Danmarks Lærerforening ansætter erfaren kommunikationschef

Pernille Louise Lauridsen er ny chef for kommunikations- og analyseafdelingen i Danmarks Lærerforening.

Pernille Louise Lauridsen
Pernille Louise Lauridsen Kommende kommunikationschef, Danmarks Lærerforening (1. maj 2019)

Danmarks Lærerforening har ansat en ny afdelingschef for Kommunikation og Analyse. 

Valget er faldet på Pernille Louise Lauridsen, der kommer fra en chefkonsulentstilling i Region Hovedstaden. 

Det skriver Danmarks Lærerforening i en pressemeddelelse. 

Den nye kommunikationschef ser frem til at arbejde med at forbedre folkeskolen, som ifølge hende er en af landets vigtigste samfundsinstitutioner.

"Folkeskolen er for mig at se rygraden i vores samfund – og lærerne er rygraden i folkeskolen. I Danmarks Lærerforening er man optaget af at skabe den bedste folkeskole både nu og fremover, og den opgave glæder jeg mig meget til at være med til at løfte," lyder det fra Pernille Louise Lauridsen i pressemeddelelsen. 

Foreningens formand Anders Bondo Christensen glæder sig også til at få Pernille Louise Lauridsen med om bord på et tidspunkt, hvor foreningen får en del at se til.

"Vi er i gang med et begivenhedsrigt år, der blandt andet byder på et folketingsvalg, kongres i foreningen og Lærerkommissionens anbefalinger. Så der er som altid en masse arbejde at gøre kommunikationsmæssigt i Danmarks Lærerforening, og med Pernille er jeg sikker på, at vi er godt rustet til udfordringerne," siger Anders Bondo Christensen i pressemeddelelsen.

Pernille Louise Lauridsen har en kandidat i statskundskab. Hun var i praktik på DR Dokumentar under sin uddannelse, og siden da har hun arbejdet med kommunikation i forskellige organisationer. Hun tiltræder den nye stilling 1. maj.

mariesj@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv forskning gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement