Rollespilsforening vinder pris som Årets Ungdomsforening 2019

Foreningen Rollespil i Ryomgaard blev lørdag udnævnt til Årets Ungdomsforening 2019 af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Det skete til Dansk Ungdoms Fællesråds delegeretmøde i Nyborg.  

Chris Holst Preuss
Chris Holst Preuss (27) Erhvervspolitisk Konsulent, Landbrug & Fødevarer, formand, Dansk Ungdoms Fællesråd, fhv. landsformand, Venstres Ungdom
Ane Halsboe-Jørgensen
Ane Halsboe-Jørgensen (36) Uddannelses- og forskningsminister (S), MF (S)

Selvom foreningen Rollespil i Ryomgaard kun er et år gammelt, kan foreningen nu kalde sig Årets Ungdomsforening 2019. 

Det skriver Dansk Ungdoms Fællesråd i en pressemeddelelse.

Den 20 mand store rollespilsforening fra Djursland modtog lørdag prisen af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. 

Prisen blev uddelt på paraplyorganisationens delegeretmøde i Nyborg, og foreningen blev valgt blandt ni nominerede. 

"Jeg er meget imponeret over, hvor meget foreningen har opnået på bare et år," udtaler formand Chris Preuss og fortsætter:

"Rollespil i Ryomgaard har på fornemmeste vis fået flere unge med i fællesskabet ved at udnytte et hul i aktivitetstilbuddet samt sørget for, at de unge føler medejerskab og bliver mere modige og selvsikre."

Prisen er blevet uddelt siden 2009, og den gives til en forening, der tør tænke nyt og gå andre veje for at styrke foreningen. Med prisen følger 10.000 kroner. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv eu gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement