Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

FACILITERING: Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tips og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Måske kan du også nikke genkendende til følgende scenarium: Du sidder på stolerækkerne for at følge en debat, men pludselig vandrer tankerne, energien i rummet daler, og var det ikke lige telefonen, der vibrerede i lommen? Drypvist stempler du og de andre tilhørere ud, og til sidst er det kun paneldeltagerne oppe på scenen, der er inviteret med til festen. 

Sådan skal dit event på Folkemødet helst ikke ende. Derfor har Civilsamfundets Videnscenter bedt stifterne af Good Company Cph, Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt, der blandt andet underviser i facilitering, om at give deres bedste råd og tips til, hvordan du som ordstyrer eller egentlig facilitator sikrer liv og publikumsinvolvering på din scene.  

Men inden vi når til tips og fiduser, tager vi lige en kort lektion i, hvorfor publikumsinddragelse er så pokkers vigtigt for dit event. 

'Involve me and I learn'
For mange organisationer har tilstedeværelsen på Folkemødet mest handlet om at være til stede og blive set. Når de samme fem personer sætter hinanden stævne år efter år og gentager de samme budskaber, udebliver det spontane og overraskende. Debatten får svært ved at nå ud over scenekanten.

Solveig Hvidtfeldt kalder den slags debatter et fantasiforladt “hånddukke-show”. Debattørerne bliver ikke udfordret, og publikum høster måske en kuglepen fra merchandise-bunken, men heller ikke så meget andet. 

“Hvis målet er at skabe dialog og demokratiske bevægelser i samfundet, så skal debatten række ud over forsamlingen oppe på scenen. Så bliver vi nødt til at involvere folk og få dem til at snakke med om det, vi mødes om,” siger Solveig Hvidtfeldt og suppleres af Sille van Loon: 

“Vi er ret glade for det gamle Benjamin Franklin-citat: 'Tell me and I forget. Teach me and I may remember. Involve me and I learn'. Ved at involvere publikum meningsfuldt opstår der en reel dialog, som betyder, at du som vært bliver meget mere relevant for dem, som lytter.”

Med budskabet om at være i øjenhøjde med sit publikum går vi videre til de konkrete råd. 

Råd 1: Forberedelse er nøglen
Sille van Loon: “Det handler om at finde sit formål med at være på Folkemødet. Det kan sagtens være, at man bare gerne vil vise sig frem. Så er det jo det, der er formålet. Man skal også spørge sig selv, hvad man gerne vil stå med i hånden efter Folkemødet: Er det kontakter? Glade deltagere? I forberedelsesfasen definerer vi vores succeskriterie. Det er også en god idé at overveje, hvad der er ens hjørneflag: Hvad ønsker vi, debatten skal fokusere på, og er der noget, vi gerne vil undgå bliver en del af debatten? Og hvis det alligevel kommer op, hvordan håndterer vi det på en god måde? Får vi det afværget på en god måde, hvis det alligevel kommer op?”

“I planlægningen laver du også din drejebog: Hvem åbner? Hvordan vil vi fordele tiden mellem debat, øvelser og publikumsinddragelse? Hvilke materialer skal vi bruge? Skal der være en mikrofon i salen, og skal vi holde afstemninger? Og hvad vil vi gøre bagefter med de indspark, vi får fra publikum?”

Læs Civilsamfundets Videnscenters guide til, hvordan du får succes med dit Folkemøde-event her.

Råd 2: Sørg for variation i dit panel 
Solveig Hvidtfeldt: “Når man arrangerer en god fest, skal man tænke over bordplanen, og hvem man inviterer. Det er fuldstændig den samme øvelse med et panel. Supplerer de hinanden? Er der allerede tre lyseblå skjorter på scenen, så kan det godt være, at du skal hive nogle andre ind.” 

“Som facilitator skal man desuden sætte sig virkelig grundigt ind i, hvad det er for nogle mennesker, man står over for. Er der nogen konflikter? Det er dødkedeligt, hvis paneldeltagerne er helt enige, men på den anden side skal debatten heller ikke springe i luften. Det er også en god idé at sætte paneldeltagerne ind i, hvad det er for en vinkel, man gerne vil have frem, og hvorfor de er inviteret til at belyse emnet. Det er med til at holde dem på sporet.”

Råd 3: Find din indre ejendomsmægler frem
Solveig Hvidtfeldt: “På Folkemødet er det alles kamp mod alle om publikums opmærksomhed. Derfor skal du bruge de første fem minutter på at sætte en scene og vække publikums nysgerrighed, så de tuner ind på den kanal, der er i teltet. Det kan man gøre ved at fortælle en historie eller få dem til at grine og hurtigt synliggøre, hvad de får med sig. Eksempelvis ved at sige: “Det, vi håber, I går herfra med i dag, det er …” 

Sille van Loon: “Folk vil gerne have noget brain food ud over merchandise. Så hvis man i bedste sælgerstil stiller publikum i udsigt, at de går klogere herfra, så tænker de også: 'OK, så smutter jeg i hvert fald ikke lige det første kvarter'.”

Råd 4: Headhunt dit kernepublikum
Solveig Hvidtfeldt: “Det handler ikke kun om at have de rigtige mennesker på scenen. Faktisk skal man gøre lige så meget ud af at invitere publikum. Jeg har været med til aflyse debatter på Folkemødet, fordi der ude i salen ikke var andre end de embedsmænd, politikerne på scenen selv havde med.”

“Hvis man selv kan placere halvdelen af publikum, så er man langt. Det er et kæmpe benarbejde og man kan tænke i at invitere organisationer, som debatten er relevant for. Et andet fif er at bede paneldeltagerne tænke over, hvem de kan invitere. Når de bruger tid og kræfter på at stille op, er de jo også interesseret i, at deres tid og input rent faktisk bliver hørt. Så gør det til et fælles ansvar.”

Råd 5: Få publikum i spil
Solveig Hvidtfeldt: “Der er lavet et hav af studier, der viser, at man maksimalt kan holde fokus på noget i 20 minutter. Derefter skal der ske noget andet for at opretholde energien i rummet. Det betyder, at du skal involvere dit publikum. Det kan man tage højde for i sin drejebog, hvor man ikke kun planlægger spørgsmål til paneldeltagerne, men også overvejer, hvilke spørgsmål publikum vil have interesse i at deltage i.”

“Publikumsinvolvering kan konkret gøres på mange måder: Den mest simple er at tage en dialog med sidemanden om det, du har hørt fra scenen. Hvordan forholder I jer til det? Man kan også bede publikum rejse sig og finde én, de ikke kender, og drøfte det her med. Bed derefter om at høre nogle input.” 

Råd 6: Drop PowerPoint
Sille van Loon: “Der sker noget kulturelt i os, når vi får smækket en PowerPoint-præsentation op. Vi træder ind i en norm, hvor vi tror, vi skal sidde, lytte og ikke deltage. Dem, som har lavet PowerPoint-præsentationen, begynder også ofte at læse op fra den, og ingen kan bagefter huske noget.”

“Det er meget bedre at høre folk tale eller bede dem vise noget konkret. Når du har de store event med 400 mennesker i et rum, så kan det være svært at komme uden om PowerPoint, men så kan man lave nogle benspænd for sig selv: Drop forklarende tekster, og lad din præsentation udelukkende være billed- eller figurbåret.”

Råd 7: Brug afstemninger
Sille van Loon: “Det kan være en god idé at bruge interaktive afstemninger som Mentimeter og Kahoot, hvor publikum svarer på spørgsmål undervejs. Det kan fungere som en motor, der skubber debatten videre. Man kan selvfølgelig også gøre det ganske analogt med håndsoprækning, men det digitale format er godt til store forsamlinger, hvor det ofte er de forreste rækker, der er involveret. Med de digitale input involveres også de bagerste rækker.” 

Råd 8: Tag ansvar for dialogens retning
Sille van Loon: “Der findes ikke noget mere dræbende end: 'Er der så her til sidst nogen spørgsmål?' Så kan folk skyde løs i øst og vest. Derfor skal man som ordstyrer sætte en retning for diskussionen og gøre det nemt og interessant for deltagerne at give deres besyv med. Det kan være: 'Hvad var særligt interessant for dig i denne debat?' eller: 'Hvilke nye perspektiver på temaet giver debatten?' Ved at stille specifikke spørgsmål tager facilitatoren et ansvar for at styre dialogen, så den holder folk på sporet, og de involveres til selv at skabe mening.”

Råd 9: Bordduge og dialogkort
Solveig Hvidtfeldt: “Når man beder publikum reflektere efter et oplæg, har vi god erfaring for at samle dem i mindre grupper rundt om nogle borde. Vi printer typisk bordduge, som i virkeligheden bare er plakater, der passer til bordstørrelsen. Der beskriver vi det overordnede tema og beder folk svare på nogle konkrete spørgsmål. Det giver for det første organisationen bag eventet mulighed for at tage publikums guldkorn med hjem, ligesom det kan bruges til at høre et par opsummerende highlights fra salen. Hvis man ikke har mulighed for at printe i plakatstørrelse, kan man lave sine egne dialogkort, som tjener det samme formål.”

“Den største udfordring ved denne form på Folkemødet er, at man ikke kan regne med, at publikum bliver hængende. Så der skal virkelig være en gulerod ved slutningen for at få dem til engagere sig.” 

Råd 10: Tag publikums viden og input seriøst  
Solveig Hvidtfeldt: “Hav en idé med det, du gør, for at involvere publikum. Tænk over, hvordan du kan bruge folks input, allerede mens du laver detailplanlægningen af dit event. Hvad er planen med de input, vi får? Hvem dokumenterer, og hvordan kommunikerer vi til folk, at der kommer noget ud af det, de har brugt tid på? Beslut også, om det skal være en pamflet med gode råd, om man laver en video eller på anden måde samler op på sin hjemmeside.”

“Det er jo ufattelige mængder af tid og ressourcer, der bliver brugt på Folkemødet, og min påstand vil være, at rigtig meget ikke bliver brugt til noget efterfølgende, andet end at vi var der, og vi blev set. Hvis publikum får en oplevelse at, at deres indsats er værdsat og brugbar, så skaber det god omtale for din organisation, og de kommer måske igen næste år.”

Forrige artikel Få styr på formalia til den kommende generalforsamling Få styr på formalia til den kommende generalforsamling Næste artikel Nyt inspirationskatalog: Sådan inddrager du “folket” på årets Folkemøde Nyt inspirationskatalog: Sådan inddrager du “folket” på årets Folkemøde
Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

NYTÆNKNING: Når skoler lukkes som følge af coronakrisen, rammer det udsatte og anbragte børn hårdest. Med telefoniske livliner, bogpakker og en faglig styrkelse af de mentorer, der løbende følger børnene, har Læringsprogrammet Lær for Livet sat alle sejl til for at bevare kontakten og styrke skolegangen for alle børn og unge i programmet.

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

INSPIRATION: Med live-yoga, fjernundervisning i musikredigering samt indkøb og uddeling af store mængder hackysacks forsøger ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ at række ud til sin målgruppe under coronakrisen. På de virtuelle mødesteder bliver det hurtigt tydeligt, om det, du gør, virker eller ej, siger direktør Stine Hamburger.

Oxfam Ibis går live 1. maj

Oxfam Ibis går live 1. maj

INSPIRATION: Fælledparken i København bliver underlig tom, når kalenderen viser 1. maj. Men Oxfam Ibis har besluttet at holde fast i den gamle tradition om at mødes og fejre den internationale kampdag. Denne gang via telefoner, tablets og computere.