Nyt innovationshus for studerende henter Ungdomsø-leder

JOBSKIFTE: Kasper Rolle skal stå for organisationsopbygning hos Student & Innovation House, der er et hus, hvor studerende kan udvikle deres idéer i samarbejde med erhvervsliv, civilsamfund og det offentlige.

Kasper Rolle
Kasper Rolle Head of Community Building and Operations, Student & Innovation House.

”Det var lidt for spændende til ikke at slå til.” Sådan udtaler Kasper Rolle om sin nye stilling som Head of Community Building and Operations hos Student & Innovation House. Han tiltræder stillingen 19. juni.

I den nye stilling kommer Kasper Rolle til at opbygge innovationshusets organisation og koncept for på den måde at få fællesskabet til at vokse sig større, så så mange studerende som muligt kan få glæde af huset. Der er tale om et nyt innovationshus, som åbner i september 2020.

Projektet har været undervejs siden 2013, hvor en gruppe studerende fra CBS så muligheden for at skabe et innovativt sted, hvor studerende kunne udvikle løsninger på samfundets problemstillinger. Det var dog først i 2016, at organisationen for alvor blev født.

Læs mere om innovationshusets begyndelse her.

Fra spejder-ø til studenterhus
Det er langtfra første gang, at Kasper Rolle får ansvaret for at engagere unge mennesker og opbygge en organisation. Den kommende organisationsopbygger kommer nemlig fra en stilling som projektleder for udviklingen af Ungdomsøens aktiviteter og metoder.

Her har han stået i spidsen for Explorer Islands, hvor unge fra hele Danmark har været med til at udvikle Ungdomsøen og afprøve idéer til aktiviteter, metoder og koncepter. Øen skal netop blive et kraftcenter, hvor unge får mulighed for at skabe projekter og aktiviteter på eget initiativ.

Kasper Rolle ser da også ligheder mellem Ungdomsøen og Student & Innovation House: ”Student & Innovation House har mange af de samme værdier om at skabe en bedre verden sammen med unge mennesker. Det er et meget spændende og ambitiøst sted.”

Allerede godt i gang
Student & Innovation House holder til på en gammel politistation på Frederiksberg. Selvom bygningen er gammel, emmer innovationshuset af nye idéer og projekter. De studerende bag huset har for eksempel allerede vundet den såkaldte Danish Design Award for en ledelsesuddannelse kaldet Nordic Rebels.

Kasper Rolle understreger også selv, at huset allerede har haft gang i flere spændende projekter, som han glæder sig til at være en del af.

”Jeg glæder mig til at styrke de studerende på tværs af universitetsuddannelser på en måde, der skaber værdi både for de studerende og for verden. Hvor der bliver skabt et fælles tredje,” udtaler han til Altinget.

Her ses innovationshusets begejstring for at modtage Danish Design Award:

Tilbage til navnenyt »

Prøv transport gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement