10 gode råd til samarbejdet med almene boligorganisationer

Samarbejdet mellem socialøkonomiske virksomheder og almene boligorganisationer stiger i disse år. Fokus Folkeoplysning har fordoblet omsætningen på få år og giver her deres bedste råd.

Gå hjem og lav en forretningsplan, der forholder sig til markedet. For kan du skabe en bæredygtig forretning på markedsvilkår, kan du også løse sociale udfordringer.

Sådan lyder rådet fra Bjørn Salling, som er direktør i FOKUS Folkeoplysning, der driver en lang række socialøkonomiske virksomheder i hele landet. Mange af kunderne er almene boligorganisationer, og det giver et godt forretningsgrundlag, fortæller direktøren.

“Rigtig mange har et stort hjerte og ønsker at gøre en forskel med at hjælpe mennesker videre i livet. Al respekt for det, sådan er vi også selv startet. Men man skal have respekt for, at du driver virksomhed på markedsvilkår. Det kræver noget at kunne håndtere både den sociale og den økonomiske bundlinje, det har vi selv erfaret,” siger Bjørn Salling.

Flere samarbejder på vej
For fem år siden henvendte Bjørn Salling sig til Himmerland Boligforening for at tilbyde dem et fitnesskoncept, der skulle bidrage med fællesskab i et socialt belastet boligområde i Aalborg Øst. Ud af samarbejdet voksede endnu en aftale om kantinedrift. Og på få år har Fokus Folkeoplysning etableret samarbejder med boligorganisationer i både Aalborg, Aarhus og København. Og flere er på vej, fortæller direktøren, der gennem virksomhederne beskæftiger 14 medarbejdere i skånejob og årligt gør mere end 60 kontanthjælpsmodtagere jobparate. Foruden at beskæftige 18 ordinære medarbejdere

Her er Bjørn Sallings 10 bedste råd  til andre socialøkonomiske virksomheder, der ønsker at samarbejde med de almene boligorganisationer.


1. Forstå dit marked
Det gælder om at skabe sig et overblik over, hvilke boligforeninger, du har i dit lokalområde. Kig på, om der er nogen, der tænker progressivt og formår at sætte sig ud over bare at være ramme for folks boligliv. I disse år tænker mange boligorganisationer i nye baner, og det skal du som social iværksætter bare gribe.


2. Forbered og målret
Da jeg kontaktede Himmerlands Boligforening for fem år siden, vidste jeg, at de skulle etablere et nyt og stort sundhedshus i deres boligområde. Derfor spurgte jeg, om de havde tænkt på den forebyggende indsats. Det havde de ikke. og jeg kunne så vise, at vi med stor succes allerede havde etableret et forebyggende sundhedstilbud drevet som aftenskolevirksomhed.

Vores fitnesstilbud er specielt, fordi det primært er baseret på holdaktiviteter, hvor fællesskabet er det bærende element. Der er meget stor mangfoldighed, fordi aktiviteterne henvender sig til alle aldre og alle sociale lag. Vi blev derfor tilbudt gratis lokaler, mod at vi selv stod for driften.


3. Grib chancen
På det første møde med Himmerland Boligforening, blev vi spurgt, om vi ville drive en cafe og et kursuscenter. Det var ikke derfor vi henvendte os, men vi drev i forvejen en anden cafe, så vi havde erfaringen og kunne koble de to ting. Vi greb chancen og i dag har cafeen Kaffefair 84 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger i Aarhus, Aalborg og København.


4. Gode samarbejder avler gode samarbejder
Næste år åbner vi en ny afdeling med boligorganisationen KAB i København. Det er med kraftig inspiration fra samarbejdet med Himmerland Boligforening. For samarbejdet kom i stand, da en medarbejder fra Himmerland Boligforening skiftede job til KAB. Han tog ideen med, og sådan er det tit, at tingene kommer i stand.


5. Forstå din målgruppe
I vores tilbud på fitness, slog vi på, at vi skulle lave et tilbud, som beboerne havde råd til at betale for. Det skulle ikke være økonomien, der spændte ben for, om man kunne være sund og have et aktivt liv. Vi havde også en ambition om ikke at lave puljefinansieret aktivitet. Boligselskaberne har set for mange projekter åbne for så at lukke igen, når pengene er brugt op. Beboerne mister tillid til projekterne, så vi præsenterede et bæredygtigt projekt for kunden.


6. Find den rette partner
Det, der giver den bedste effekt, er et samarbejde, hvor to organisationer har sammenfaldende interesser. Himmerland Boligforening havde rammerne, vi skulle bruge. Vi havde kompetencerne. Visionerne var vi fælles om, og det er grundstenene i mange af vores nye samarbejder.


7. Skab forretningsgrundlaget i fællesskab
Vi kan ikke tillade os at åbne en forretning, hvis vi ikke er sikre på, at der er et forretningsgrundlag. Vi skal være sikre på, at der er kunder, der vil betale markedsprisen for vores produkter, og det var vi usikre på både med vores cafe-projekt i Himmerland Boligforening og det nye med KAB. Men sammen med boligforeningerne har vi fundet nye virksomheder og institutioner, som har haft interesse i at benytte vores cafeer. Det gav den grundlæggende økonomi, så vi kunne lave et budget, der hang sammen.


8. Du skal tjene penge
Vi går meget op i at tjene penge, for hvis vi kan det, så kan vi ansætte flere mennesker og få flere af dem ud på arbejdsmarkedet. Jo bedre vi er til at drive en professionel forretning, jo bedre grundlag skaber vi for at skabe et professionelt tilbud til ledige. For jo mere vi ligner det reelle arbejdsmarked, med de krav vi stiller til medarbejderne, jo mere reel bliver den anerkendelse, som medarbejderne får af kunden. Det er kundens behov, der skal tilgodeses og ikke medarbejdernes.


9. Fortæl, at du driver forretning
Det er altafgørende, at du gør boligorganisationerne opmærksom på, at du kommer for at drive forretning. Du kommer ikke med penge. Det min oplevelse, at boligforeningerne bliver glade for den melding. De vil gerne være med til at sikre bæredygtig drift, der ikke er afhængig af tilskud.


10. Den alternative vej ind
Den alternative vej til boligselskaberne er gennem deres medarbejderkantiner. Mange har kantinedrift, og det er en god og stabil aktivitet, som samtidig er en realistisk karrierevej for indvandrerkvinder uden meget uddannelse.

Grundet et svagt kundegrundlag gav vi for noget tid siden Brabrand Boligforening et afslag på deres tilbud om at drive deres beboerrestaurant. Men mødet foregik i deres medarbejderkantine, så vi spurgte, om vi ikke skulle drive den i stedet for. Der var 80 medarbejdere, der skulle bespises hver dag.

De bed på, og de andre virksomheder i erhvervsejendommen tilsluttede sig derefter kantineordningen. I dag er de ansatte i kantinen kvinder fra Somalia, som bor i området, og som aldrig har været på arbejdsmarkedet før. Og medarbejderne i boligforeningernes administration møder her deres egne beboere, når de spiser i kantinen. Det giver rigtig meget mening, synes vi alle.

Forrige artikel Fri os fra din anprisning (af dig selv) Fri os fra din anprisning (af dig selv) Næste artikel Lær samskabelse af en frontløber Lær samskabelse af en frontløber
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.