Ny projektleder i juridisk tænketank skal fokusere på erhvervslivet

Justitia ansætter en ny projektleder, der skal sikre og forbedre erhvervslivets retssikkerhed. 

Henrik Rothe
Henrik Rothe (70) Adj. professor, CBS, formand, ATP's ankenævn, formand, nævnet vedr. eksamensklager, Københavns Universitet, tidl. retspræsident, Sø-og Handelsretten (2010-19), generalsekretær, Det Danske Advokatsamfund (1995-2009), dommer, Slagelse (1989-95)

Den juridiske tænketank ansætter Henrik Rothe som projektleder. Han skal være med til at forbedre retssikkerheden for det danske erhvervsliv. 

Det oplyser Justitia til Altinget. 

Projektet, som Henrik Rothe skal stå i spidsen for, skal blandt andet fokusere på konkurrencemyndighedernes ageren og praksis samt domstolskontrollen og myndighedernes adgang til privat ejendom uden retskendelse.

”Der er mange problemer at tage fat på, men grundlæggende er det helt afgørende, at hensynet til erhvervslivets retssikkerhed respekteres, når lovgivningen og rammerne ændres. Der er bestemt mulighed for forbedringer, og jeg glæder mig særdeles meget til at komme i gang,” siger Henrik Rothe.

Henrik Rothe har et lang CV inden for den juridiske verden, der blandt andet tæller tilen som forhenværende retspræsident i Sø- og Handelsretten, forhenværende generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund samt nuværende adjungeret professor i erhvervsret på Copenhagen Business School.

soe@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv forskning gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement