KFUK's Sociale Arbejde vælger ny landsformand

Den nye landsformand for KFUK's Sociale Arbejde er uddannet socialrådgiver og har ledelseserfaring fra socialområdet.

Annette Blýnel
Annette Blýnel (69) Landsformand, KFUKs Sociale Arbejde

Annette Blýnel er blevet valgt til landsformand for KFUK's Sociale Arbejde.

Det oplyser KFUK's Sociale Arbejde i en pressemeddelelse.

"Jeg har stor respekt for det arbejde, der gøres for udsatte kvinder og mænd i KFUK's Sociale Arbejde. Og det betyder meget for mig at være en del af en værdibaseret organisation, som bygger på folkekirkens grundlag med værdier som respekt, anerkendelse, involvering, kærlighed og omsorg," siger Annette Blýnel.

Hun afløser Malene Brandt, der har været konstitueret landsformand siden januar 2019. Malene Brandt fortsætter som næstformand i landsbestyrelsen.

Annette Blýnel er uddannet socialrådgiver. Hun har blandt andet arbejdet som leder af socialrådgivningen i Vollsmose, områdeleder i Odense Kommune og tilsynsførende ved Socialtilsyn SYD.

Valget af ny landsformand for KFUK's Sociale Arbejde fandt sted på organisationens generalforsamling 25. maj 2019.

ellegaard@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv transport gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement