelsesformand.

Christine Antorini
Christine Antorini (53) MF (S), fhv. undervisningsminister

Christine Antorini (S), tidligere undervisningsminister og nuværende folketingsmedlem, er blevet valgt som ny bestyrelsesformand for Roskilde Festival Højskole.

Det skriver højskolen selv på sin hjemmeside.

Den tidligere minister blev valgt til posten på et konstituerende bestyrelsesmøde, som blev holdt i Grundlovsværelset på Christiansborg tirsdag 17. maj. Christine Antorini har tidligere siddet i bestyrelsen for højskolen fra 2010, indtil hun blev minister, og hun vendte i september 2015 tilbage til bestyrelsen.

Udover Christine Antorini blev følgende valgt til bestyrelsen: Rektor på Roskilde Katedralskole Claus Niller (næstformand), talskvinde for Roskilde Festival Christina Bilde, landsformand for Radikale Venstre og leder af Akademiet for Talentfulde Unge Svend Thorhauge, tidligere direktør for AI-gruppen Peter Rasmussen, tidligere formand for DUF Signe Bo, tidligere direktør for DI Lars Goldschmidt, projektleder i Rub & Stub Sanne Stephansen og konsulent i Ingerfair Julia Hunt.

Roskilde Festival Højskole åbner efter planen i 2018.

lls@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv justits gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement