De Anbragtes Vilkår og Retssikkerhed i Familiers Trivsel modtager Menneskerettighedsprisen

Menneskerettighedsprisen 2020 går til de to foreninger De Anbragtes Vilkår og Retssikkerhed i Familiers Trivsel for deres arbejde med at styrke inddragelse og retssikkerhed på anbringelsesområdet. 

David Adrian Pedersen
David Adrian Pedersen (34) Formand, De Anbragtes Vilkår
Trine Christensen
Trine Christensen (49) Generalsekretær, Amnesty International

De Anbragtes Vilkår og Retssikkerhed i Familiers Trivsel modtager Menneskerettighedsprisen 2020 for at kæmpe for anbragte børns og deres forældres rettigheder.

Det skriver Institut for Menneskerettigheder

Bad prisen står Rådet for Menneskerettigheder. Formand for Rådet Trine Christensen forklarer, at begge foreninger er drevet af ildsjæle, der gør en kæmpe indsats. 

"Foreningerne formår at fungere som talerør og organisatorer for anbragte børn og deres forældre. Et område, der erfaringsmæssigt er udfordrende. Det er lykkedes DAV og RIFT gennem deres arbejde at skabe øget fokus på barnets tarv og forældrenes retssikkerhed," siger Trine Christensen i pressemeddelelsen.

Anerkendelse af foreningers arbejde
De Anbragtes Vilkår blev stiftet i 2013 af tidligere anbragte børn. Foreningen arbejder for at styrke nuværende og tidligere anbragtes vilkår. Formand for foreningen David Adrian Pedersen ser prisen som en stor anerkendelse af anbragte børns ret til at blive lyttet til.

"Anbragte børn og unge kender i for lav grad til deres egne rettigheder, og oplever alt for ofte at være sat udenfor indflydelse her i livet. Når man som anbragt ikke ved, hvad man kan forvente af sine omgivelser, mens man flyttes rundt som en potteplante af systemet, er det svært at forsvare sig og kræve mere. "

Retssikkerhed i Familiers Trivsel informerer og skaber debat om manglende retssikkerhed på børne-unge-familieområdet. Foreningens formand Susanne Munch mener, at prisen er med til at signalere, at trivslen blandt anbragte børn og deres forældre er tæt forbundet og ikke to uafhængige problemstillinger.

"Prisen er også en påmindelse om, at opgaven med at sikre retssikkerheden for både børn og forældre fortsat er særlig vigtig. Alt for ofte opstilles der en falsk modsætning mellem de to hensyn," siger Susanne Munch i pressemeddelelsen. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal