Nakskov 2030 finder programdirektør

Tim Jeppesen skal være programdirektør for det nye udviklingsprojekt Nakskov 2030.

Tim Jeppesen
Tim Jeppesen (53) Programdirektør, Nakskov 2030, fhv. kommunaldirektør, Kerteminde Kommune

Den nuværende kommunaldirektør i Kerteminde Kommune, Tim Jeppesen, bliver per 1. august programdirektør for Nakskov 2030. 

Det skriver Lolland Kommune i en pressemeddelelse

I april blev udviklingsprojektet Nakskov 2030 præsenteret. Det er Lolland Kommune, Realdania og A. P. Møller Fonden, der står bag projektet, som har fået afsat 150 millioner kroner. 

Ambitionerne med projektet, er, at udvikle Nakskov og opbygge en stærk hovedby, som skal skabe vækst og udvikling for hele Lolland. 

Her skal Tim Jeppesen stå i spidsen for programmet. Han er uddannet i økonomi fra Syddansk Universitet og har siden taget en ph.d. i lederuddannelse og en uddannelse i strategisk byledelse. 

Og Tim Jeppesen glæder sig: 

"Nakskov 2030 er et vildt spændende initiativ, der skal styrke Nakskov, så byen også i fremtiden er en levende og attraktiv by," siger han.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal