Om  
Mads Roke Clausen
Marie Nipper

Generationsskifte i Bikubenfonden: To nye ansigter i bestyrelsen

Mads Roke Clausen og Marie Nipper er indtrådt som bestyrelsesmedlemmer i Bikubenfonden. De afløser Jon Stockholm og Søren Jenstrup.

Anders Brønd Christensen

Bikubenfonden rokerer i bestyrelsen.

Som led i et planlagt generationsskifte udtræder højesteretsdommer Jon Stockholm og advokat Søren Jenstrup for i stedet at gøre plads til Mads Roke Clausen, PhD fellow ved Roskilde Universitet, og Marie Nipper, der er direktør for Copenhagen Contemporary. 

Det skriver Bikubenfonden i en pressemeddelelse

"Vi glæder os over, at Marie og Mads har sagt ja til at indtræde i bestyrelsen og ser frem til at drage nytte af deres betydelige erfaring og engagement på de kulturelle og sociale områder. Ved valget af de nye bestyrelsesmedlemmer har vi lagt vægt på at tiltrække kompetencer, som komplementerer den øvrige bestyrelse, og dermed skabe et stærkt hold, som understøtter den spændende strategiske udvikling, Bikubenfonden gennemgår i disse år med den nye strategi," siger bestyrelsesformand for Bikubenfonden Niels Smedegaard, der i samme ombæring takker Jon Stockholm og Søren Jenstrup for deres markante indsats i bestyrelsen.

De to nye bestyrelsesmedlemmer kommer fra hver deres faglige miljø; Marie Nipper har kendskab til kunst- og kulturmiljøet, og Mads Roke Clausen har ifølge Bikubenfonden stor indsigt i både udsatte unge og sociale investeringer.

Det flugter med Bikubenfondens målsætninger om blandt andet at støtte scene- og billedkunsten og samtidig engagere sig yderligere i den sociale indsats for unge på kanten af samfundet. 

FAKTA

Bikubenfondens bestyrelse per 5. april 2018:

Bestyrelsesformand Niels Smedegaard, adm. direktør, DFDS A/S

Næstformand Thomas Hofman-Bang, CEO og Senior Partner i KPMG

Bestyrelsesmedlem Anne Broeng, professionelt bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem Louise Gade, Direktør for VIA University College Efter- og videreuddannelse

Bestyrelsesmedlem Marie Nipper, Direktør for Copenhagen Contemporary

Bestyrelsesmedlem Mads Roke Clausen, PhD fellow ved Roskilde Universitet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Roke Clausen

Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud, bestyrelsesmedlem, Bikubenfonden og Liljeborgfonden
cand.scient.adm. (RUC 1997), Diploma in Organisational Leadership (University of Oxford 2017)

Marie Nipper

Direktør, Arken, forfatter
master i museumsledelse (ODM 2012), mag.art. (Aarhus Uni. 2009)









0:000:00