Ny brancheorganisation for plantebaserede fødevarer udpeger formand

Dragsbæks direktør, Christian Munk, er valgt til formand for en ny brancheforening for plantebaserede fødevarer. Foreningen har samtidig skiftet navn til Plantebranchen.

Christian Munk
Christian Munk Bestyrelsesformand, Naturli Foods A/S, adm. direktør, Dragsbæk

I foråret gik en række fødevarevirksomheder sammen om at skabe en brancheforening med formålet om at fremme plantebaseret mad.

Nu har foreningen, der har skiftet navn fra Brancheforeningen for Plantebaserede Fødevarer til Plantebranchen, udpeget Christian Munk som sin første formand.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse. 

Christian Munk er direktør i Dragsbæk og bestyrelsesformand for Naturli’ Foods. Han glæder sig over, at det er lykkedes at etablere den nye forening, og han opfordrer endnu flere virksomheder til at melde sig ind.

"Vi står overfor mange store opgaver og udfordringer, og jeg indbyder derfor alle producenter og importører af plantebaserede fødevarer til at være med i den nye forening. Vi ønsker først og fremmest at satse på et bredt samarbejde om mere klimavenlige fødevarer på tværs af politiske og økonomiske interesser," lyder det fra Christian Munk i pressemeddelelsen. 

Plantebranchen har desuden valgt Caroline Sandø fra Simple Feast som næstformand i bestyrelsen. 

mariesj@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv by og bolig gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement