Natasha Al-Hariri bliver direktør for flygtningeorganisation

Natasha Al-Hariri er ny direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK). "Jeg har et livslangt erfaringskatalog med alt, der hører til at vokse op som flygtning i Danmark," siger den nye direktør.

Natasha Al-Hariri
Natasha Al-Hariri (30) Kommende direktør, Dansk Flygtningehjælp Ungdom (1. august 2019), bestyrelsesmedlem, Refugees Welcome, Rapolitics, m.fl.
Marina Janell
Marina Janell (26) Landsforkvinde, Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Dansk Flygtningehjælp Ungdom har ansat jurist og debattør Natasha Al-Hariri som ny direktør. 

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Natasha Al-Hariri er en markant skikkelse i flygtninge- og minoritetsdebatten, og den profil passer godt til direktørstillingen, fortæller DFUNK's forkvinde, Marina Janell.

"Med Natashas personlige gennemslagskraft og engagement i sagen har vi valgt en naturlig og visionær leder, der kan inspirere vores frivillige og udvikle organisationens profil," siger Marina Janell i pressemeddelelsen. 

Den nye direktør er uddannet cand.jur. med speciale i udlændingeret og menneskerettigheder. Hun har indtil nu været selvstændig, og så har hun bestyrelsesposter i blandt andet Refugees Welcome og Indvandrer Kvindecentret. Hun er altså langtfra fremmed for de problemstillinger, hun skal beskæftige sig med i DFUNK.

"Jeg har et livslangt erfaringskatalog med alt, der hører til at vokse op som flygtning i Danmark, og jeg ved, hvad det betyder, når etablerede organisationer påtager sig et ansvar for at sikre et bedre liv og rettigheder for borgere med flygtningebaggrund," lyder det fra Natasha Al-Hariri i pressemeddelelsen.

Det er en nyoprettet direktørstilling, som Natasha Al-Hariri tiltræder 1. august. Tidligere har organisationen haft en sekretariatsleder, Nicholas Farr, som stoppede 1. maj.

Tilbage til navnenyt »

Prøv uddannelse gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement