Landsdommer bliver ny ombudsmand

Folketingets Retsudvalg er blevet enige om at indstille 51-årige Niels Fenger til Folketingets nye ombudsmand.

Niels Fenger
Niels Fenger (51) Landsdommer, professor, fhv. direktør, EFTA-tilsynsmyndighedens juridiske tjeneste
Jørgen Steen Sørensen
Jørgen Steen Sørensen (54) Højesteretsdommer, fhv. ombudsmand, Folketinget
Kristian Hegaard
Kristian Hegaard (28) Næstformand, Retsudvalget, MF (R), byrådsmedlem (R), Fredensborg Kommune

Niels Fenger bliver indstillet som ny ombudsmand i Folketinget. Det er Folketingets Retsudvalg blevet enige om efter flere måneders uenighed.

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

Den 51-årige landsdommer og juraprofessor skal overtage posten fra Henrik Bloch Andersen, der 24. oktober i år blev valgt som midlertidig ombudsmand på grund af uenighed i Folketinget. 

Dermed har Folketinget fundet en permanent afløser til tidligere ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der har valgt at stoppe på posten for at blive højesteretsdommer.

”Jeg glæder mig over, der er tale om et enigt Retsudvalg. som indstiller dr.jur. og landsdommer Niels Fenger, der er en forvaltningsretlig ekspert uden sidestykke,” siger fungerende formand for Folketingets Retsudvalg Kristian Hegaard (R) til DR og tilføjer:

”Nu afventer forhandlinger mellem Folketingets administration og den indstillede kandidat, førend det fremsættes i folketingssalen.”

Niels Fenger er som landsdommer blandt andet kendt for sin deltagelse i den såkaldte skattesagskommission som kommissionsmedlem. Her var en af kommissionens centrale opgaver at undersøge, hvem der stod bag lækket af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattepapirer til avisen B.T.

Tilbage til navnenyt »

Prøv transport gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement