Ny e-sport-forening organiseres i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Professionelle gamere er blevet organiseret i en ny forening, Esport Spillerforeningen, og har fået en plads i Fagbevægelsens Hovedorganisation.  

Lizette Risgaard
Lizette Risgaard (59) Formand, FH, formand, A-pressen

Professionelle gamere har fået deres egen faglige organisering i Fagbevægelsen Hovedorganisation i form af Esport Spillerforeningen. 

Det skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation i en pressemeddelelse

Esport Spillerforeningen er oprettet af HK og Danske Elitesportsudøveres forening.

Derfor er der teknisk set ikke tale om en ny forening, men medlemmerne vil få dobbelt medlemskab af HK og Danske Elitesportsudøveres forening. 

Den danske fagbevægelse er den første i verden, der organiserer e-sportsudøvere og dermed anerkender e-sport på lige fod med andre fag.

"Der er sikkert mange – ikke mindst voksne – der knap véd, at man kan være professionel e-sportsudøver. Men det er en kæmpe sportsgren, der følges af mange millioner mennesker overalt i verden. Og selvfølgelig skal de have mulighed for at organisere sig og få ordnede forhold præcis som alle andre faggrupper," siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.

Esportspiller Foreningen bliver præsenteret tirsdag i HK Hovedstaden.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal