10 gode råd til samarbejdet med almene boligorganisationer

Samarbejdet mellem socialøkonomiske virksomheder og almene boligorganisationer stiger i disse år. Fokus Folkeoplysning har fordoblet omsætningen på få år og giver her deres bedste råd.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Gå hjem og lav en forretningsplan, der forholder sig til markedet. For kan du skabe en bæredygtig forretning på markedsvilkår, kan du også løse sociale udfordringer.

Sådan lyder rådet fra Bjørn Salling, som er direktør i FOKUS Folkeoplysning, der driver en lang række socialøkonomiske virksomheder i hele landet. Mange af kunderne er almene boligorganisationer, og det giver et godt forretningsgrundlag, fortæller direktøren.

“Rigtig mange har et stort hjerte og ønsker at gøre en forskel med at hjælpe mennesker videre i livet. Al respekt for det, sådan er vi også selv startet. Men man skal have respekt for, at du driver virksomhed på markedsvilkår. Det kræver noget at kunne håndtere både den sociale og den økonomiske bundlinje, det har vi selv erfaret,” siger Bjørn Salling.

Flere samarbejder på vej
For fem år siden henvendte Bjørn Salling sig til Himmerland Boligforening for at tilbyde dem et fitnesskoncept, der skulle bidrage med fællesskab i et socialt belastet boligområde i Aalborg Øst. Ud af samarbejdet voksede endnu en aftale om kantinedrift. Og på få år har Fokus Folkeoplysning etableret samarbejder med boligorganisationer i både Aalborg, Aarhus og København. Og flere er på vej, fortæller direktøren, der gennem virksomhederne beskæftiger 14 medarbejdere i skånejob og årligt gør mere end 60 kontanthjælpsmodtagere jobparate. Foruden at beskæftige 18 ordinære medarbejdere

Her er Bjørn Sallings 10 bedste råd  til andre socialøkonomiske virksomheder, der ønsker at samarbejde med de almene boligorganisationer.


1. Forstå dit marked
Det gælder om at skabe sig et overblik over, hvilke boligforeninger, du har i dit lokalområde. Kig på, om der er nogen, der tænker progressivt og formår at sætte sig ud over bare at være ramme for folks boligliv. I disse år tænker mange boligorganisationer i nye baner, og det skal du som social iværksætter bare gribe.


2. Forbered og målret
Da jeg kontaktede Himmerlands Boligforening for fem år siden, vidste jeg, at de skulle etablere et nyt og stort sundhedshus i deres boligområde. Derfor spurgte jeg, om de havde tænkt på den forebyggende indsats. Det havde de ikke. og jeg kunne så vise, at vi med stor succes allerede havde etableret et forebyggende sundhedstilbud drevet som aftenskolevirksomhed.

Vores fitnesstilbud er specielt, fordi det primært er baseret på holdaktiviteter, hvor fællesskabet er det bærende element. Der er meget stor mangfoldighed, fordi aktiviteterne henvender sig til alle aldre og alle sociale lag. Vi blev derfor tilbudt gratis lokaler, mod at vi selv stod for driften.


3. Grib chancen
På det første møde med Himmerland Boligforening, blev vi spurgt, om vi ville drive en cafe og et kursuscenter. Det var ikke derfor vi henvendte os, men vi drev i forvejen en anden cafe, så vi havde erfaringen og kunne koble de to ting. Vi greb chancen og i dag har cafeen Kaffefair 84 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger i Aarhus, Aalborg og København.


4. Gode samarbejder avler gode samarbejder
Næste år åbner vi en ny afdeling med boligorganisationen KAB i København. Det er med kraftig inspiration fra samarbejdet med Himmerland Boligforening. For samarbejdet kom i stand, da en medarbejder fra Himmerland Boligforening skiftede job til KAB. Han tog ideen med, og sådan er det tit, at tingene kommer i stand.


5. Forstå din målgruppe
I vores tilbud på fitness, slog vi på, at vi skulle lave et tilbud, som beboerne havde råd til at betale for. Det skulle ikke være økonomien, der spændte ben for, om man kunne være sund og have et aktivt liv. Vi havde også en ambition om ikke at lave puljefinansieret aktivitet. Boligselskaberne har set for mange projekter åbne for så at lukke igen, når pengene er brugt op. Beboerne mister tillid til projekterne, så vi præsenterede et bæredygtigt projekt for kunden.


6. Find den rette partner
Det, der giver den bedste effekt, er et samarbejde, hvor to organisationer har sammenfaldende interesser. Himmerland Boligforening havde rammerne, vi skulle bruge. Vi havde kompetencerne. Visionerne var vi fælles om, og det er grundstenene i mange af vores nye samarbejder.


7. Skab forretningsgrundlaget i fællesskab
Vi kan ikke tillade os at åbne en forretning, hvis vi ikke er sikre på, at der er et forretningsgrundlag. Vi skal være sikre på, at der er kunder, der vil betale markedsprisen for vores produkter, og det var vi usikre på både med vores cafe-projekt i Himmerland Boligforening og det nye med KAB. Men sammen med boligforeningerne har vi fundet nye virksomheder og institutioner, som har haft interesse i at benytte vores cafeer. Det gav den grundlæggende økonomi, så vi kunne lave et budget, der hang sammen.


8. Du skal tjene penge
Vi går meget op i at tjene penge, for hvis vi kan det, så kan vi ansætte flere mennesker og få flere af dem ud på arbejdsmarkedet. Jo bedre vi er til at drive en professionel forretning, jo bedre grundlag skaber vi for at skabe et professionelt tilbud til ledige. For jo mere vi ligner det reelle arbejdsmarked, med de krav vi stiller til medarbejderne, jo mere reel bliver den anerkendelse, som medarbejderne får af kunden. Det er kundens behov, der skal tilgodeses og ikke medarbejdernes.


9. Fortæl, at du driver forretning
Det er altafgørende, at du gør boligorganisationerne opmærksom på, at du kommer for at drive forretning. Du kommer ikke med penge. Det min oplevelse, at boligforeningerne bliver glade for den melding. De vil gerne være med til at sikre bæredygtig drift, der ikke er afhængig af tilskud.


10. Den alternative vej ind
Den alternative vej til boligselskaberne er gennem deres medarbejderkantiner. Mange har kantinedrift, og det er en god og stabil aktivitet, som samtidig er en realistisk karrierevej for indvandrerkvinder uden meget uddannelse.

Grundet et svagt kundegrundlag gav vi for noget tid siden Brabrand Boligforening et afslag på deres tilbud om at drive deres beboerrestaurant. Men mødet foregik i deres medarbejderkantine, så vi spurgte, om vi ikke skulle drive den i stedet for. Der var 80 medarbejdere, der skulle bespises hver dag.

De bed på, og de andre virksomheder i erhvervsejendommen tilsluttede sig derefter kantineordningen. I dag er de ansatte i kantinen kvinder fra Somalia, som bor i området, og som aldrig har været på arbejdsmarkedet før. Og medarbejderne i boligforeningernes administration møder her deres egne beboere, når de spiser i kantinen. Det giver rigtig meget mening, synes vi alle.

Forrige artikel Fri os fra din anprisning (af dig selv) Fri os fra din anprisning (af dig selv) Næste artikel Lær samskabelse af en frontløber Lær samskabelse af en frontløber
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.