Om  
Uffe Torm

Dødsfald: Fhv. journalist, ngo-konsulent og sekretariatsleder Uffe Torm (75)

Mangeårig journalist, sekretariatsleder og NGO-konsulent inden for udviklingsbistand og international udviklingspolitik Uffe Torm er afgået ved døden i en alder af 75 år.

Ghita Nidam Møller

Efter en lang karriere dedikeret til udviklingsbistand og -politik er Uffe Torm gået bort 30. maj på Hillerød Hospital.

Det oplyser hans bror Erik Torm. 

Uffe Torm tager dermed afsked med 75 års langt liv, hvoraf han tilegnede mere end 45 år til sit arbejde med dansk udviklingsbistand og international udviklingspolitik, skriver Globalnyt.

Han var frem til sin død en aktiv debattør og ngo-konsulent, der genenm årene gerne lagde kilometerne bag sig for at undersøge og debattere især udviklingsbistand og udviklingpolitik.

Det fordybede han sig i som journalist, redaktør, projekt- og oplysningskonsulent, projektkoordinator, programdirektør og som medlem og leder af diverse forbund og foreninger.

Han bestred blandt andet posten som sekretariatsleder for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og har arbejdet for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), FN-forbundet, Mellemfolkeligt Samvirke, Danida, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet.

Foruden sit arbejde i diverse forbund har han været medlem af DUF’s, FN-forbundets og Krogerup Højskoles bestyrelser, Danidas styrelse og oplysningsudvalg, Rådet for internationalt Udviklingssamarbejde, Rådet for Folkekirkens Nødhjælp og Spedalskhedsmissionens bestyrelse.

Han har delt sine erfaringer fra karrieren og fra rejser i Afrika, Asien og Latinamerika som debattør for blandt andet Altinget og Globalnyt samt som foredragsholder og som redaktør for tidsskrifterne Kontakt, FN-orientering og Udvikling.

Uffe Torms bisættelse finder sted i Egedalskirken i Kokkedal 11. juni kl. 13. Det vil være muligt at deltage efter aftale med familien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Uffe Torm

Konsulent, fhv. leder, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
journalist (1973)

0:000:00