Gigtforeningen uddeler pris til ildsjæl

Tove Cassøe har modtaget Gigtforeningens Mobilepris for sin ukuelige og mangeårige indsats for mennesker berørt af sygdommen Lupus/SLE.

Ulrik Bülow
Ulrik Bülow (65) Bestyrelsesformand, Gigtforeningen, fhv. adm. direktør, Otto Mønsted

Gigtforeningen har i år uddelt en vigtig pris til en ildsjæl.

Prisen uddeles til en person, som har gjort en særlig positiv indsats for mennesker med gigt, og i år blev modtageren den 62-årige Tove Cassøe, der i sin tid tog initiativ til at stifte SLE/lupus-netværket for mennesker med sygdommen.

Det skriver Gigtforeningen i en pressemeddelelse.

Ud over at stifte SLE/Lupus-netværket, som i dag dækker hele landet, er Tove Cassøe også en af arrangørerne bag 'World Lupus Day' og kurset 'Kend din Lupus'.

"Tove Cassøe er en ildsjæl, der gennem alle årene er gået forrest i kampen for udbredelse af viden om sygdommen SLE/lupus. Hun er dus med alle lupusspecialisterne i Danmark og følger opmærksomt med i forskningen og patienternes sociale vilkår. Tove har hundredvis af gange taget telefonen og talt med en nydiagnosticeret, og hun stiller utrætteligt sin egen viden og erfaring til rådighed for andre," sagde Gigtforeningens bestyrelsesformand, Ulrik Bülow, ved prisoverrækkelsen.

Det er 15. gang, at prisen bliver uddelt, og ud over hæderen modtager vinderen 15.000 kroner og en mobile. 

 

rind@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv arbejdsmarked gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement