Om  
Mogens Rasmussen

Dansk Ældreråd vælger ny formand

Næstformand i Dansk Ældreråd, Mogens Rasmussen, er blevet valgt som ny formand på et repræsentantskabsmøde.

Julie Rind Rasmussen

Den nuværende næstformand, Mogens Rasmussen, bliver ny formand for Dansk Ældreråd.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Mogens Rasmussen blev valgt til repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand 29. april, hvor 500 medlemmer var samlet. 

Den nye formand er ikke helt ny i landsorganisationen, da han har været bestyrelsesmedlem i Danske Ældreråd i de seneste seks år, heraf de seneste to år som næstformand, samt medlem af Middelfart Ældreråd siden 2010.

"Som formand for Danske Ældreråd vil jeg arbejde for, at alle medlemmer er ligeværdige og lige betydningsfulde. Det vigtigste for mig er, at alle 98 ældreråd har samme værdier, og at vi på kryds og tværs kan inspirere hinanden og blive endnu bedre," siger Mogens Rasmussen i pressemeddelelsen og fortsætter:

"I samarbejde med bestyrelse og sekretariat vil jeg desuden fortsætte og udbygge arbejdet med at udvikle Danske Ældreråd som en troværdig og kompetent med- og modspiller til politiske initiativer sådan, at Danske Ældreråd bidrager til at ældrepolitik står højt på den politiske dagsorden."

Mogens Rasmussen afløser Erik Stagsted, der valgte at trække sig i februar 2019.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Rasmussen

Formand, Dansk Ældreråd









0:000:00