Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

GODE RÅD: Unge er kreative, får et væld af originale ideer, og der er kort fra tanke til handling. Med andre ord en kæmpe ressource for civilsamfundet. Men hvordan engagerer man bedst en flygtig ungdomsgeneration, hvor også uddannelse, sociale medier og venner kæmper om deres opmærksomhed? Her får du ti gode råd.

Af Mette Dahlgaard

Mange organisationer og foreninger i civilsamfundet drømmer om at tappe ned i ungdommen og låne af dens kreativitet og gåpåmod. Men selvom unge er nysgerrige og gerne vil engagere sig, så er de også en broget flok, der kan være svære at aflæse. Især hvis man selv er blevet lidt for gammel og lidt for konform. 

Derfor har Civilsamfundets Videnscenter rådført sig hos eksperterne. Olav Hesseldahl er engagementsdirektør fra Ungdomsbureauet, der står bag demokratifestivalen Ungdommens Folkemøde. Julie Melgaard Smidt er en del af ledelsesteamet hos Frontløberne, en århusiansk projektplatform for unge kulturmagere, og redaktør på projekthåndbogen 'Hack det'. De guider her uden om de værste faldgruber og giver gode tips til, hvordan du som organisation eller forening bedst møder samfundsengagerede unge. 

1. Unge er forskellige  
Olav Hesseldahl, Ungdomsbureauet:
“Det første og vigtigste råd er, at unge er forskellige. Man skal ikke behandle dem som en og samme gruppe. Man bliver nødt til at kradse i overfladen og finde ud af, hvad er det for unge, du har med at gøre: Hvor gamle er de, hvad interesserer dem, og hvad er deres udfordringer?” 

Læs mere om Ungsomsbureauet, der står bag Ungdommens Folkemøde, her.

Julie Melgaard Smidt, Frontløberne:
“Man skal skabe projekter, hvor man kan være med på mange forskellige måder. For nogle bliver tændt af at projektstyre og koordinere et helt projekt, og andre synes, at det er pissefedt at møde op i to timer og bygge en scene. Begge dele er engagement, og begge dele er lige godt. Det handler om at gøre plads i stedet for at fremme en utopisk projektgruppe, som ikke findes i virkeligheden.”   

Læs mere om Frontløberne her.

2. Vær i øjenhøjde 
Julie Melgaard Smidt, Frontløberne:
“Jeg synes, nogle organisationer har en forkert tilgang til at arbejde med unge. De forsøger ofte at presse egne ideer ned over hovedet på unge, men glemmer, at unge har brug for at handle på egen motivation. Man skal være i øjenhøjde og turde gribe den motivation, der kommer nedefra, og hjælpe med at understøtte den. Lyt til unge, forstå deres motivation og nysgerrighed, og fang det.”

Olav Hesseldahl, Ungdomsbureauet:
“Hvis man som organisation har et projekt i hovedet, så kan det være en god idé at mødes med unge og teste sit projekt af. Lidt som en slags fokusgruppe, hvor man bliver klogere på, hvad der rører sig. Møderne gør også en klogere på praktiske ting, som hvordan man kommunikerer bedst. For nylig holdt jeg oplæg for bibliotekarer. De kunne ikke forstå, hvorfor unge ikke svarede på de mails, der blev sendt ud. Jeg måtte fortælle dem, at unge bruger mails, som vi andre bruger E-boks. Noget, man ikke behøver at tjekke hver dag. Det var en ret revolutionerende nyhed for bibliotekarerne.”  

3. Vær fleksibel 
Olav Hesseldahl, Ungdomsbureauet:
“Unge er super-nysgerrige, men om de bider på et projekt, handler også tit om lavpraktiske ting: Har de tid, eller ligger møderne, mens de er i skole? Hvis man er en organisation, der gerne vil lave noget med unge, skal man også gøre op med sig selv, hvor fleksibel man er villig til at være. Vil jeg gå på kompromis med min egen tid?” 

Læs mere om unges deltagelse i demokratiet her.

4. Giv dem nøglerne
Julie Melgaard Smidt, Frontløberne:
“Hos Frontløberne har vi delt 150-200 nøgler ud til unge, der arbejder med forskellige kulturprojekter. Det er unge, der har brug for at kunne arbejde selvstændigt og frit med deres projekter. De har ikke brug for en voksen, der kontrollerer alt. I stedet skal man som voksen have intuition og fingerspitzengefühl. Man skal være den, der giver sparring, når unge eksempelvis skal skrive fondsansøgninger. Vis smuthuller, og giv dem adgang til dit netværk. Insister på, at de selv skal gå gennem alle processerne. Både det sjove og det kedelige.” 

Olav Hesseldahl, Ungdomsbureauet:
“Jeg møder mange organisationer, der har en intention om at inddrage unge. Men det skal være dybtfølt og ikke bare noget, man gør, fordi det står på et strategipapir. Den slags lugter unge lynhurtigt. De gider ikke engagere sig, hvis de ikke kan få reel indflydelse. De cirka 50 unge, der laver Ungdommens Folkemøde, styrer indholdet selv. Det er noget magt, vi afgiver. Hvis vi ikke gjorde det, ville de sige fuck jer. Den magt, man ikke vil give afkald på, skal man sige højt, så de kender rammerne.” 

Tuborgfonden har kortlagt unges engagement i civilsamfundet her.

5. Prøv!
Julie Melgaard Smidt, Frontløberne:
“Drop for guds skyld alenlange møder. Vi skal ud og gøre noget, og det kan dræbe motivationen, hvis man skal lave en handlingsplan for hele processen, før man må agere. Så bare gå i gang, og vær villig til at ændre noget undervejs.” 

6. Motivationen daler. Hvad nu? 
Julie Melgaard Smidt, Frontløberne:
“Motivation er en skiftende størrelse, det kender vi fra os selv. Det er vigtigt, at man som projektgruppe finder det højere formål: Hvorfor gør vi det her? Nogle er motiveret af at være en del af et større fællesskab. Andre er motiveret af, at de kan se, at man rent faktisk rykker noget. Man skal spørge nysgerrigt ind til, hvad det er for motivationer, der driver det her projekt, og imødekomme dem.” 

Olav Hesseldahl, Ungdomsbureauet:
“Vi er ærlige og konfronterer dem, der falder fra. Hvad trykker? Hvis man er meget uenige, så må man hoppe tilbage og diskutere udgangspunkt og rammen. Man kan også godt fyre frivillige og tale om forventninger, der ikke er levet op til. Det hænder også, at unge mister gejsten hos os, måske fordi præmissen for samarbejdet ændrer sig. Derfor går vi lige nu i overvejelserne om, hvorvidt vi skal lave en slags kontrakt med vores frivillige, så man har nedskrevet, hvad man hver især skal leve op til.” 

24. august åbnede Ungdomsøen i Københavns Havn. Her kan du se, hvad der sker på øen.

7. Vær hænderne i ryggen
Julie Melgaard Smidt, Frontløberne:
“Når et projekt kører, skal man nogle gange skubbe på og andre gange gribe ting. For nogle unge kan det blive uoverskueligt at lave et stort projekt. Når det sker, tager vi en samtale for at få projektet ned på jorden igen. Vi har også et princip om, at hvis noget går galt, så er vi i sidste ende de ansvarlige. Hvis nogen bliver sure over, at der er hængt skilte op på vejen uden tilladelse, eller hvis regnskabet ikke stemmer, så er det os, der æder den. Os, der tager skideballen. Så vi har de unges ryg, og vi finder altid en løsning.”    

Lyt til podcasten om Frontløbernes projekthåndbog her:

8. Forkæl dem
Olav Hesseldahl, Ungdomsbureauet:
“Man skal gøre det let at være frivillig: Der skal være slik i slikskabet, og den mad, man tilbyder, skal ikke bare være vores aflagte frokost. I det store billede er forplejning en lille brik. Men det er pissevigtigt for unge, at der er nok energi i rummet. Så hvis vi mødes efter kl. 18, så sørger vi altid for mad. Og hvis der skal købes pizzaer, så skal de ikke selv lægge ud, for det er der mange, der ikke har økonomi til. Vi har givet unge, der arrangerer og afvikler Ungdommens Folkemøde, et betalingskort hver. Sådan noget er selvfølgelig fyldt med tillid, men det går fint.” 

9. Vær realistisk om unges tidshorisont
Olav Hesseldahl, Ungdomsbureauet:
“Tre måneder i en ungs liv er meget. Man finder måske nogle engagerede unge, men mød dem ikke med en forventning om, at dette er startskuddet på et livslangt engagement i en forening. Man skal ikke tro, at man fanger den person, der skal være foreningens kasserer de næste 30 år.” 

Julie Melgaard Smidt, Frontløberne:
“Unge rykker sig hele tiden, så man skal ikke krampagtigt holde fast i et projekt. Men vi oplever faktisk ofte, at projekter afføder ideer til nye projekter, fordi unge får bygget en masse broer og får ny inspiration. Så på den måde kan et engagement jo udvikle sig.” 

Der er mange måder at engagere sig på som ung − også i det etablerede foreningsliv. Dansk Ungdoms Fællesråd er en paraplyorganisation for 78 ungdomsorganisationer. Du kan se mere her.

10. Hvordan afslutter man et projekt? 
Olav Hesseldahl, Ungdomsbureauet:
“En god fest. Det er megavigtigt og giver meget. Her er det i øvrigt en god idé at tænke over alkohol. Man kan dosere det, for ikke alle drikker. Lav eventuelt et todelt program, hvor alkohol først kommer ind til sidst.” 

Du kan læse anmeldelse af projekthåndbogen 'Hack det' her.

Forrige artikel Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner Næste artikel 10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere 10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.