Rudersdal Kommunes kommunaldirektør siger farvel

Bjarne Pedersen, som i knap 20 år har været øverste administrative chef i Rudersdal Kommune, går på pension. Han fratræder sin stilling ved månedens udgang.

Bjarne Pedersen
Bjarne Pedersen (65) Afgående kommunaldirektør, Rudersdal Kommune
Birgitte Nystrup Lundgren
Birgitte Nystrup Lundgren (55) Kommende kommunaldirektør, Rudersdal Kommune, vicekommunaldirektør, Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommunes kommunaldirektør, Bjarne Pedersen, går på pension. Efter knap 20 år som øverste administrative chef siger han nu farvel.

Det skriver Rudersdal Kommune i en pressemeddelelse.

Rudersdal Kommune fortæller om den afgående kommunaldirektør:

”Det stod formentlig ikke skrevet i stjernerne, at Bjarne Pedersen skulle bruge størstedelen af sit arbejdsliv som leder i danske kommuner. Med en magistergrad i litteraturvidenskab og en guldmedaljeafhandling fra Odense Universitet var de første spor allerede lagt til en karriere på det akademiske parnas, men sporene ledte Bjarne Pedersen ad andre veje via Odense og Ringe Kommuner til Søllerød Kommune og fra litteraturstudier til socialpolitik, digitaliseringsstrategi og udvikling af topledelse i danske kommuner.”

Rudersdal Kommune udpegede i august måned Birgitte Nystrup Lundgren som Bjarne Pedersens afløser. Hun er nuværende vicekommunaldirektør.

Bjarne Pedersen fratræder stillingen ved månedens udgang.

Der holdes reception på Rudersdal Kommunes rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte torsdag 28. november klokken 15.00 til 17.00.

Tilbage til navnenyt »

Prøv embedsværk gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement