10 gode råd: Få flere medlemmer i din forening

VOKSEVÆRK: Uanset om man er en lille håndboldklub i Thyborøn eller en mellemstor gymnastikforening i Odense, kan der opstå behov for at booste medlemstallet. Her får du gode råd til, hvordan din organisation kan høste nye medlemmer. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Der kan være mange gode grunde til at vokse som forening eller organisation: Ønsket om at udbrede en sag, økonomi eller større politiske muskler er blot nogle af bevæggrundene. 

Uanset motivation kommer medlemmerne ikke af sig selv, og derfor må den enkelte forening, ngo eller organisation i arbejdstøjet. 

Civilsamfundets Videnscenter har spurgt konsulent for DGI’s foreningsområde Anders Rørtoft-Madsen samt indehaver og stifter af Idrættens Konsulenthus Henrik Brandt og bringer her deres bedste råd. Og bare rolig, selvom de begge kommer fra idrættens verden, kan foreninger fra andre sfærer sagtens lære noget alligevel. 

1. Find eller genfind din vision
Henrik Brandt, Idrættens Konsulenthus: “Hvis man oplever, at medlemmerne forsvinder, er der grund til at sætte et kritisk lys på sig selv og spørge, om man stadig er relevant? For det står jo ikke i grundloven, at den enkelte forening skal fortsætte med at eksistere. Som konsulent oplever jeg, at foreninger godt hen af vejen kan glemme, hvad deres formål egentlig er. Det bliver lidt tåget. Hvis man ikke kan lave det der helt skarpe tweet på 140 tegn om, hvem man er, og hvorfor man er i verden, så har man et problem. Det lyder måske banalt, men det er supervigtigt for en forening at kende sin grundlæggende vision og derefter svare på, hvorfor man gerne vil have flere medlemmer.”

2. Hvem vil vi være noget for? 
Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: “I den forberedende fase er det også vigtigt at gøre sig klart, hvem man ønsker at henvende sig til. Er det børn, unge, voksne eller seniorer? Hvad motiverer den målgruppe, man nu engang har udset sig? Hvilke behov har de? Der er stensikkert forskel på, hvordan man appellerer til seniorer i forhold til unge på videregående uddannelser.” 

3. Afsøg konkurrencen
Henrik Brandt, Idrættens Konsulenthus: “Ude i foreningerne, kan der være en opfattelse af, at ‘folk gider sgu ikke engagere sig længere’. Men det kan være en fejlslutning. Det kan godt være, at du har svært ved at tiltrække håndboldspillere eller spejdere, fordi du er i konkurrence med tre andre lokale tilbud, der har en forrygende fremgang. Når man har sin analyse af omverdenen på plads, kan man begynde at skalere sin indsats og prøve at finde sin plads i feltet. Det kan være, at man skal gøre sig interessant for andre målgrupper end dem, andre foreninger også appellerer til.”

4. Sæt barrieren lavt
Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: “Uanset om der er tale om rekruttering af nye medlemmer eller genrekruttering af tidligere medlemmer, er det vigtigt, at man som forening kigger på sig selv og gør det så let og ubesværet som muligt at være ny. Drop store krav til udstyr. Hav måske endda noget, man kan låne. Signalér, at det eksempelvis er ok at bruge kondisko, indtil du har fundet ud af, om fodbold virkelig er dig. Nogle arbejder også med et introforløb, hvor der er gratis medlemskab i den første måned.” 

5. Tænk i partnerskaber
Henrik Brandt, Idrættens Konsulenthus: “Man ser fritidsforeninger, som ligger i et område, hvor mange unge er rejst væk, og der er et overtal af ældre tilbage. Dem vil man som håndboldforening måske gerne have fat i, men hvordan? For de mennesker træder måske ikke lige ind i hallen og er måske heller ikke at fange via sociale medier. I det hele taget kan partnerskaber med eksempelvis aftenskoler, Ældre Sagen, kommunen eller kirken være en god genvej til nye medlemmer.”  

6. “Tag en ven med” 
Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: "Mange foreninger holder åbent hus-arrangementer, hvor man uforpligtende kan komme og snuse til, hvad foreningen er, og hvad den tilbyder. Et andet stort rekrutteringspotentiale er ens nuværende medlemmer. Vi kan se, at de personlige relationer gør rigtig meget. Som ny er det rigtig rart at have nogen af spejle sig i. Under de her arrangementer er det vigtigt, at der en slags vært, der tager godt imod folk. Det er også vigtigt at få fat i kontaktoplysningerne på dem, der møder op. Ikke for at overlæsse dem med information, men for at følge op med noget konkret: 'Næste event er på tirsdag. og du kan tilmelde dig her'.” 

LINK: DGI har lavet denne miniguide til, hvordan du modtager nye medlemmer.

7. Vær på samme frekvens som dine medlemmer
Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: “Hvor holder dine medlemmer sig orienteret? Er det på opslagstavlen i Brugsen eller på sociale medier? Vi kan se, at det håndholdte fungerer rigtig godt og eksempelvis Facebook er velegnet. Der skal man skelne mellem to ting: En facebookside og en facebookgruppe. Facebooksiden er det mere officielle billede ud til verden, mens facebookgruppen bruges mere til intern kommunikation og koordinering. Når du laver åbent hus-arrangementer skal det selvfølgelig postes på facebooksiden, og husk at appellere til nuværende medlemmer om at dele og like opslaget.” 

Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: “Man skal også have en hjemmeside, og den skal være opdateret. Da tid er en faktor for mange, kan det for mindre foreninger være en idé at holde den så simpel som muligt. Betragt den som en opslagstavle med standardinformationer: Man skal kunne finde kontaktoplysninger til nøglepersoner i foreningen og ofte også et betalingsmodul i forhold til kontingent og tilmeldinger. Det kan være en fordel at fordele ansvaret for hjemmeside og sociale medier på flere hænder.” 

LINK: Her guider DIF til basal hjemmesidepleje.

8. Gør dig umage
Henrik Brandt, Idrættens Konsulenthus: "Danmark er i høj grad et foreningsland. Lidt groft sagt kan der være en tendens til, at det, vi tilbyder, er mindre vigtigt, så længe vi er en demokratisk opbygget forening, der arbejder for en sag eller med folkeoplysning. Et tænkt eksempel kunne være den lokale aftenskole. De har måske undervist i engelsk i en årrække, og det har været fint. Men pludselig en dag falder interessen, fordi man kan få eneundervisning via internettet, og der er apps på telefonen, der kan det samme. Uanset hvor frivillig du er og uanset alle dine gode intentioner, så er du nødt til at levere en konkurrencedygtig kvalitet.“

9. Husk det sociale 
Anders Rørtoft-Madsen, DGI Forening: “Nye medlemmer falder nemmere til, hvis de føler sig velkommen. Så husk at sige hej og spørge, hvordan det går. Vær vedkommende og åben. Hvis det er rart at komme hos jer, fastholdes de lettere. Det kan måske også være en idé at reflektere over sin egen omgangsform: Har vi et hårdt sprog, eller taler vi for indforstået, og kan det være med til at skubbe nogen væk?” 

10. Husk uddannelse af nøglepersoner
Henrik Brandt, Idrættens Konsulenthus: “Hvis du vil være attraktiv, må du også have dygtige nøglepersoner. Det kan eksempelvis være den dygtige træner eller den idérige spejderleder. Det er derfor vigtigt, at du plejer din talentmasse. Det er vigtigt, at du investerer tid og kræfter i at opgradere dem, der skal levere en ydelse for medlemmerne. Du skal sørge for at have en kultur, hvor man ikke står stille og hele tiden prøver at dygtiggøre sig.” 

Forrige artikel Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse Næste artikel Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?