Om  
Niels Christian Barkholt
Vibeke Normann Andersen

Markante socialaktører stifter ny forening

En række aktører på socialområdet er gået sammen om at stifte foreningen Social Talks, der skal skabe bedre viden om socialforskning i kommunerne særligt inden for børne- og ungeområdet.

Martin Mauricio

Forskning og praksis i velfærd lever adskilte liv, og det vil seks markante aktører på socialområdet nu sammen lave om. 

Foreningen Social Talks blev på en stiftende generalforsamling 15. januar etableret med det formål at lade kommunerne få adgang til hinandens bedste erfaringer særligt inden for det sociale børn- og ungeområde. 

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Vibeke Normann Andersen, direktør i Socialt Udviklingscenter SUS, er valgt til formand, mens Niels Christian Barkholt bliver foreningens direktør. 

Samtidig er Simon Østergaard Møller, leder af Metodecentret, valgt til næstformand, og Andreas Rønne Nielsen er udpeget som chef for administration. 

"Med etableringen af foreningen er vi nu rykket et skridt nærmere på at realisere visionen om at nytænke videndeling på børneområdet – med et både tværfagligt og tværsektorielt perspektiv," skriver direktør Niels Christian Barkholt i en opslag på Linkedin, hvori han fortsætter:

"hvis vi bliver bedre til at få den rette viden frem til rette tid og i rette omfang, så kan vi håndtere problemer tæt på og mere offensivt til meget større gavn for samfundet. Det er den kurs, vi sammen har sat. Det vil føre til styrkede indsatser og ultimativt bidrage til at løfte trivslen og livsdueligheden for børn og unge."

Bag foreningen Social Talks står:

  • Landsforeningen Livsværk
  • Socialt Udviklingscenter SUS
  • Det Sociale Netværk
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • Metodecentret
  • Fri af Misbrug Familierådgivning 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Christian Barkholt

Direktør, Social Talks, fhv. formand, LOKK (Landsorganisation af kvinders krisecentre), fhv. næstformand, Dansk Socialrådgiverforening
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2007)

Vibeke Normann Andersen

Direktør, Socialt Udviklingscenter SUS, formand, Social Talks, tidl. forsknings- og analysechef, Vive
Cand.scient.adm. (AAU, 1995), MA in Politics (University of Warwick, 1994) og ph.d. i Statskundskab (SDU, 2000)

0:000:00