Lundbeckfonden uddeler 57 millioner til forskning i neurovidenskab

En række forskellige forskningsprojekter modtager midler fra Lundbeckfondens forskningsprogram LF Experiment, der rettes mod forskere ved danske universiteter med dristige forskningsideer.

29 forskere modtager til sammen 57 millioner kroner til forskellige forskningsprojekter indenfor neurovidenskaben. Det skriver Lundbeckfonden.

De 57 millioner er fra forskningsprogrammet LF Experiment, der tildeler midler til dristige hyposter, der kan synes urealistiske, men som kan vise sig at bidrage med vigtig grundviden her og nu eller på sigt vil gavne det neurovidenskabelige område.

Projekter, der modtager støtte er højrisiko-projekter, som er udvalgt ved en særlig metode, der adskiller sig fra den gængse måde at tildele midler på, fortæller Jan Egebjerg, Lundbeckfondens forskningsdirektør, ifølge fonden. 

”For det første bedømmes ansøgningerne anonymt. Bedømmerne skal altså alene forholde sig til den ide eller hypotese, den enkelte ansøger fremlægger i sin skriftlige ansøgning – hvem der står bag projektet, aner bedømmerne ikke. Heller ikke hvilket køn eller stilling, ansøgeren har. Og hertil kommer så systemet med ’decisive votes’ – en slags trumfkort - som også er helt specielt for LF Experiment.”

De 29 forskere, der fik støtte – 11 kvinder og 18 mænd - er alle tilknyttet et dansk universitet og har minimum en ph.d.-grad inden for deres forskningsfelt. De blev valgt ud fra en ansøgerpulje på 200. 

Modtagere af midler er: 

Fra Københavns Universitet: 

  • Andreas Toft Sørensen, lektor, Institut for Neurovidenskab. Modtager 1.990.389 kroner.
  • Anna Ebbensgaard, postdoc, Biologisk Institut. Modtager 1.992.520 kroner.
  • Christopher Kesten, postdoc, Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Modtager 1.999.250 kroner.
  • Elahu Sustarsic, adjunkt, NNF Center for Basic Metabolic Research. Modtager 2.000.000 kroner.
  • Hans Bräuner-Osborne, professor, Institut for Molekylær Lægemiddelforskning. Modtager 1.973.409 kroner.
  • Ilary Allodi, adjunkt, Neuroscience. Modtager 1.999.987 kroner.
  • Min Zhang, postdoc, Kemisk Institut. Modtager 1.816.981 kroner.
  • Ninna Rossen, adjunkt, BRIC. Modtager 2.000.000 kroner.
  • Peter Aldiss, postdoc, NNF Center for Basic Metabolic Research. Modtager 1.993.599 kroner.
  • Pontus Gourdon, lektor, Biomedicinsk Institut. Modtager 1.890.000 kroner.
  • Rune Berg, lektor, Institut for Neurovidenskab. Modtager 2.000.000 kroner.
  • Sophia Julia Häfner, adjunkt, BRIC. Modtager 1.984.047 kroner.

Fra Aarhus Universitet: 

  • Andrii Bugai, postdoc, Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Modtager 1.929.936 kroner.
  • Anna Starnawska, postdoc, Institut for Biomedicin. Modtager 1.936.000 kroner.
  • Birgit Schiøtt, professor, Institut for Kemi. Modtager 1.998.294 kroner.
  • Brigitte Stadler, lektor, iNANO. Modtager 1.786.369 kroner.
  • Christian Damsgaard, adjunkt. Modtager 1.998.986 kroner
  • Hanne Poulsen, postdoc, Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Modtager 2.000.000 kroner
  • Julián Valero Moreno, adjunkt, Interdisciplinary Nanoscience Center. Modtager 1.999.980 kroner.
  • Søren Lykke-Andersen, seniorforsker, Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Modtager 1.999.371 kroner.

Fra Aarhus Universitetshospital:

  • Hatice Tankisi, overlæge, ph.d. Modtager 1.951.000 kroner.

Fra Syddansk Universitet:

  • Chenguang Lou, lektor, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Modtager 1.999.800 kroner.
  • Frank Kjeldsen, professor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Modtager 1.977.000 kroner.
  • Stefan Vogel, lektor, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Modtager 1.911.800 kroner.

Fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU):

  • Christian Pedersen, professor, DTU Fotonik. Modtager 1.995.941 kroner.
  • Jens Bæk Simonsen, lektor, Health Technology. Modtager 2.000.000 kroner.
  • Katrine Qvortrup, adjunkt, Institut for Kemi. Modtager 1.971.400 kroner.
  • Yazhou Wang, postdoc, DTU Fotonik. Modtager 1.919.998 kroner.

Fra Amager og Hvidovre Hospital:

  • Leo Tomasevic, postdoc, Danish Research Centre for Magnetic Resonance. Modtager 1.808.100 kroner.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal