Sara Olsvig bliver programchef for Unicef Danmark

Knap fire måneder efter hun forlod politik, trækker Sara Olsvig i arbejdstøjet som ny programchef for Unicef Danmarks aktiviteter i Grønland.

Sara Olsvig
Sara Olsvig (40) Fhv. Formand (Inuit Ataqatigiit), 1. viceformand (Naalakkersuisut), medlem af Inatsisartut, fhv. MF

Unicef Danmark har ansat Sara Olsvig som ny programchef for organisationens arbejde i Grønland. 

Det skriver Unicef i en pressemeddelelse.

I forbindelse med ansættelsen åbner organisationen også et nyt kontor i Nuuk, og det er en stor fordel for det lokale arbejde, siger Sara Olsvig.

"Med sin markante indsats verden over vil et kontor i Grønland sikre, at vi får trukket Unicefs store viden om børns rettigheder hjem og får øget og forankret indsatsen lokalt. Jeg glæder mig meget til at komme i gang," siger hun i pressemeddelelsen.

I november sidste år tog Sara Olsvig afsked med en hverdag i politik. Fra 2011 til 2015 var hun medlem af Folketinget, og fra 2014 til 2018 var hun formand for partiet Inuit Ataqatigiit.

Hun trivedes dog ikke i miljøet i det grønlandske parlament, og derfor valgte hun at stoppe. 

mariesj@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv arbejdsmarked gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement