10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

FORTALERVIRKSOMHED: Indtag ekspertrollen, udvis diplomatisk sans og tænk dig om, før du kontakter pressen. Sådan lyder nogle af de gode råd fra ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og public affairs- og kommunikationsrådgiver Benny Damsgaard. 

Af Mette Dahlgaard

Man flytter ikke meninger hos hverken offentligheden eller beslutningstagere med et snuptag. Men NGO’er og organisationer i civilsamfundet har oplagte strenge at spille på. 

Her giver Andreas Kamm, tidligere generalsekretær og nu ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp, samt Benny Damsgaard, tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti og nu selvstændig public affairs- og  kommunikationsrådgiver, deres bedste råd, når Civilsamfundsorganisationer skal påvirke magthavere.  

Råd 1: Tag ekspertrollen på dig 
Benny Damsgaard: “Dine synspunkter får langt større vægt, hvis du opfattes som ekspert end som politisk aktør. Derfor er det den optimale rolle at komme ind i som interessevaretager. Det er også en rolle, som burde ligge naturligt for mange NGO’er, for de har utrolig stor indsigt i det område, de beskæftiger sig med”. 

Andreas Kamm: “Når man arbejder med en sag – i vores tilfælde at beskytte verdens flygtninge mest muligt – har man operationel viden og erfaring. Den viden og erfaring trækker vi på i vores fortalervirksomhed over for magthavere. Det kan vi, fordi de og vi ved, hvor vigtigt det er for os, at vi værner om vores troværdighed. For mister man den, har man ingenting.” 

Benny Damsgaard: “Bliver du først hørt, så husk at politik aldrig står stille. Politikere vil forbedre deres udspil, og det samme vil embedsværket. De har derfor konstant brug for input fra kilder, de stoler på. Når du bliver bedt om at levere faktuel viden og input, er du også inde i en proces, hvor du kan præge de udspil, du bidrager til.”

Råd 2: Udvis diplomatisk sans 
Benny Damsgaard: “Der findes NGO’er, der den ene dag kan have en næsten aggressiv aktivistkultur ude på Slotsholmen, hvor man tydeligt kan mærke stærke politiske synspunkter. Næste dag vil de gerne have politikere, som de er uenige med, til at gøre noget. Det er virkelig op ad bakke. Jeg ved godt, at det kan være vigtigt at kommunikere til sin base – som for mange NGO’er er folk med et politisk engagement – men gør det på en måde og i en sammenhæng, der ikke ødelægger din NGO’s gennemslagskraft og muligheder for at præge lovgivningen.“ 

Andreas Kamm: “Når man er en operativ NGO, som vi er, og arbejder i lande med komplekse konflikter, skal man huske at udvise en god portion diplomatisk sans. Man skal kunne tale med folk om løsninger på begge sider af en given konflikt, uden det bliver personligt, eller man bliver uvenner. Hvis man oplever hinanden som modstandere, så taber man jo sagen.”

Her kan du læse mere om, hvordan man arbejder med fortalervirksomhed i tredjeverdenslande:

Råd 3: Kill your darlings
Benny Damsgaard: “Få en professionel distance til politik og til din egen mærkesag. Du må erkende, at du ikke kan få alt igennem, selvom du tror meget på det. Det er vigtigt at kunne slå sine darlings ihjel for at arbejde realistisk med at fremme sin sag. Det er nok en kerneudfordring for mange NGO’er, for de er drevet af at ville gøre verden til et bedre sted. Men man må ikke lade mindre betydningsfulde detaljer overskygge evnen til at arbejde realpolitisk i det store billede. For så bliver det uproduktivt.”

Benny Damsgaard uddybende: “Og lad være med at have alt for fine følelser undervejs. Bismarck sagde engang, at der er to ting, som man ikke ønsker at se, hvordan bliver produceret i virkeligheden, det er pølser og politik! Processen kan kort sagt været noget rodet og uskøn, men det er mindre betydningsfuldt, så længe resultatet er det rigtige.”

Vil du fremme klimasagen? Her har en række NGO’er udarbejdet en værktøjskasse, som du kan søge inspiration i.

Råd 4: Stik fingeren i jorden 
Andreas Kamm: “Man skal kende den politiske arena og tænke sig godt om, når man er i dialog med politikere. Skal man foreslå noget, der aldrig får gang på jord i den politiske kontekst? Det giver selvfølgelig ikke mening. Det handler om at ramme skiven. At fremme faktiske løsninger. Hvis vi fremsætter løsningsforslag, der slet ikke tager højde for det politiske klima, bliver de i bedste fald forkastet. I værste fald underminerer fantasifostrene tilliden til os som konstruktive samarbejdspartnere.”  

Læs mere om Dansk Flygtningehjælps fortalervirksomhed her.

Råd 5: Tænk dig om før du kontakter pressen
Andreas Kamm: “Det er ikke givet, at det hjælper en sag at få en kritisk forside i Jyllands-Posten eller Politiken om noget, du gerne vil forandre. Det kan sagtens være, at du kommer længere ved at tale med politikere eller embedsmænd, uden at medierne lytter med. Man kan ikke måle sin fortalerstyrke på temperaturen i det offentlige rum. Det kan sagtens svare sig at have konstruktiv dialog fremfor at tale i avisoverskrifter.”

Læs mere om fortalervirksomhed og faldgruber for NGO’er her.

Råd 6: Tænk langsigtet
Benny Damsgaard: “Det er vigtigt at vide, at politiske processer tager rigtig lang tid. Derfor skal du også huske at investere kræfter i oppositionen, for på et tidspunkt bliver de regeringen. Et andet sted, hvor det kan betale sig at tænke langsigtet, er finansloven. Den bliver forhandlet på plads hvert efterår. Men forberedelserne til udspillet begynder allerede i december året forinden, og deadline for at få noget gennem ministerierne og ind i forslaget til Finansloven er normalt 1. april. Hvis du vil ændre noget efter den skæringsdato, skal du bruge dine politiske kontakter, og det er en langt sværere proces.” 

Råd 7. Husk den gode tone (også) når du er fuldstændig uenig med magthaverne
Andreas Kamm: “Da Danmark stoppede med at tage kvoteflygtninge, sagde vi selvfølgelig offentligt, at det var vi kede af. Vi begrundede hvorfor ved at pege på kvoteordningens kvaliteter: at den sikrede en ansvarsfordeling, sikrede kontrol med hvor mange der kom, osv. Vi var faglige og saglige i vores kritik. Vi konstaterede, at der var en uenighed og mindede os selv om, at vi skulle holde en god tone.”  

Se mere her om, hvordan Børnesagen griber deres advocacy-arbejde an.

Råd 8: Vær omhyggelig når du mødes med magthavere
Andreas Kamm: “Hvis man har et møde med en magthaver, skal man forberede sig så godt man kan og lave sin egen private målgruppeanalyse: Hvad er det for et univers, politikeren færdes i? Hvordan ser virkeligheden ud uden for vinduet? Hvilke politiske benspænd er der på magthaverens skrivebord? Hvad har vedkommende tidligere sagt om det her emne?

Når du har sat dig ind i det, skal du lede efter steder, hvor jeres dagsordener faktisk krydser. Har man en fælles grund, kan man finde løsninger, der ellers var svære at få øje på.”   

Læs Martin Lidegaards gode råd til NGO’er om politisk indflydelse her.

Råd 9: Kend partisekretariater 
Benny Damsgaard: “En politiker i et af de mindre partier kan snildt have fem eller seks ordførerskaber. Det giver dem en stor arbejdsbyrde, og de kan naturligvis ikke være fuldt opdaterede på det hele. For en interessevaretager er det en god idé at investere i de små partier, der eventuelt er støttepartier til en relativt lille regering, sådan som vi har nu. For regeringspartiet er tvunget til at forhandle, og det er juleaften for interessevaretagere. I de små partier får medarbejdere i sekretariaterne en større og mere håndgribelig indflydelse, simpelthen fordi politikerne har travlt med mange ordførerskaber. Derfor skal du hele tiden være opdateret på, hvem der sidder med de forskellige områder i de forskellige sekretariater. Inviter dem på frokost og allerhelst om mandagen, hvor mange politikere er ude i landet. Det er en god idé at få en relation op at stå, også selvom du ikke har et behov nu og her.”

Råd 10: 5-10-2-reglen eller “to the point” 
Benny Damsgaard: “Holder du møde med en politiker, skal du kunne præsentere dit synspunkt på fem minutter. Derefter har du 10 minutter til opklarende spørgsmål, og når du går, efterlader du et papir på max to A4-sider om din sag. Det er i alt sin enkelthed 5-10-2-reglen, og den er god at kende. Under møderne tænker politikerne: Hvad er det, de vil have mig til at gøre, og hvordan kan det gavne mig, så jeg bliver genvalgt? Hvis du vil hjælpe politikerne med at hjælpe dig, så skal du også levere løsninger, som de kan omsætte til politiske resultater.”

 

Forrige artikel Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige Næste artikel Ekspert: Civilsamfundet skal opruste med digitale gadeplansmedarbejdere i kampen mod fake news Ekspert: Civilsamfundet skal opruste med digitale gadeplansmedarbejdere i kampen mod fake news
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.