Nordea-Fondens formand fylder år og takker af

Mogens Hugo stopper efter 10 år som formand for Nordea-Fonden, når han ved udgangen af februar fylder 75 år.

Mogens Hugo
Mogens Hugo (75) Fhv. bestyrelsesformand, Nordea Fonden, fhv. bestyrelsesformand, GN Store Nord og DS Norden

Nordea-Fonden skal have ny formand, da Mogens Hugo har meddelt, at han stopper på posten, når han 24. februar fylder 75 år.

Det skriver Nordea-Fonden i en pressemeddelelse. 

Mogens Hugo fortsætter dog i sine andre tillidshverv i erhvervs- og kulturlivet, hvor han blandt er formand for hhv. Capidea Management, Teater Mungo Park og Fonden Tietgenkollegiet.

Mogens Hugo har siddet på formandsposten siden 2007, og har i den periode ledet fondens initiativer inden for motion, sundhed, kultur og natur. Inden Mogens Hugo blev formand i Nordea-Fonden, har han haft en række topposter i både ind- og udland, der blandt andet tæller direktørstillinger hos Rockwool International, B&W og SAS Catering & Hotels.

ac@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv uddannelse gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement